Tradition skifter til 2007

 

Vores brut uden årgang er i gang med at skifte det, den ellers ikke har. Da det meste af indholdet jo imidlertid stammer fra samme vinhøst, kommer det meste af indholdet selvfølgelig alligevel fra primært et år. Kun de fem-seks procent tilsatte, ældre Chardonnay-vine - det er dem, der hedder reservevine - betyder, at det ikke er korrekt at skrive årstallet på etiketten.

Men altså, lige om lidt har vi ikke mere tilbage af assemblagen med den primære årgang 2006, så bagefter følger derfor nødvendigvis 2007, også selvom det ikke står på etiketten.

Lad os hellere tale om noget mere spændende. Året for eksempel.

2007: Tidligt
Forårsmånederne april og maj var meget varme og tørre, og vinstokkene udviklede sig derfor tidligt, som vi så i 2011.
Som alt for ofte i Champagne fulgte en regnvåd sommer, og det hele endte med tidlig vinhøst, som vi begyndte sidst i august og sluttede først i september.

Vi plukkede de druer, vi måtte. Det vil sige en kvote på i alt 15.500 kilo per hektar, hvor af de 3.100 kilo/ha røg ind i de blokerede reserver, vi af og til kan få lov at bruge af. For eksempel i forbindelse med omfattende hagl- eller frostskader. 2012 kan blive året, vi skal bruge dem.

Første smagning er ofte både lidt i øst og lidt i vest, og først efterhånden bliver retningen mere tydelig, især for den, der har prøvet før, og ved, hvad der skal til. Årgang 2007 var første gang, vi deltog i det systematiske smagsarbejde med les vins clairs.

Nu begynder vi at sælge den champagne, der fem år senere er kommet ud af anstrengelserne. En ældre sag af sådan en brut uden årgang at være. (Om Tradition).

"Nå, er jeres champagne så gammel?" sagde en veninde i champagne-branchen forleden, overrasket, "Så kan jeg bedre forstå, den smager så godt."

Det er netop disse flasker, jeg sidder med ved det lange bord i Soulieres. Det er dem, jeg sætter top på. Vasker, nummererer, etiketterer. Pakker i kasser.

Til jer derude i verden, der gerne drikker champagne. Det er bare med at komme i gang.