20 June, 2006

Rap boykot af Roederer


Roederers vinstokke - for fine til sorte rappere? Eller er det omvendt sorte rappere, der mangler finere fornemmelser for Roederers dybere kvaliteter? Døm selv.

Den amerikanske rapper Jay-Z er færdig med Cristal. Både privat, i sine musikvideoer og på sin kæde af klubber, 40/40, der derfor nu må nøjes med at sælge Krug og Dom. Jay-Z føler sig udsat for racisme, og skurken er ingen ringere end champagnehuset Louis Roederers chef, Frédéric Bouzaud.

Da han for nylig optrådte i en artikel om champagne og lir i magasinet The Economist, , blev han blandt andet spurgt om det eventuelt skadelige for husets renommé i den sorte rapkulturs store interesse for husets topchampagne:

"Det er et godt spørgsmål, men hvad kan jeg gøre ved det?"

Sætninger som "Let’s sip the Cris and get pissy-pissy" fra en af Jay-Z's tekster, og selve idéen i at drikke sig stanghammer-bacardi i årgangsbobler fremfor at nippe dem i kultiverede slurke fra slanke krystalglas ligner snarere et frontalt sammenstød mellem fransk art de vivre og amerikansk frihed-til-at-gøre-som-du-vil end diskrimination af sorte amerikanere.

Et spørgsmål om stil
Frédéric Bouzaud konstaterede videre, at hans firma ikke kan forhindre "folk" i at købe Cristal.

Det behøver han så heller ikke længere, for nu har Jay-Z vidt og bredt annonceret, at han er færdig med Cristal. Det over 200 år gamle hus kan påny koncentrere sig om at tilvirke elegante dråber til folk, der også forstår at værdsætte dem i deres livstil.

"Vi laver vores champagne for de tre-fem procent af kunderne, der virkelig kender til vin, og som bruger tid på at smage korrekt på den."

Sådan beskrev den tidligere Roederer-chef, Jean-Claude Bouzaud, husets foretrukne kundegruppe i et interview i forbindelse med hans pensionering tidligere i år.

I Frankrig er det simpelthen ikke nok at købe de rigtige mærker. Hvis man ikke har dannelse og stil nok til at forbruge dem på den rigtige måde - efter den franske art de vivres særlige kodeks - virker det modsat.

En topcuvée som Cristal er ikke et produkt, der købes, sælges og forbruges som kattemad og tomater på dåse. Den er i sig selv et kunstværk.

Et image som Paris Hilton
Kældermesteren, der blander en sådan champagne af rigtig mange af de mest udsøgte, stille vine fra Roederers allerbedste vingårde, har en vision for sin vin. Den er mange år undervejs både i udvikling og siden lagring.

Når den endelig er færdig, bør den være noget ganske særligt, en mosaik af dufte, et mesterværk af en kompleks smagsoplevelse. Den bliver derfor sendt i handlen under helt særlig festivitas og ved meget stort anlagte fester for en specielt indbudt incrowd.

Da Dom Pérignon for nylig præsenterede sin nye rosé årgang 1996 i Los Angeles, måtte Paris Hilton gatecrashe for at komme med til festen. Hun var velkommen til at drikke så meget Dom, hun havde lyst til, sagde direktør Frédéric Cumenal til the Australian. Men han klappede ikke ligefrem i hænderne over at få sin topcuvée associeret med den ultrablonde hotelarving:

"Jeg bryder mig formentlig ikke om at dele image med Paris Hilton - som person er hun sikkert ikke så slem - men hendes image er slet ikke, hvad Dom Pérignon står for."

Foreløbigt har der ikke mig bekendt været nogen meldinger om, at Paris Hilton boykotter Dom Pérignon efter denne åbenlyst blondinefjendske salve. Men det kan jo komme. Rapperen Jay-Z har i hvert fald lagt Louis Roederer på is, og altså ikke for at tage sig en tår over tørsten. Det skal blive interessant at se, om det vil få effekt for husets salg.

I mellemtiden kan man så more sig lidt over det pudsige sammenfald i, at Cristal i virkeligheden skylder en anden blærerøv sin oprindelse.

Skabt til den russiske tsar
Den blev i sin tid skabt til den russiske tsar Nikolaj II, der elskede champagne. Som det var comme il faut - også dengang - overtog slænget af hoffolk og klakører kejserens præferencer. De begyndte også at drikke og servere champagne.

Tsaren ønskede imidlertid noget helt særligt for sig selv, og det fik altså huset Roederer til at kreere Cristal specielt til ham i 1876. Navnet skyldes den klare krystalflaske med gylden etiket, som den dengang blev præsenteret i.

Efter den russiske revolution i 1917 forsvandt Cristal med tsaren. Den blev først genintroduceret i 1945, denne gang for et almindeligt publikum... med penge, skulle jeg måske tilføje.

Det er her Jay-Z kommer ind i billedet. Men han må jo altså nu nøjes med Krug og Dom. Staklen...

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

4 comments:

Britt Malka said...

Uf, det er ikke nemt at være champagne-firma. Jeg tror bestemt ikke, at disse personligheder giver det samme til de ædle dråber, som Marilyn Monroe gav til Chanel number 5. De har simpelthen ikke samme stil.

Mange hilsner
Britt Malka
http://www.frankrig.biz

Anonymous said...

En af mine venner havde en couscous-restaurant i Paris.

En dag, kom der fire amerikanere og de bestilte hver deres couscous: En med kylling, en med merguez, en med rejer, osv.

Da de fire couscouser kom på bordet, så blandede de fire amerikanere de fire couscouser sammen og delte det mellem sig.

Min ven var ganske rystet.

Så da amerikanerne bestilte vin (den dyreste på kortet), nægtede han simpelthen at servere det for dem. De kunne få "husets vin" i en kande, kunne de!

Hans synspunkt var, at folk, der alligevel ikke havde smag for maden, ej heller havde smag for god vin, for folk der kunne finde på den slags, kunne alligevel ikke smage forskellen mellem en dyr vin og en billig vin (medmindre de så etiketten).

Amerikanerne brokkede sig højlydt men lige meget hjalp det! Han nægtede simpelthen... Så de skulle nøjes med husets vin (som højst sandsynligt var udmærket dog!)...

Fransk arrogance eller værnen om værdierne?

Spørgsmålet bliver åbnet...

Jeg ved hvad jeg vil svare...

... men jeg er ej heller andet end en arrogant franskmand ;-)

--
Venligst,

Cyril

Sol said...

Hej Cyril

Jeg har stor respekt for den kunst det er at lave en flaske champagne.
Jeg har også respekt for den respekt, man viser mad og drikke i Frankrig... så nej, det tror jeg ikke, man behøver være ægte indfødt franskmand for at fornemme.

Men jeg skal gerne medgive, at den respekt har jeg fået ved at bo i Frankrig... ikke så meget ved at spise supergod mad på fine restauranter, selvom det selvfølgelig også hører til livets store glæder her. Snarere ved at udveksle opskrifter med mine naboer og tale med dem om hvad man spiser, hvor man finder denne eller hin grøntsag, sennep eller noget helt tredje.

Jeg har aldrig oplevet interessen for og glæden ved mad på samme dybt grundfæstede måde i f.eks. Danmark. Og det gør jeg stadig ikke, selvom god mad og gode råvarer også er på tapetet der nu. I visse kredse i hvert fald.

Og for så at vende tilbage til champagnen og Cristal... Jeg kan sådan set godt forstå, at Roederer ikke bryder sig om at se sit topprodukt blive brugt som show off i stedet for at blive værdsat, som det kunstværk det er...

Hvis det altså er det, der er tilfældet, det kan jo godt være at Jay-Z virkelig satte pris på Cristal, ikke ;-)

Man kan også anlægge det noget mere kommercielle synspunkt, at det er godt at sælge flasker, og når kunden har købt dem, må han selv om, om han vil ryste flasken, tage bad i boblerne eller hvad der ellers er af ekstravagante muligheder.

Jeg synes, at hele historien er et oplagt og interessant sammenstød af værdier - jeg kunne næsten fristes til at sige mellem franske og engelsk/amerikanske, selvom jeg godt ved at sort amerikansk rapkultur ikke nødvendigvis repræsenterer så meget andet end sig selv - men selvom jeg som dansker stadig kender de engelsk/amerikanske værdier bedre end de franske, betyder det ikke, at jeg nødvendigvis opfatter dem som de eneste rigtige.

Når man kommer som ny i Frankrig, oprindeligt ikke-fransktalende osv., tager det et stykke tid at komme ned under turistoverfladen og begynde at forstå lidt af, hvilke strømninger der flyder i det franske folkedyb. Hvoraf nogle efter min mening er guldårer, og andre er totalt langt ude eller i hvert fald foreløbigt helt uforståelige for mig...

På samme måde formoder jeg, at du oplever det danske folkedyb.

Mange hilsner
Solveig

Sol said...

Hej Britt

Jeg ved nu ikke, om jeg synes MM er god stil, men hun har da uden tvivl givet no 5 god reklame.

Og bare lige for at undgå misforståelser, så ejer jeg en CD med en stribe af hendes sange, som jeg har købt helt frivilligt(ok, den var billig).
Jeg hører den også engang i mellem, for jeg kan godt lide hendes stemmes sødme.
Men er hun god stil, helt ærligt?

Jeg ved forresten heller ikke, når jeg tænker nærmere over det, hvem der egentlig har retten til at definere, hvad god stil er...

Mange hilsner
Solveig