Vi har salgsmæssigt ligget stort set stille siden nytår. Med udsolgt på de fleste hylder har der ikke været meget at markedsføre.
I stedet har vi fået lidt fra hånden i vinen og ved skrivebordet.
Nu lysner det.
Vi har taget hul på den næste kvote. F.eks. 10.000 kilo druer per hektar. Dem har vi tre af, og det giver druer nok til 20-25.000 flaasker champagne.
Så mange har vi slet ikke, fordi de fleste af druerne stadig er bundet af mangeårige kontrakter.
Men nogle tusind flasker har vi da, og de får nu lov at rykke fra kælderen, ind på bordet og få tøj på, og så kommer de op på de før så tomme hylder.
Ikke for det: Vi vil godt af med nogle af flaskerne, for eksempel til dig derude, der elsker bobler, og sælger altså med andre ord igen champagne. Hvis det var noget.
No comments:
Post a Comment