Esca-decimering

 

Alain bliver mere og mere indesluttet for hver syg vinstok, han fjerner. Der er mange. Vi fjerner flere hundrede.

Syge vinstokke synes aldrig at få ende i vores parceller. Alt for mange timer er gået med at fjerne sygt grenværk. Selvom solen har skinnet helt fantastisk, selvom efterårsfarverne er fuldstændig vidunderlige og anden generation af druer nu fuldt tilgængelige - vi plukker ikke længere, presser ikke flere - så er det deprimerende at fjerne sit døde produktionsapparat.

Alain bliver mere og mere sammenbidt for hver gren, han klipper af.

Det er der ikke så meget at gøre ved. Esca er en smitsom og uhelbredelig sygdom, der rammer grene og stamme. Selvom det er slemt at fjerne vinstokke, er det værre at fjerne endnu flere året efter, fordi man ikke har været skrap nok.

 

Jeg har nu fået kørekort til brouetten, hvis rygende indre kan ødelægge enhver vejrtrækning på en ellers dejlig oktobersøndag. Jeg lader den hellere stå, og vandrer gerne gennem rækkerne med grene i stedet for at slæbe den med mig. Men det mister jeg naturligvis tid på.

Vi har overtaget den syge parcel i denne forfatning for nogle år siden, og har indtil videre brugt masser af tid på at genoprette udslidte planter og fjerne de døde. Vi går nu og overvejer, om vi skal genplante næste forår, eller vi kan finde knapper til at rydde en del af parcellen og gå i gang med total fornyelse. Hegn og pæle har det heller ikke godt.

Genplantning betyder imidlertid en mindre kvote til den kommende vinhøst, så nu går vi og gætter på, hvornår de sidste års historisk høje kvoter mon vil følge opbremsningen i eksporten. Det vil nemlig være et godt tidspunkt at genplante, fordi nye planter først må give druer i deres fjerde år i jorden.