Væk med syge vinstokke

 

 

Kun den syge stub står tilbage, når Alain har klippet grene af. Stub og rod skal der en solid traktor til at klare.

Et par halve dage i henholdsvis øvre og nedre parcel i Loisy-en-Brie er det alligevel blevet til.

En af de discipliner, der bestemt ikke hører til favoritterne, er at fjerne døde planter. En af de sygdomme, der koster os vinstokke hvert år, og som vi intet kan stille op med, er Esca'en. Den findes i rigtig mange vingårde over alt i Europa, og også i vores.

I den øvre parcel mangler nu godt en femtedel af planterne, og i dag fjerner Alain yderligere i snit en per 100 meter.

Tidligere kunne vinbønder bekæmpe Esca'en med et kemikalium. I dag står det på en giftliste, så det er slut. Prisen er denne stille død. Men hvem ved. Måske kommer der på et tidspunkt en gen-manipuleret lille sag, der kan klare ærterne for os. Læs mere her.

Indtil da fjerner vi alt, hvad der stikker op over selve roden, for at undgå, at smitten spreder sig under vinhøsten. Det er vist ellers vist, at denne praksis ingen reel effekt har - smitten spredes ikke på den måde - men planterne skal jo væk, så det kan lige så godt ske nu, hvor det meste ligger ret stille. Læs mereher eller her.

Flere penge til forsøg med gén-vin

For et par uger siden hakkede 60 aktivister 70 gen-modificerede vinstokke i Alsace i småstykker. En anden anti-GMO-aktivist var allerede begyndt på arbejdet - eller hærværket alt efter overbevisning - for et år siden, og nu er det fuldført. Alt er ødelagt.

For nogle dage siden besøgte landbrugsminister Bruno Le Maire og forskningsminister Valérie Pécresse åstedet i Colmar, og de havde penge med til mere forskning.

Problemet er, at gén-arbejdet går ud på at finde løsninger på ellers p.t. uløselige problemstillinger. I Colmar har INRA - offentlig fransk landbrugsforskning - syslet med den uhelbredelige og dødelige sygdom court-noué. Men andre venter i køen.

I Champagne kæmper vi mod svampesygdomme - og CIVC's tekniske afdeling har allerede nævnt gén-modificerede vinstokke som en mulig løsning på præsidentens grønne krav, som går ud på at halvere mængden af blandt andet svampekemikaler inden år 2020. Der er i øjeblikket ingen andre alternativer udover at styre sine forebyggende behandlinger med hård hånd og kun sprøjte, når det er nødvendigt.

Det økologiske og biodynamiske alternativ - den såkaldte bouillie bordelaise, der blandt andet indeholder kobber - forekommer ikke umiddelbart ret sundt for et renere miljø. Kobber bliver i jorden.

Med andre ord noget af et dilemma, ingen umiddelbare løsninger, og om nogle år mere arbejde til aktivisterne eller hærværkerne.

Hurtigløb: Modning, øget vægt og skimmel

 

Chardonnay-druen med karakteristiske sorte pletter og absolut ingen skimmel, sådan som vi foretrækker at se den.

Den næste druemåling er klar. Den viser for vores departement, la Marne:

Modenhed:
1) Chardonnay-druerne er nu 47% modne mod 13% for en uge siden.
2) Pinot Noir-druerne er 47% modne mod 19% for en uge siden.
3) Pinot Meunier-druerne er 49% modne mod 15% for en uge siden.

Alkohol-potentialet:
1) Chardonnay-druerne er oppe på 6,5% mod 4,6% for en uge siden.
2) Pinot Noir-druerne er oppe på 6,7% mod 5,1% for en uge siden.
3) Pinot Meunier-druerne er oppe på 6,2% mod 4,7% for en uge siden.

Det ideelle slut-tal er omkring 11%.

Men da vi også er oppe mod gunstige vilkår for den botrytis-svamp, der fremmer gråskimmel, er det nogle år vigtigere at hente en sund høst end at nå de magiske 11. I øjeblikket er svampen hyppigst i Pinot Meunier-druerne i la Marne, hvor knapt en femtedel er berørt.

Modningen har virkelig taget fart med det lune vejr. Klaserne har også taget på - op til 17 gram på den forløbne uge, hvilket bringer klaserne op på 113, 125 og 119 gram i snit - og indholdet af sukker er hurtigt på vej op, hvilket hænger sammen med regnen. Samme vejr fremmer også gråskimlen, og de klaser, den slår sig ned i, kommer vi til at kassere.

Heldigvis regner det mindre på den anden side af Vertus end her i Verzy, hvor vi har haft en del regn, siden vi kom tilbage fra ferie for snart to uger siden. I Verzy vokser der til gengæld ingen af de plagede Pinot Meunier-planter.

Den første klase i 2010

 

 

Her er så årets første klase. I går havde Alain denne sortblå godt 200 grams Pinot Meunier-basse med hjem.

Det er mere end tidligt med adskillige uger til høst. Klasen er da også kun sporadisk moden. Her er bærrene smukke og sortblå bær, der er de stadig hvinende grønne.

 

Skimlen opstår ofte, hvor klasen er tættest, og derfor har sværest ved at blive luftet igennem. Som andre svampe elsker botrytis fugt.

Et enkelt sted godt gemt under bærrene er gråskimmel - botrytis - i gang med at udvikle sig. Det er en svamp, der sammen med indholdet af sukker og syre også er en afgørende faktor for vinhøstens start. Klaser med denne svamp er ubrugelige, så hvis den udvikler sig for hurtigt, kan det blive nødvendigt at fremskynde høsten. Vi håber ikke, at der kommer alt for meget af den. Vejret - vådt og varmt - er desværre meget fordelagtigt nu.

Smagen er også tidlig. Bærrene har sødme, det kan ikke nægtes, men de er unægtelig stadig meget syrlige, også selvom jeg naturligvis udsøger mig de sorteste.

 

Et par bær ligner mest af alt rosiner. De er simpelthen tørret ud.

Hvad stiller man så op med sådan en klase sursøde vindruer? Jeg har tænkt mig at daske dem ned i en clafoutis, som vi skal spise senere i dag.

Grønne syrebomber

 

Pinot Noir-klase fra vingård mellem Verzy og Verzenay den 19.-20. august 2010.

Målingerne er i gang. Statistikkernes tid er inde. Det er opløbet før årets vinhøst i Champagne. Godt fire uger før forventet start går det løs.

Vinbønder i Champagnes fire geografiske områder samler druer i deres vinmarker, måler indholdet af sukker og syre og rapporterer det sammen med eventuel sygdom til CIVC's teknikere, der laver en samlet statistik per departement og druetype og desuden en serie opfølgende kommentarer.

Vi har tidligere fundet vejret lovlig interessant i form af varme og væde, og der er da også allerede fundet den gråskimmel, vi helst er helt foruden. Mest i Pinot Meunier (fire procent i vores departement Marne), mindst i Chardonnay (to procent i Marne).

Året 2010 har jo ellers væretmeget tørt. Lige til den weekend, vi kom tilbage fra sommerferie, hvor rejsen gennem Tyskland og især Belgien mindede en del om at rejse igennem begyndelsen på Syndfloden selv. Regn, der faldt i Champagne den 15.-16- august i en mængde, der svarer til normalt to måneders regn på to døgn. Her virker kridtet i vingårdene som en svamp. Det optager 40 procent af sin egen vægt, og vandet synker dermed blot ned gennem lagene mod grundvandet. Altså ingen nedskyllede vinplanter og mudder i gaderne, som det f.eks. skete sidste år i Aÿ.

 

Chardonnay-klase fra vingård mellem Villers-Marmery og Trépail, den 25. august 2010.

Druerne er stadig veritable syrebomber. Naturligvis. De befinder sig nu i den sidste fase før vinhøst, den såkaldte véraison eller modning, hvor bærrene skifter farve. Styk for styk til klasen er enten sortblå som Pinot'erne eller gulgrønt gennemsigtig som Chardonnay'erne. Indholdet af syre falder i takt med, at bærrene modner.

Per 20. august indeholdt de gennemsnitligt sukker nok til at lave en vin med fem procent alkohol. Den skal op over ni, gerne over 10, og der er vinbønder, der venter, til potentialet når over 11 procent.

Vinen har taget fat på denne endelige modning fire dage senere end i 2009.

Læs mere om tidligere målinger: 2008, 2009 hos os og 2009 generelt.

Aftentur med Chardonnay

 

Jeg passede blandt andet denne klase Chardonnay-druer med karakteristiske små sorte pletter på skindet i en vingård mellem de "hvide" landsbyer Villers-Marmery og Trépail, der primært har Chardonnay i jorderne.

Druerne modner, både de hvide og de røde, grønne eller blå, og jeg har da også netop fundet årets første kommenterede statistik i dén anledning. Blot et af de årligt tilbagevendende tegn på at druehøst er alt andet end tilfældigheder. Det vender jeg tilbage til. Kort fortalt har klaserne endnu et stykke vej, nogle uger tilbage at tilbringe på stænglerne, før de er klar til vinhøst.

Velskænket på skrå

For 12 dage siden blev jeg på en tagterrasse ved Søerne i København oplyst om, at champagne skal serveres som fadøl. Ret syret.

Sætninger, hvori både ordene champagne og øl indgår, er altid morsomme at lande i Frankrig, så det var næsten som et déjà vu eller déjà entendu, hvis der ellers er noget, der hedder sådan.

Jeg morede mig i hvert fald selv storartet, da jeg for nogle år siden adspurgt på et kursus betroede nogle andre vigneronnes, at jeg nyder champagne, men bestemt heller ikke går af vejen for et glas godt øl. Hver drik til sin tid. Den havde de godt nok ikke hørt før i Champagne, og de ku' ikke lige greje, om de skulle grine eller græde.

Mit umiddelbare gæt - uden at have hørt historien - var, at det næsten måtte være Gérard Liger-Belair igen.

Han er fysiker på universitetet i Reims, og har allerede udgivet en bog, hvor han har fotograferet bobler i et glas. Meget interessant var en af hans konklusioner dengang, at det giver bedre bobler, hvis glasset ikke er 100% helt rent. Skidt er nødvendigt. F.eks. i form af mikroskopisk små fibre fra et viskestykke på glassets væg. De får den opløste kulsyre til at forme bobler. En champagnehistorie, der sad lidt skævt i skabet modsat al standard-VIP'periet, forgyldningerne, de smarte designere og alt det hejs.

Den med øl og champagne har lidt af det samme, og den har da også rejst kloden rundt, har jeg set her efter ferien. Det er ganske rigtigt også den samme ophavsmand, hvis forskning er støttet af blandt andre Moët & Chandon.

Og hvad er det så, Liger-Belair siger nu?

Jo, et glas champagne bevarer boblerne bedre, hvis man holder glasset på skrå, mens man skænker op, præcis som man skænker et glas øl vel. Et glas champagne indeholder i snit 12 gram kulsyre, og alt efter glassets vinkel vil man miste mellem 0,3 og 1,5 gram.

Deler man en flaske med sin bedste ven, sit livs lys eller hvem ved jeg, kan man jo godt skænke op med omtanke for boblerne. Er man imidlertid ude i noget med en servering for 20 eller 40 - og det sker da f.eks. af og til for undertegnede - betyder det temmelig meget for ophældningen, at glassene står skulder ved skulder på en bakke. Ophældning foregår typisk af to eller tre omgange og med rigtig dårlig tid til at vippe glassene i nogen som helst retning. Og så har jeg endda overhovedet ikke nævnt skænke-stilens mulige manglende grad af fransk elegance. For en sikkerheds skyld lægger CIVC - champagnebranches regering sagde nogen en gang - solid afstand til resultaterne. Universitet eller ej.

Øl og champagne kan ikke nævnes ikke samme sætning. Hjemme - skjult for alverdens øjne - er der jo imidlertid intet i vejen for at efterprøve ny forskning, hvis man er til den slags. Forskerne har talt bobler 18 gange.

Resultaterne er offentliggjort i Journal of Agricultural and Food Chemistry. Men man kan også læse historien hos for eksempel Le Figaro eller Decanter.

Skimmelvejr

2009 var året, hvor man skulle have den store lup frem for at overhovedet at finde det mindste, bittelille eksempel på en af Champagnes store plager.

Gråskimmelen, der i sidste ende kan gøre det nødvendigt at begynde vinhøsten, selvom druernes indhold af sukker og syre ikke er optimalt, var stort set ikke at finde for et år siden. 2010 kan blive en anden historie.

Nu er det ikke fordi, at vi går og spotter denne skimmelsvamp her og der og alle vegne. Med det aktuelle vejr kan det imidlertid blive mere end interessant med stadig tre-fire uger tilbage til høst og den aktuelle, ubehagelige kombination af varme, væde og ikke flere behandlinger mod svampen i sæsonens sidste fire uger.

Og hvad gør man så, overvejer du måske?

Svaret er enkelt nok: Vi klipper skimlede drueklaser ned. Det er et problem i knappe år. 2010 med sin forholdsvis lave druekvote og et pænt udbytte på grenene kan man dårligt forestille sig problemer med at nå de 10.500 kilo per hektar.

Maskinel modhjaelp

I dag var Alain tilbage i vinen for at trimme haekkene.

Rognage hedder det, og den nederste del af klipningen foregaar med haekkesaks, den oeverste med vintraktor. En hektar tager en dag.

Nu taenker du nok, at det maa vaere en smal sag med den maskine og et vaerre slaeb at spadsere de 10 kilometer med haekkesaksen. Naej nej, traktoren er veteran, og i aar har der vaeret problemer hver gang, den skulle hives paa arbejde. Hvis ikke det ene, saa det andet, og i hvert fald mindst en punktering.

Alain forestiller sig ikke laengere at klippe tre hektar med den som modhjaelp, og tre hektar bliver det fra naeste saeson. Meget tyder derfor paa, at vores lille firma, der foreloebigt raader over ret faa fysiske aktiver, kommer til at investere i en eller anden brugt model fra naeste aar. En kompagniskab med faetteren-model er foreslaaet, saa vaesnet kan komme lidt oftere paa graes.

Saa kedeligt det end kan forekomme at koebe en traktor, vil jeg ikke savne det aerlig talt ret foruroligende syn af den gamle svend.

Vin rundet af det danske kridt

 

En af de stevnske vinbønder fortæller om vingården med dens godt 200 vinstokke

Vores sommerferie gik blandt andet til Stevns, og der er baade klint og kridt, saa jeg havde paa forhaand overvejet, om der mon ikke skulle gemme sig en enkelt danske vinbonde, som vi kunne besoege undervejs.

Kridt har vi jo ogsaa en hel del af i Champagne, og det er en vigtig bestanddel af en vingaard, fordi det fungerer som vandreservoir i toerre tider. 2010 har f.eks vaeret et meget toert aar, og jeg ved saamaend ikke i hvor hoej grad sidste weekends 130 millimeter vand har aendret paa dette.

Der var saamaend en helt kreds, som fordeler arbejdet i et lille stykke jord mellem sig, og desuden yderligere et par i samme landsby, der klarer aerterne alene. Dem moedte vi allasammen en meget underholdende aften, hvor vi saa deres vingaard med dens mange forskellige dryetyper. Siden smagte vi foerst tre af vores og saa tre af deres sammen med en masse ost og en fantastisk laekker valnoeddepesto, som jeg nu hvor jeg har husket at naevne den aldrig mere vil glemme. Kirstens opfindelse, som jeg har planer om at parre med en af vores champagner.

 

Vingården på Stevns.

Nu er det jo mest for sjov, blev flere ved med at sige, og det kan da godt vaere. Jeg er i hvert fald helt sikker paa, at de har det virkelig sjovt, men det var bestemt ogsaa en vingaard, hvis drift er grebet serioest an ligesom vores. Og entusiasmen kan jeg sagtens genkende fra mig selv, vin og vindyrkning er et utroligt interessant og berigende felt. Det oplever jeg jo ogsaa selv. Dernaest er det meget berigende at udveksle erfaringer med andre ligesindede.

Det var ikke den stoerste roedvin, jeg nogensinde har smagt, men den var bestemt ganske udmaerket - isaer 2007 - omend lidt svag i alkohollen. Vi smage ogsaa aargang 2008 og 2009.

Alain foreslog senere paa ferien overfor en anden vinkyndig person i Koebenhavn om, at det formentlig ikke er nogen fantastisk god idé, at danske vinboender altid synes at kigge til Tyskland, hvis flodklima ikke har ret meget til faelles med det danske. Et fransk maritimt klima maa umiddelbart have mere falles med det danske. Der er til gengaeld en sprogbarriere, og saa har forfatteren til den danske vinbibel, Gundersen som jeg ogsaa har staaende, hentet sine erfaringer og eksempler i Tyskland. Den maa vi lufte naeste gang vi moeder danske vindyrkere.

Hvad kridtet angaar, saa ligger det stevnske lag ifoelge vores sommerhusvaert, der ogsaa er naturvejleder paa stedet, i saa store dybder, at vingaardens roedder helt sikkert ikke suger gode ting op derfra.

Druerne modner saa smaat

Sommerferien er slut, og det er nu sidste heat foer vinhoesten. Vi regner stadig med midt-september som det sandsynlige startskud.

Landsbyen er naermest uddoed. Det er ikke for sjov, naar man siger, at Frankrig gaar paa ferie i august.

Naboen jamrede sig, da vi udvekslede noegler i gaar: Saa stille behoever kvarteret alligevel ikke vaere. Vi er normalt en 20 stykker - mindst - paa hvad der svarer til to danske parcelhus-udstykninger, saa man kan godt foele sig lidt alene, naar alle andre er vaek.

Det er godt, at de har det saadan, for vores boern er meget glade for at se trommesaettet igen, og vi har i sommerens loeb opgraderet fra tre boernetrommer til the real thing med klar, lydmaessig forskel.

Vinen har ogsaa klaret ferien rigtig godt. Ingen umiddelbar sygom og de 130 mm regn, der er faldet spaa en uge, kan saa godt som ikke ses udover genoptaget vaekst. Paa vejen mellem Verzy og Verzenay koerte jeg her til aften henover lignende spor. Nedvasket jord; der burde ligge under vinstokkene og ikke paa vejen. Men saadan virker heftige regnvejr her, og det er endda heldigt sluppet.

Naboen kunne ogsaa berette, at druerne, Pinoterne, ikke har faaet saa meget som et mindste strejf af blaat. De faa dage goer en forskel. Aargang 2010 haenger nydeligt paa grenene. De Pinot-klaser, jeg passerede paa min aftentur, var saa smaat i gang med at modne. De foerste staenk af blaat i mange klaser. De maa gerne naa helt over i blaasort, der er et stykke vej endnu.

Saa passer det meget godt med en maaned til hoest.