Pinot Meunier-parcellerne i Loisy-en-Brie, som de så ud den 4. april 2012.
Det ser tidligt ud, kan jeg fortælle. Selvom de tekniske autoriteter udtaler, at det er alt for tidligt at sige noget om noget, og især da om vinhøstens afvikling i år, husker jeg også, at vi sidste år og vist også i 2007 sagde, at når vinstokkens vækst først er buldret i gang, fortsætter den af samme spor. At dens cyklus har en bestemt længde, og at når den derfor lægger tidligt ud med knopperne, vil også de følgende stadier fortsætte det tidlige mode.
Jeg er ingen teknisk autoritet. Jeg går bare og sammenligner med det, jeg har set de andre år. Præcis sådan som andre her har opbygget et indre lager af erfaring, som er et af de værktøjer, vi trods alt har til at justere dagene og målene ind efter.
Nu er Pinot Meunier jo ikke kendt herude for at være nogen Early Bird (kun af og til). Så tag et kig på Chardonnay-parcellen ved siden af.
Påske-vejret ser gråt, koldt, vådt og rigtig trist ud, og det vil selvfølgelig bremse væksten.
Heller ikke vinknopper har lyst til at folde noget ud i den slags vejr.
No comments:
Post a Comment