Bobler er også live

 

Vi er i vores fjerde år, og det er første gang, at så mange af jer derude har kontaktet os for at aftale et besøg.

Det er vi rigtig glade for, fordi vi dårligt kan nå at møde ret mange i Danmark. Ferierne er for få og for korte. Vi prøver - af og til ved jeres hjælp - at sætte smagninger i værk, men da vi har svært ved at være væk fra vinstokkene ret længe af gangen, er der alt for lidt tid.

Men vi kan også forklare ting på en anden måde, når vi står i vinmarken med vores værktøj, end vi kan i et mødelokale eller en stue. Hver ting derfor til sin tid.

Alle er I folk, der følger Bobler i tykt eller tyndt, og sætter pris på det. Og på champagne, og derfor undervejs også får lyst til at besøge Champagne. Det er der al mulig grund til.

 

Selvom jeg ikke skal sige det - for jeg skal jo promovere os - så er champagne og Champagne verdens bedst bevarede hemmelighed, og det bedste resultat opnår man efter min mening ved at smage sig frem gennem de forskellige champagnetyper fra de forskellige regioner.

Både de små og de store, de tykke og de tynde, kvinderne og mænnerne og så videre. Det er et hestearbejde, fordi der er så mange champagner derude, og selvom man kun når en enkelt eller fem om dagen, er det stadig en fin begyndelse. Hvis man er så heldig, at der er en større smagning, så meget desto bedre. Det giver mulighed for endnu flere. Selvom det nok er svært at bevare overblikket, med mindre man er virkelig skarp til at smage.

Så er det sagt. Og når vi er hjemme, er vi altid åbne for besøg.

Billederne: Dansk besøg i Crochettes-parcellen, 2010, og fransk-dansk besøg i Haderslev samme år.

Se Champagne fra en cykel

 

Cykelryttere har vi mange af i Champagne. Turister ligeså, og også stadigt flere fra Danmark, og de er formentlig vant til at svinge sig i cykelsadlen.

Det er jeg også. Jeg cykler hver weekend ned ad bjerget og bagefter op igen. Cykelen giver et godt lavt tempo, hvor jeg kan følge med i alt muligt. Hvem har plantet? Hvad har frosset? Hvor løber en hare? Hvor mange blade er fremme? Og lignende vigtige sager.

Men hvad med jer, der har lyst til at cykle i Champagne men ikke plads til den tohjulede?

Lej cyklen
Der er hjælp på vej i Champagne. I Épernay ved den kommunale svømmehal Bulleo kan man leje cykler frem til oktober. Den seje kan jo cykle til Hautvillers, men den med mindre gode ben - og bakkerne er altså noget stejlere end den i Valby - kan nok klare sig til Aÿ, hvor der også er en del at kigge på. Men her er også andre forslag.

Jeg cykler selv i cowboybukser og alt andet end prof udstyr. Min cykel er tung, og det betyder, at den klare både de ofte meget hullede vinveje og også veje i skoven, hvilket jeg sætter pris på. Cykelhjelmen er mere til ære for de øvrige trafikanter, som jeg ikke stoler helt på. Til gengæld er vejene gennem vinen ofte så dårlige og smalle, at bilerne er nødt til at køre ret langsomt.

Hagl hører ellers til marts

 

Vi har efterhånden haft en serie kølige uger.

Frosten har I hørt om. Det er blevet lidt varmere, men temperaturerne holder sig under 10 grader Celsius dagen lang, hvilket er noget af en forskel fra de 20 grader om eftermiddagen, der fik vinknopperne til at åbne sig på rekordtid.

Hagl og torden
For tiden har vi ikke en dag uden regn. Hagl hører også til næsten hver dags uorden. Det er et vejr, der her i Champagne oftere hører marts til end april - modsat Danmark - så man kan godt få den tanke, at der vejrmæssigt er byttet om på månederne i år.

Mærkeligst var det alligevel en aften for nogle uger siden, hvor det tordnede og bagefter haglede. Det plejer at være sommervejr, men lige i de dage blev det varme vejr formentlig fortrængt af det kolde, og det går sjældent helt stille af.

Vi har haft en smule skade af de første hagl i den øvre Chardonnay-parcel i Loisy-en-Brie. Vi har hørt, at flere i Bergeres-les-Vertus få kilometer fra os har fået flere hagl og større skader.

Forsikring
Det har givet anledning til at begynde arbejdet med vores årlige forsikring mod den form for skader.

Det gik ikke stille af, da der blev arbejdet på den. Onlinesystemet er meget vanskeligt at bruge som sidste år. Vi har foreløbigt undgået smadrede tastaturer og lignende, der af og til er den fuldstændige desperations følgesvend, når intet makker ret, skærmbilledet fryser fast de næste to timer uden at gemme det arbejde, der allerede er gjort. Behøver jeg nævne, at der naturligvis ikke ligger nogen vejledning online. Men hvad gør man ikke for at forsikre sig mod hagl?

Uvejr har tendens til at vende tilbage gennem hele sæsonen, når de først er begyndt. De næste måneder vil vise om Bergeres-les-Vertus ligger i deres passage i år. Foreløbigt er næste haglbyge meldt i dag.

Målene dagen derpå

Mandag. Og hvad skal man så i Frankrig. Ja, nogle af os skal ud og føre champagne, jeg mente selvfølgelig kampagne. Nogen noget mere end andre. Hvad mener du for eksempel: Rosé eller assemblage, Blanc de Blancs eller de Noirs, millésime eller ej.

Der er nok at tage fat på i mandagens Frankrig. Tømmermænd eller langue de bois, det kan vist komme ud på et i dag.

Vores mandag består af det her, bagefter det her, sådan at vi snart kan begynde at sælge den her. Et par af de her breve, fulgt af nogle af de her tekster, og så får vi se bagefter.

De næste par uger - skoleferie - er planlagt med yderpunkterne i morgen, tirsdag - mere Rak denne gang i Loisy-en-Brie - og den afgørende 6. maj. Måtte den bedste vinde. Det værste er i det mindste valt fra for de næste fem år.

Alger kan styrke vinstokke

 

Forleden frøs det mere, end godt er, i vores vingårde.

Vores termometre - der er et i hver parcel - viste ikke nogen farlige minimale temperaturer. Meteo France melder om minus 2,6 grader Celsius i Avize, hvor der i 2011 var skader. Men vi kan jo altså konstatere frost, og andre har målt lave lave temperaturer.

Vi har hørt om skader hos naboerne, i Côte des Blancs (blandt andet Cramant) og i Montagne de Reims (blandt andet Ambonnay og Bouzy). De laveste parceller mellme Soulieres og Etrechy har fået en brun farve, vi helst ikke vil se. Sådan ser vores egne ikke ud, og derfor håber vi, at kulden ikke har været fatal. Blandt andet fordi alt er tørt. Som bekendt fryser vand.

Alger mod frost med mere
I mellemtiden overvejer vi, hvordan vi kan styrke planterne. Det viser sig, at der faktisk eksisterer et produkt på markedet, godkendt til økologisk vinproduktion, der hjælper vinstokken til bedre selv at modstå frost, vind, svamp og insekter.

Det drejer sig om et ekstrat af alger, der indsamles i Norge. Vi kan købe dem i farmershoppen i form af et ekstrat, der blot skal opløses i vand, og derpå kan sprøjtes på samme måde som for eksempel svampemidler.

Den bedste effekt opnår man ifølge produktets brochurer ved at behandle så ofte og så længe som muligt. Det er oplagt at bruge algetingen sammen med de øvrige behandlinger. Dem foretager vi ikke selv i øjeblikket for at lette vores i forvejen pænt intensive arbejdspres. Men dette produkt kan være spændende nok til alligevel at en løsning.

I øvrigt kan vi konstatere, at der dukker stadigt flere grønne løsninger op. Om det skyldes kollegers interesse eller det stigende pres oppefra, skal jeg ikke kunne sige. Men retningen er fin, og vi er selv i gang med at ændre vores metoder i takt med, at vi har tiden til det. Af og til får man så et hjælpende skub til at prøve noget nyt. Så hvorfor ikke også alger?

Tradition skifter til 2007

 

Vores brut uden årgang er i gang med at skifte det, den ellers ikke har. Da det meste af indholdet jo imidlertid stammer fra samme vinhøst, kommer det meste af indholdet selvfølgelig alligevel fra primært et år. Kun de fem-seks procent tilsatte, ældre Chardonnay-vine - det er dem, der hedder reservevine - betyder, at det ikke er korrekt at skrive årstallet på etiketten.

Men altså, lige om lidt har vi ikke mere tilbage af assemblagen med den primære årgang 2006, så bagefter følger derfor nødvendigvis 2007, også selvom det ikke står på etiketten.

Lad os hellere tale om noget mere spændende. Året for eksempel.

2007: Tidligt
Forårsmånederne april og maj var meget varme og tørre, og vinstokkene udviklede sig derfor tidligt, som vi så i 2011.
Som alt for ofte i Champagne fulgte en regnvåd sommer, og det hele endte med tidlig vinhøst, som vi begyndte sidst i august og sluttede først i september.

Vi plukkede de druer, vi måtte. Det vil sige en kvote på i alt 15.500 kilo per hektar, hvor af de 3.100 kilo/ha røg ind i de blokerede reserver, vi af og til kan få lov at bruge af. For eksempel i forbindelse med omfattende hagl- eller frostskader. 2012 kan blive året, vi skal bruge dem.

Første smagning er ofte både lidt i øst og lidt i vest, og først efterhånden bliver retningen mere tydelig, især for den, der har prøvet før, og ved, hvad der skal til. Årgang 2007 var første gang, vi deltog i det systematiske smagsarbejde med les vins clairs.

Nu begynder vi at sælge den champagne, der fem år senere er kommet ud af anstrengelserne. En ældre sag af sådan en brut uden årgang at være. (Om Tradition).

"Nå, er jeres champagne så gammel?" sagde en veninde i champagne-branchen forleden, overrasket, "Så kan jeg bedre forstå, den smager så godt."

Det er netop disse flasker, jeg sidder med ved det lange bord i Soulieres. Det er dem, jeg sætter top på. Vasker, nummererer, etiketterer. Pakker i kasser.

Til jer derude i verden, der gerne drikker champagne. Det er bare med at komme i gang.

Håndarbejdede flasker

 

Se, vores midlertidige mål er jo det her.

Men inden det kommer så langt, skal vi lige forbi følgende etaper.

 

 

Vaskeægte håndarbejde. Der kræver en vis koncentration, hvis lot-nummeret skal være læsbart. Kalligrafi og anden form for skønskrift er ikke noget, der har sinket familiens skolegang væsentligt i bevisbart nu flere generationer. Det ligger til gengæld lige højrebenet, når junior skal have forklaring på, hvorfor det nytter noget at tage sig tid til at skrive sine skoleting ordentligt.

 

Vi har indført to rengøringer af flasken. Det har vist sig noget nemmere at placere etiketter ordentligt, når flaskens overflade er helt ren som i R-E-N.

Ekstra arbejde. Men også et bedre resultat.

Uplight'et skal finde limrester, der ellers kan være vanskelige at spotte med det blotte øje for sådan et par 40+-personer.

Sådan er alt godt indendøre hos os. Så det kan ende med det, det hele handler om. God weekend i glasset.

 

Rak-værk

 

I dag står i Rak'ens tegn.

Rak er navnet på en lille brun plasticbeholder, som vi hvert år - sammen med naboerne - anbringer i vinrækkerne.

Den indeholder et kemikalium, som visse sommerfuglehanner - af Cochylis-typen - synes er fantastisk.

Lugten - et kunstigt feromon-stof - får dem til at glemme at lede efter hunner, der udsender samme duftstof i den ægte udgave. Resultatet er alt i alt færre larver, der derfor holder færre ødelæggende fester i vinstokkene.

 

Hver gang jeg læser om sommerfuglearter i tilbagegang tænker jeg på dette projekt - den såkaldte "sexuelle forvirring - men slår mig til tåls med, at det trods alt er bedre at bevare insektmidlet i en lille beholder på denne måde end at sprøjte, når ormene først er fremme.

Også økologisk drevne vingårde bruger metoden.

Nabohjælp
Arbejdet foregår sammen med naboerne, fordi det kun giver mening at forvirre sommerfuglene, hvis arealet dækker et vist antal sammenhængende hektar.

 

I 2011 var godt en tredjedel af de samlede 34.000 hektar beskyttet på denne måde. Knapt hver anden af de 317 vinkommuner deltager. I Frankrig som helhed er godt to procent af vinmarkerne beskyttet på denne måde.

Beskyttelsen virker. Henholdsvis 70 og 60 procent færre skader med to forskellige typer af rakken, viser tal fra CIVC's centrale vinmarks-register. En vinbonde med 14 års erfaring taler til Champagne Viticole om fuldstændig effektivitet mod klassiske insektmidlers mellem 60 og 80 procent.

Vi har for så vidt ikke selv skullet overbevises. Vi havde allerede for længst set og hørt om det, da idéen kom til Soulieres og omegn. Da det ikke giver mening at beskytte mindre end fem sammenhængende hektar, har vi været afhængige af, at andre også syntes, at det er en god idé, og alt andet end rakkerværk.

Bål giver alarmer om vinen

 

Der er ild i de små bål i flere vinmarker i denne de kolde morgeners tid.

Det har fået flere vågne personer til at ringe til politiet midt om natten. Politiet ringer videre til brandvæsnet, der derpå må rykke ud.

Heldigvis er der ikke brand i vinstokkene. Hvornår har der nogensinde været det, spørger Alain irriteret. Det ved jeg ikke. Vel under revolutionen i Champagne i 1911. Den historie må komme en anden gang.

I det 21. århundredes landsbyer bor helt sikkert flere folk, der intet har med vinproduktion at gøre, end for 100 år siden. Derfor ved de ikke, at disse forårsmorgener er ret kritiske for vinknopper og spæde blade, når der er meldt frostgrader under minus to.

Dem, der har en eller anden form for frostbeskyttelse, må derfor afsted for at tænde op. I dåsen eller i den lille eller store lampe. Det er disse lys, uindviede kan forveksle med ildebrande.

Det hjælper lige lidt, at brandfolk ofte godt ved besked, fordi mange af dem er lokale folk. Ringer politiet, skal de tage afsted.

Flere lamper har været blæst om kuld under de seneste dages ret kraftige blæsevejr. De har næppe kunnet tændes. Netop for ikke at sætte ild til vinen. Men det ved man jo kun, hvis man står i det.

Billedtekst: Disse varmekilder værner mod frost om foråret. Kraftig blæst - ret usædvanligt her - vælter dem imidlertid om kuld. Maj 2011.

Vi har frosne vinskud

Loisy-en-Brie: Vieilles Grand-mères
 

 

Givry-les-Loisy: Les Belles Feuilles
 

 

Soulières: Les Crochettes
 

 

Sådan så der ud i vinen i dag. Dagen efter, at der var lovet frost.

Alains termometre på åstedet er ganske vist gået i stå på minus 1 grader Celsius. Men det tror vi ikke på. Det må have frosset mere for at give disse skader. Helt ned til minus seks grader har vi hørt om tirsdag, men altså ikke selv målt.

Hvor meget frosten har taget, vil de næste dage vise. Det, der er frosset ihjel, bliver brunt. Umiddelbart mellem 10 og 20 procent, vurderer Alain. Der er skader også i Vallée de la Marne og i Côte des Blancs.

Især Chardonnay-vinstokkene har haft det koldt. De er tidligst udviklet i år, og har derfor har flest blade.

Frostvarsel på minus fire

 

Barometret melder storm. Eller noget i den retning. Vejrudsigten lød på minus to mandag morgen, det kan vinen akkurat klare. Her til morgen, tirsdag, har skruen fået endnu en tand. Minus fire grader Celsius er alt andet end sundt på et tidspunkt, hvor knopperne arbejder på det højeste med at folde blade ud.

Vi gør ikke noget udover at vente. Vi har ingen installationer, der kan opvarme vinplanters kolde små fødder.

Flere frostskader
Billedet viser frostskader i Côte des Blancs først i maj i 2011. Den seneste meget store generelle frostnat var i april 2003, og den kostede 48 procent af årets knopper og altså kommende høst livet på en nat. Vi har ikke haft større skader siden, men ved jo godt, at et eller andet år får vi bank påny.

Man kunne nemt få den tanke, at den globale opvarmning må give en hjælpende hånd. Faktisk forholder det sig modsat.

Opvarmningen betyder, at vinstokkene udvikler sig tidligere end før. De sidste år to-tre-fire uger før den gamle normal. Risikoen stopper midt i maj som altid, og dermed er den periode, hvor vinstokkene kan fryse, blevet udvidet med flere uger. Statistikken viser, at risikoen for forfrysninger efter det første blad - debourrement - er tredoblet de seneste tyve år.

Ned med trådene

 

I dag står den på en kilometerlang travetur, der går ud på at hægte tråden af. Den dobbelte wire, som vi om et par måneder skal bruge til at holde vinrankerne på plads, skal ned at ligge på jorden. Lige nu får stænglerne fred til at vokse, som de lyster.

Hver femte meter sidder der to kroge - en på hver side - på jernpælene. I dem sidder tråden, og det er altså den, der lige skal vippes af.

Et glimrende arbejde i solskin og under lærkens fløjten i det høje.

 

Kulde, varme og væk med ukrudt

 

 

Vejret er en anelse besynderligt for tiden. Der er dem, der siger, at vi går og trækkes med martsvejret. Det, man i Danmark, kender som aprils luner, men da Champagne ligger 1100 kilometer syd for Odense, er vi normalt adskillige uger foran.

Fredag måtte Alain søge tilflugt i bilen, fordi det haglede i Loisy. Det gjorde det stadig 15 minutter senere, og han kørte tilbage til Soulieres, fem kilometer i modsat retning, med indendørs aktiviteter i tankerne. Det var der ingen grund til, for i Soulieres skinnede solen.

Lørdag var af den forårsvarme slags, hvor man har det alt for varmt med jakke på. Derfor smider man den, og dagen efter er man forkølet. I dag, søndag, overvejede jeg helt seriøst, om jeg skulle tage uldne leggins under bukserne før min timelange cykletur. Da jeg kom hjem, måtte jeg massere lidt varme ind i kødet igen. Termometeret viste godt nok 8-9 grader, da jeg kørte, men virkeligheden er en anden, når man forlader landsbyens beskyttede læ på skrænten. Vinden på marken var kold og aktiv.

Varme slås mod kulde
Sådan er det for tiden. I øjeblikket foregår der lidt af en kamp foroven. Varm luft møder kold luft, og vi har både torden og altså hagl som resultatet af fronternes møde. Koldt vejr den ene dag, varmt den næste, og en del besvær med at iføre børnene passende tøj, når vi sender dem i skole hele dagen.

 

 

Chardonnay-parceller og -knop i Loisy-en-Brie, den 14. april 2012.

Vinstokkene skød ellers i gevaldig fart for nogle uger siden.. Aprilkulden har fået knopperne og de nye blade til at tage det noget mere roligt. De udvikler sig men meget langsommere.

Pinot Meunier har ikke rokket sig mange centimeter i forhold til sidste uge. Bladene vægrer sig stadig for at kigge frem, og det er da til at forstå. Chardonnay-bladene har vi allerede set folde sig ud, men den videre udvikling er forløbig også nogenlunde træg.

Godt det samme, for der har været nattefrost i påskedagene. Vi har ikke hørt noget videre til det, så vi forventer ingen skader på den konto. Alligevel er vi - som alle andre - nødt til at holde registeret helt piano.

Plov og faren for frost
Vi må derfor skyde en hvid pil efter plovfurer i vinrækkerne lige i denne tid. Det var ellers planen at fortsætte efterårets debut og fjerne ukrudt med plov i stedet for ukrudsmiddel. Traktoren ville imidlertid ikke starte - den er veteran - og vi skulle lige have både et par reservedele samt besøg af den fingersnilde nabo, og derfor nåede Alain ikke at pløje, før knopper og blade var i gang. Nu er det for sent indtil midt-maj, hvor frostfaren er omme.

At rode i jorden er nemlig en rigtig dårlig idé, hvis man som os vil undgå frost. At pløje er at vende op og ned på jorden. Det bringer den underliggende fugt op til overfladen, den kan fryse, og det vil vi lige præcis i tiden med risiko for forårsfrost helst undgå. Sidste år så vi, hvordan vingårde med nyspredt træflis mellem vinplanterne frøs, mens naboparceller klarede frisag (se her). Fugten i flisen var nok til at knopper i hele parceller frøs. Derfor har Alain alligevel måttet afsted med sprøjterygsækken fredag og lørdag, hvor der var vindstille.

Vi har - også i år - haft for mange opgaver og for få hænder. Til næste år regner vi med at bemande firma på en lidt anden måde end i år, og så bliver det forhåbentlig lettere at nå det hele i rette tid. Især hvis traktoren starter, når der er brug for den.

Foroven: Pinot Meunier-parceller og -knop i Loisy-en-Brie, den 14. april 2012.