Kalkvæg vestpå

 

En lodret kalkstensvæg på mellem 60 og 120 meter med tværgående sorte flintbånd. Sådan ligger kysten mellem havnebyerne Le Havre og Dieppe i den del af Normandiet, der ligger tættest på Champagne og også Paris.

Vi tilbragte tre påskedage i dette gamle danskerland. Det var nemlig her danske vikinger grundlagde deres normannerrige, og en af mine venner var så venlig forleden at påpege overfor en publikation, at vikinger snarere var handels- end krigerfolk, og at man må huske på, at de især er beskrevet af munke, hvis klostre var vikingernes bytte. Talrige stednavne i området kan åbenbart - har jeg læst mig til - føres tilbage til vikingesproget. F.eks. endelsen -tot, som mange landsbyer i området er udstyret med.

Billedet viser Etretat, som er et stort badested, og det var til at forstå, da vi var der. Vi besøgte en hel stribe steder langs kysten, og Etretat havde et blidt klima og så adskillige fantastiske klippe- og grotteformationer. Vi udforskede så meget, vi havde tid til. Vi skulle nemlig også nå Le Havre, Dieppe, Fécamp, Yport, Saint-Valery samt den 120 kilometer lang Alabasterkysts eneste strand med sand ved Cap d'Antifer. Samt besøge et søsterpar, som arbejder hos os i forbindelse med vinhøsten, og som også fortæller, hvor og hvornår vi kan hente spandevis af de gode, normanniske muslinger, som vi spiste litervis af undervejs.


View Larger Map

De to søstre serverede selvfølgelig skaldyr og snegle. Store, velsmagende rejer og Bulots (konkyliesnegl), ledsaget af en hjemmerørt aolï.
Snegle er jo en forunderlig spise.

Den slags bløddyr kræver et vist mod, og måske er det blandt andet også derfor, at jeg finder det meget sanseligt at spise dem. Jeg er opmærksom på en anden måde, end hvis der ligger Spaghetti Bolognese på min tallerken. Når jeg har trukket fidusen ud af dens tilkalkede snoede gange, sidder jeg med en grålig klump af en helt ubestemmelig form på gaflen. Jeg formoder, at den udfylder huset indefra til perfektion. Både form og farve ser alt andet end lækkert ud, der er ikke andet at gøre end at dyppe dimsen i sauce og komme i gang. Der er flere bidder per enhed; jeg mindes ikke at have spist så store eksemplarer før. Nogle sværger til de små og mellemstore kalibre, men de her er store men stadig helt perfekte i smag og konsistens.

Havets frugter, brød med smør og aolï. Så har man faktisk ikke brug for mere. Det skulle da lige være champagne.

Vores vært - en Gîte de France - kunne fortælle os, at folk i Normandiet drikker andet end cidre. Det er til at forstå med alle de esser, de hiver op af havet. Næste gang, vi skal vestpå, kan vi passende forene forretning med det friske pust fra Den Engelske Kanal.

 

Vores børn kan på syvende år (for den stores vedkommende) stadig bruge timer på at kaste sten i vand. Så det gjorde de på seks-syv forskellige lokaliteter i varierende vind- og vandstyrker.

(Opskrift til de franskkyndige, bl.a. med diskussion af, hvorvidt sneglene skal nedsænkes i kogende eller koldt vand, og om at afkøle dem i kogevandet. Bon Appetit.)