07 April, 2012

Aprilsfisk

 
Posted by Picasa
Kina får lov at lave champagne, lød overskriften i en eller anden nyhed mandag.

Lidt af en historie i Champagne, hvor intet andet end den regionale most har lov at dele navn med geografien.

Ifølge nyheden skulle internationale - godt nok unavngivne - organisationer være i gang med at give kineserne lov til at producere millioner af flasker af såkaldt kinesisk champagne.

Mange blikke - også her i området - er ret fikseret på det fjerne øst, som forventes at skulle drive de næste mange års salg af champagne, fordi det er behageligt uopdyrket modsat Europa.

CIVC og stedfortræderen i EU kæmper også fortsat en brav kamp der, hvor det endnu ikke er lykkedes at få myndighederne til at anerkende, at champagne kun kommer fra Champagne og så fremdeles.

Jeg nåede ikke at undre mig helt til ende, før historien blev afsløret som en aprilsnar. Eller Poisson d'Avril, som det hedder i Frankrig, og det betyder aprilsfisk.

No comments: