Højtidsbobler

December er højtid for god mad og vin. Derfor også højtid for sammenligner, anmeldelser og rådgivning af forvildede forbrugere, fortabt i indkøbsræs.

Det er interessant at følge slagets gang i franske blade. Store lækre magasiner har en tendens til at anbefale de samme gyldne navne, som reklamerer nærmest skamløst på de glittede sider. Tilfælde?

Næsten alle holder sig også fra deciderede smagninger, hvoraf læserne klart kan vurdere, hvad der falder i panelets smag, og hvad der er for ringe. Tilfælde?

Que Choisir - månedligt forbrugermagasin.
Syv flasker klarer sig op i den kategori, bladet betegner som god og veldoseret champagne med karakterer på 12 og 12,5 på en skala til 20. Bemærk, ingen når op i hverken det excellente eller meget store.

Charles Heidsieck, brut réserve

Fleury Père & fils, brut

Cristophe Lefèvre, cuvée de réserve

Veuve Émille, Grande Réserve brut

Vicomte de Castellane, brut

Piper-Heidsieck, brut

Gosset, brut excellence

Et panel bestående af en prof-smager og flere degustateurs amateurs - hvilket kan oversættes til sådan noget som kendere, der dog ikke lever af at smage vin - har for Que Choisir blindsmagt i alt 65 såkaldte BSA'er - brut sans année, altså ikke årgangschampagner - til under 35 euro per flaske, og har udvalgt ovennævnte syv som de bedste.

Fleury'en kan man rent faktisk købe i København hos l'Esprit du Vin.

Bladet Le Point
Vinjournalisten Jacques Dupont nævner overfor avisen l'Unions ugentlige side om champagne følgende champagner som de bedste, han har smagt i år. Hvilket dog ikke er det samme som en egentlig smagning som Que Choisirs.

Veuve Olivier (Trélou-sur-Marne, Aisne)

Gérard Cligny (Aube)

Heucq Père & Fils (Fleury-la-Rivière, Marne)

La Goutte d'Or: cuvée Napoleon (Vertus, Marne)

Saint-Gall: Extra-brut (Avize, Marne)

Alfred Gratien (Épernay, Marne)

Lanson: Noble Cuvée (Reims, Marne)

Mumm: Cuvée René Lalou (Reims, Marne)

Hans favorit er Franck-Bonvilles: Les Belles Voyes (Avize, Marne).

Det er et rigtig interessant udvalg, først og fremmest fordi det ikke ligner alle andres, og dermed formentlig reelt repræsenterer personlig smag og smagninger snarere end hvem, der har købt hvor mange glittede sider.

Fordi champagner smager så utrolig forskelligt alt efter sammensætning, dosering, lagring og alder, finder jeg det altid mystisk, når jeg på champagnesider finder de samme tre, fem eller 10 flasker som toppen ud afet så utrolig varieret udbud, som Champagne kan stille med.

Det bygger jeg blandt andet på mine egne smagsoplevelser og på hvordan de udvider sig med tid og udvalg. Men også på de kommentarer og det salg, vi selv har af forskellige champagnetyper. Forskellige mennesker har helt tydeligt forskellig smag, forskellige præference. Gudskelov og tak for det.

Bladet Express
Bladet har udvalgt de 100 bedste champagner blandt 400, og grupperet dem som aperitif/forret, hovedret, dessert og til enhver tid. Udvælgelsen er udført af det franske vinblad La Revue du Vin de France.

Følgende champagner er fremhævet blandt de 100. Jeg formoder, at det betyder, at de er fundet ekstra gode i forhold til feltet. Ingen karakterer er dog vedhæftet.

Aperitif/forret: Duval-Leroy, Clos des Bouveries Authentis 2002

Hovedret: Jacquesson, extra-brut 1996

Dessert: Drappier, Grande Sendrée rosé 2002

Når som helst: Cedric Bouchard, Roses de Jeanne

Le Figaro, konservativ avis med flere magasiner
Huset har bragt flere artikler om champagne med anbefalinger i løbet af efteråret. Blandt andet også med præsentationer af 10 vinbønder. Det fremgår dog ikke, hvordan de er udvalgt. Flere af dem er temmelig kendte navne.

Champagne De Sousa & Fils: Brut réserve (Avize, Marne)

Champagne Tarlant: Rosé Zéro (Oeuilly, Marne)

René Geoffroy: Cuvée Expression Brut (Cumières, Marne)

Pierre Moncuit: Brut Hugues de Coulmet (Le-Mesnil-sur-Oger, Marne)

Agrapart & Fils: Champagne Grand Cru (Avize, Marne)

Egly-Ouriet: Grand Cru VP (Ambonnay, Marne)

Jacques Selosse: Grand Cru Brut Initial (Avize, Marne)

Mandois: Blanc de blancs 2002 (Pierry, Marne)

Déhu Pére & Fils: La Grande Réserve (Fossoy)

Larmandier-Bernier: Non dosé Terre de Vertus (Vertus, Marne)

Le Figaro har også opført bunker af kendte cuvéer fra store huse, som jeg springer over i denne sammenhæng, fordi de alligevel ikke er rangordnet på nogen måde. Det er ovennævnte vinbønder heller ikke. Men i det mindste er der intet sammenfald mellem disse navne og helsides annoncer i magasinerne.

Taittinger igen herre i eget hus

Familien Taittinger er igen herrer i eget champagnehus.

Halvandet år efter at banken Crédit Agricole du Nord Est købte champagnehuset Taittinger af den amerikanske fond Starwood, bliver fem søskende med navnet Taittinger igen primære aktionærer i huset med 41 procent af kapitalen og 47 procent af de stemmeberettigede aktier.

Huset Taittinger blev oprindeligt sat til salg, da den belgiske finansmand Albert Frere trak sine penge tilbage i 2005. Det blev købt af Starwood-fonden, der dog var mere interesseret i Taittinger-familiens hotelaktiviteter - Europas næststørste gruppe - end i dens champagne.

Den lokale bank Crédit Agricole du Nord Est interesserer sig meget for champagnehuse og købte huset Taittinger for 600 millioner euro i 2006. Siden har dele af Taittinger-familien, ledet af Pierre-Emmanuel Taittinger, ledt efter penge, og det er altså nu lykkedes dem at købe sig tilbage som den nu største aktionær. Credit Agricole sidder fortsat med 36 procent af kapitalen.

Champagnehuset Taittinger har eksisteret siden Pierre Taittinger i 1931 købte det ret ukendte men 200 år gamle hus, Fourneaux, og siden udviklede det til et af de 10 største champagnehuse. Blandt husets som oftest og højest priste aktiver er knapt 290 hektar vin i de bedste områder.

Husets vækst var i 2006 på 13 procent.

Godt nytår til pigerne

 

Det glæder mig at se, at George har lagt Nespressoen på hylden i disse dage. Jeg tillader mig at formode, at han har champagne i glasset og ikke Korbel (amerikansk producent af mousserende vin).

Løbske propper i juletiden

 

Helt jomfruelige og derfor endnu uskadelige korkpropper. Pas på når de først sidder i flasken.

En løbsk korkprop fra en champagneflaske kan give alvorlige øjenskader. Sådan lyder advarslen fra amerikanske øjenlæger.

Uerfarne hænder og varme flasker skaber problemer. Sidstnævnte er et ofte forekommende problem i Danmark, førstnævnte muligvis også. Køl derfor flasken ordentligt - i køleskabet aftenen før eller i hvert fald samme morgen - og vrid flasken, ikke proppen, forsigtigt og uden at ryste. Sørg for en sikkerheds skyld også for, at flasken ikke peger mod nogen, så skulle åbningen være sikret.

Nu har jeg godt nok aldrig hørt om nogen, der har fået skader i øjnene af en korkprop fra champagne. Måske er det et fænomen, der oftere forekommer i selskab med amerikanske, mousserende vine, der stadig i visse tilfælde kan bære navnet champagne. En meget langvarigt slagsmål mellem champagneproducenter og amerikanske vinproducenter.

Flere gode råd fra de amerikanske øjenlæger her. Man kan jo også bare sable skidtet. Det åbner til gengæld for andre risici.

To rækkers arbejde omme

 

Solen går ned ved 16.30-tiden, og i Loisy-en-Brie har vi næsten frit udsyn.

Det er fuldstændig så vidunderligt, som det ser ud. Omend koldt.

 

 

Mere end nogle timers arbejde bliver det derfor ikke til denne lørdag. Vi blev for kolde. Temperaturer omkring frysepunktet men med en isnende kold vind fra øst.

Vinden kommer fra det flade sletteland, der breder sig ud nedenfor den vinklædte skrænts fødder ligeså langt øjet rækker og langt længere endnu. Og jeg skal love for, at den når at løbe sig så kold, at selv de inderste ben fryser stort set tilk is efter et par timers selskab.

Man bevæger sig jo ikke alverden undervejs. De hurtige bruger nogle minutter per plante, de langsommere - hertil hører jeg og i år også Alain, der ikke rigtig er oppe i fart endnu - det dobbelte. (Mere om beskæring.)

Ild i brouetten
Der er kun én måde at holde varmen på sådan en dag. For en sikkerheds skyld spurgte jeg i dag onkel Michel om eventuelle gode råd fra en menneskealders arbejde i vinen.

Der er ikke noget tøj, der er godt nok sådan en dag. Ild i brouetten, den særlige trillebør, man konstruerer af en gammel olietønde, er vejen frem, lød onkels råd.


Brouetten ser ikke ud af meget, men et rask lille bål, næret af grenkvas, er den eneste måde, man kan holde fingre og fødder i gang på en hel vinterdag i vinen.

Men brouetten var ikke hjemme. Alains fætter fik sin neglet tidligere på året, og har lånt vores, der derfor befinder sig i Belles Feuilles-parcellen nogle kilometer væk. Han har dog lovet, at den er tilbage til januar, når vi for alvor får brug for den.

 

 

Status er nu to gennemførte, beskårede rækker. Planterne har det indlysende bedre end da vi tilbage i januar beskar dem for første gang. De nye grene er for det meste stærkere, og næsten alle planter har i år virkeligt gode og stærke grene, der er så tykke som en af mine tommelfingre.

Det er fantastisk at se. Det er fantastisk at opleve så direkte, hvordan den rette behandling meget hurtigt har positiv effekt for planternes trivsel.

Nu mangler vi bare 40 rækker.

Æblegazpacho med champagne

2 Granny Smith æbler
3 lime
25 cl champagne
5 cl rørsukker

Pres limefrugterne.

Skyl æblerne, fjern kerner og kernehus og skær æblerne i stykker.

Kør æblestykker, limesaft og rørsukker i en blender i tre-fire-minutter, og tilsæt derefter den velafkølede champagne og lad det køre sammen i et minut.

Servér i små glas.

Opskriften passer til fire personer. Den stammer oprindeligt fra tillægget Femina, et tillæg der kommer med vores lokale avis, l'Union.

Rothschilds sæde i Reims

Familien Rothschilds kommende champagne skal bo i Reims.

For et halvt års tid siden slog tre grene af familien sig sammen med "La Goutte d'Or", der holder til i Vertus, for at udvikle og opgradere kooperativets champagne til et nyt og dyrere mærke.

Et rigtigt champagnehus bor imidlertid ikke på landet men derimod i statelig villa med palæruder, smedejernsbalkoner og mansardtag. Sådan et domicil er derfor indkøbt til formålet, og det ligger i passende omgivelser i det, der i Reims hedder den gyldne trekant. Det har ikke noget med opium at gøre, men betyder, at husene Krug, Henriot og Roederer ligger lige rundt om hjørnet.

Navnet er endnu ikke kendt. Champagne Alfred Rothschild tilhører et andet hus, Boizel Chanoine Champagne.

Det skal blive interessant at følge, hvordan Rothschilderne vil konstruere det gyldne image, der går hånd i hånd med de fleste huse. Hvem ved, måske vil de simpelthen bare lave rigtig god champagne? De har i hvert fald ansat huset Ruinarts nu tidligere vinmager, Jean-Philippe Moulin.

Køb bobler, køb bobler

Champagne til højtiden er lig med Jacquart hos Netto. Eller hvad?

Overvej at lægge en halvtredser mere på budgettet og køb en langt bedre flaske hos en importør med speciale i champagne. Der er principielt ikke noget i vejen med Jacquart - vi har lige gensmagt den hos Air France, der skænker den på økonomiklasse - den er bare ikke voldsomt spændende, så hvis det er den eneste flaske champagne, man drikker om året, kunne man overveje en, der var bedre (*).

Det er ingen hemmelighed, at jeg som regel foretrækker de champagner, der kommer fra små vinbønder snarere end store huse. Det er der flere grunde til.

Derfor er småt tit godt
Vinbønder kender deres vinstokke og den jord, de vokser i, og ved, hvordan de får det bedste ud af begge dele. Store huse får druer mange steder fra, og kan ikke have samme detailkendskab. Desuden er de små oftest billigere, blandt andet fordi de ikke er belastet af meget store marketingbudgetter, imponerende domiciler og den slags. Men også - siger nogle af de store - fordi de sælger deres vin for dårligt.

Her er et par tommelfingerregler. Der er naturligvis ædle og store undtagelser.

En brut uden årgang - som er det suverænt mest solgte produkt - kan være ret kønsløs, når den kommer fra et stort hus. Den skal gøre kunder over hele verden tilfredse og glade, og derfor søger man ofte mod en ikke alt for distinkt smag. Årgangschampagner fra store huse er dyre. Også i Frankrig. Alligevel er det ofte her, man virkelig får valuta for sine penge. Det er her champagnemagerne i de store huse har mulighed for at demonstrere deres store kunst.

Gudgivne vinmagere og så de andre
De små mærker har sjældent samme muligheder for tilførsler af druer. De kan købe sig til en vis procentdel, og må ellers blande af det, de selv dyrker. Det giver dem til gengæld det solide kendskab til råvarerne, vejret og jorden, som de bygger deres champagner på. Nogle af dem er gudgivne vinmagere og -dyrkere, andre er ikke, og det kan man smage på deres champagner.

Efterhånden som man får lejlighed til at smage en del forskellige bobler fra både små og store huse, begynder en personlig smag at aftegne sig. Når man først har haft lejlighed til at smage noget, der er virkelig godt nogle gange, kan man godt fornemme, om en champagne har det, der skal til, eller om den blot er i bedste fald kedelig, uinteressant. Også selvom man ikke er hverken vin- eller champagneekspert.

Problemet er dels at finde frem til de gode, og så selvfølgelig at finde de små vinbønders champagner i Danmark.

Find bobler på nettet
Jeg kan godt afsløre, at det ikke er i Føtex eller Brugsen. I København er der naturligvis flere vinhandler med et udvalg af champagner på hylderne. Jeg har aldrig selv besøgt l'Esprit du vin. Men det ville være en af mine muligheder for at købe champagne i København.

Ellers findes der netbobler, for eksempel hos
Benneds Bobler. I København leverer Petillant til flere delikatesse-butikker, og de har samme holdning til små champagner, som jeg selv, har jeg læst mig til.

Jeg kender tilfældigvis en af deres vinbønder, og har derfor vældig tiltro til, at også resten er godt og grundigt udvalgt.

(*) I en smagning af 65 brut uden årgang, offentliggjort i forbrugerbladet Que Choisirs decembernummer klarer præcis Nettos Jacquart-flaske sig op på en 14 plads og ligger bedre end Taittinger, Pommery, Moët & Chandon, Lanson, Laurent-Perrier, Philipponnat, Bollinger, Ruinart, Mumm, Alfred Gratien, Veuve Clicquot-Ponsardin, Mercier med flere.

Champagne citater: Churchill

"Husk gentlemen, det er ikke kun Frankrig, vi slås for, det er Champagne!"
Sir Winston Churchill, britisk PM under 2. Verdenskrig.

Den britiske regeringschef (1940-45, 1951-55) var en kendt champagneelsker. Hans favoritmærke, Pol Roger fra Épernay, hædrer ham stadig, idet husets topcuvée er opkaldt efter den trofaste kunde. ((Engelsk Wiki).

Nu bliver champagne dyrere

Champagne bliver dyrere allerede fra næste år.

Et udsagn, der snarere er en konstatering end egentlig bombe, der har været lagt i ovnen til prisstigninger gennem det sidste halve års tid. Et stadigt stigende salg og ingen umiddelbare muligheder for at udvide tilførslen af druer før tidligst fra 2017 øger presset gevaldigt. (Eksport og salg generelt.)

Helt personligt har vi netop fået en bedre betaling for vores druer fra høsten 2007, end vi havde regnet med. Grundpriserne bliver reguleret af organer, hvor både købere og sælgere er repræsenteret, det vil sige champagnehuse og vinbønder. Udfaldet af forhandlingerne er altså, at vi har fået lønforhøjelse. Vinbladet Decanter nævner en generel forhøjelse på fem procent.

Det er den regning, der vil blive ekspederet videre til forbrugerne, allerede fra næste år ifølge flere medier.

Decanter.com har snakket med Moët & Chandons resursechef, Jean-Marie Barillère, som allerede inden vinhøsten bekendtgjorde et skift i husets hidtidige strategi henmod en mere aggressiv købstaktik, som man hidtil har afholdt sig fra i Champagne: At byde priserne på druer op, til man får, hvad man vil have.

Prisstigninger allerede fra januar på gennemsnitligt syv procent lurer om hjørnet, skriver Decanter.com. En længe ventet kamp om at få fat i druerne, hvor penge er det vigtigste middel, er sendt videre til forbrugerne.

Superbobler slår topmærker

En britisk supermarkeds-champagne har netop tæsket en stribe topmærker ud af banen.

Det skete forleden for Louis Roederer, Charles Heidsieck og Vilmart i en blindsmagning, der omfattede 146 champagner uden årgang, og som optræder i den seneste udgave af det britiske vinblad Decanter.

Waitrose-kædens Blanc de Blancs slog således Piper-Heidseicks Cuvee Rare, der koster mere end det dobbelte i England. Uhada. Nu er det ikke fordi Piper Heidseick klarede sig dårligt. Den landede bare ikke lige så komfortabelt til fem stjerner som Waitrose-champagnen, men måtte nøjes med fire ligesom Louis Roederer, Vilmart og Charles Heidsieck.

Til tre stjerner i smagningen slog kæden Booths i øvrigt en Bollinger special cuvée, der koster mere end det dobbelte, men jo til gengæld nydes af James Bond i de sidste mange film.

Decanters redaktør, Guy Woodward, mener, at de store huse måske slapper lovlig meget af, putter de bedste druer i årgangschampagner og bruger færre kræfter på ikke-årgangschampagner, hvilket selvfølgelig holder døren åben for britiske supermarkeder, der bruger både tid, kræfter og penge på dygtige indkøbere.

At lande på et supermarkeds jævne hylder er sjældent et champagnehus' allerstørste lyst. Dårligt for imaget. Man kan mene, at det heller ikke er heldigt, når dyrere produkter klarer sig dårligere end billigere.

Præcist hvor går mon grænsen for, hvor mange ekstra procent en kunde vil betale ekstra for, at varen er kendt men ikke nødvendigvis bedre? Min egen grænse går ved den ene gang, jeg godt vil smage mærket uanset hvad andre siger. Derefter skal den være god. Helt enkelt.

Scorsese sælger Freixenet

Martin Scorsese er midlet, der skal sælge flere bobler for cava-producenten Freixenet.

Den amerikanske topinstruktør, kendt fra film som "Taxi Driver", "Gangs of New York" og "Goodfellas", står bag en 10 minutter lang reklamefilm, der blandt andet har støvet en påstået, tabt scene fra en af Alfred Hitchocks film af. Musikken er fra Hitchcocks film "North by Northwest".

Det er en helt anderledes stil, end champagnehusene anvender. Her har f.eks. Piper-Heidsieck i år brugt designerduoen Viktor & Rolf med et efter min mening blandet resultat. Jo oftere jeg støder på deres idé med at vende champagneflasken på hovedet, jo mere søgt finder jeg den.

Jeg konstaterer til gengæld, at det blotte faktum, at Scorsese har lavet en reklamefilm, får mig til straks at google den. Jeg er næppe den eneste, der har det sådan. Freixenet er til gengæld ikke særlig rundhåndet med konkret information om den nye lyserøde boblevin på deres hjemmeside, hvorimod champagnehuse typisk skriver grundigt om årgang, vejrforhold, druetype, dosering med videre.

Trods reklame og websites ved jeg til gengæld godt, hvilken af de to roséer jeg ville investere i. Også selvom jeg så må nøjes med et glas champagne i stedet for fem glas cava på grund af prisforskellen på de to mærker.

Absolut julegave

Julegaven til manden, der har alt, samt råd til at fylde køleren fra Porsche.

Læs mere om maksimal luksus hos Le
Figaro.

Næste udvidelsesskridt til marts

 

Nye tråde i Loisy-en-Brie. Kommer her mon også nye parceller med vin om 10 år?

Det næste skridt på vej mod en udvidelse af de godt 35.000 hektar, hvor ejerne i dag har lov at dyrke vindruer til champagne, bliver trådt den 15. marts 2008.

Den dag præsenterer en arbejdsgruppe sit arbejde for INAO, som er den organisation under det franske Landbrugsministerium, der udnævner og udstikker retningslinjer for appellationerne (Appellation d'Origine Controlée). Det meddelte Patrick Le Brun, som er formand for vinbøndernes forening, forleden.

40 nye kommuner er foreslået som muligheder. De fleste i departementet Marne, resten i nabodepartementerne Aisne, Aube og Haute-Marne. Også jord i kommuner, der allerede har vinstokke, kan blive omfattet af den nye delimitation, der er den første udvidelse siden 1990.

Præsentationen for INAO er næste skridt i arbejdet efter at navnene på de 40 foreslåede kommuner blev offentligt kendte i oktober. Tidligst i 2009 vil det ligge fast, hvem de heldige bliver, og først i 2015 ventes de første vinstokke i jorden.

Hurtigt tørlagt for Dom

Champagneelskere, der juleshopper i England, kan nok godt skyde en champagneprop efter eventuelle forventninger om at lade en flaske Dom Perignon til spotpris glide ned blandt de indkøbte julelækkerier.

Nyheden om et supermarkeds dumpning af den normale pris var knapt blevet moden til fiskeindpakning, før et forbrugerblad havde gået kæden efter, og skrev, at kundernes chance for at få fingrene i en flaske var så småt, at de nærmest ikke eksisterede.

En udsalgspris på 30 pund - 50 pund at spare per flaske - lød for godt til at være sandt. Skrevet med usynligt blæk stod, at tilbuddet i virkeligheden kun bestod af 1000 flasker fordelt på 70 af de største butikker.

Kæden havde ifølge sitet This is money skaffet lageret ved at opkøbe fra andre forhandlere, og ikke direkte af leverandøren. Folkene bag prestigechampagner bryder sig normalt meget lidt om at se deres varer som slagtilbud i supermarkeder.

Da det samme skete for Bollinger sidste år, truede man det formastelige supermarked med retssag.

Et sip af Charles et sted over skyerne

Over skyerne et sted mellem Paris og New York havde vi for nylig lejlighed til at teste Air Frances udvalg af champagner. Jacquart til økonomiklasse og Charles Heidsieck til 1. klasse.

Jacquart'en gik an, Charles Heidsieck'en var - som alle de gange, jeg har smagt den - et virkelig dejligt bekendtskab. Huset beskriver den på sin besværlige hjemmeside som fyldig, varm og livlig med fine, elegante bobler.

Charles Heidsieck har da også netop høstet årets 22. og 23. ridderslag i konkurrencen International Wine Challenge for henholdsvis årgangschampagnen Champagne Charlie 1981 og for dette års udgave af husets brut uden årgang.

Hvor finder man så Charles Heidsieck i Danmark? Godt spørgsmål. Jeg kan kun finde den på gode gamle Amager. 10 points til Gunnar Madsen i Holmbladsgade, og stor undren over, at ikke andre finder det værd at forhandle denne virkeligt vidunderlige champagne.

Vi beskærer igen

 

Solveig på plads på sin lille vogn beskærer vinstokke i decembersol. Not that bad.

Denne weekend begyndte vi at beskære vinstokke. I solskinsvejr. Jeg konstaterer med glæde, at jeg stadig synes rigtig godt om jobbet. Det er jo fint, for de fleste af vores weekender til i hvert fald et stykke ind i februar kommer til at gå i vinen.

I år har vi forbeskåret, det vil sige skåret alt af, der stak over trådhegnet, hvilket gør det lidt lettere at beskære. Man skal simpelthen bruge færre kræfter på at trække lange grene ud, der har viklet sig ind mellem trådene.

Mindre miserabel
Vi har to parceller. Begge med Meunier-vin. Den ene halve hektar har det temmelig godt, og gav bedre end gennemsnittet ved den seneste vinhøst. Den anden halve hektar overtog vi for et år siden i miserabel forfatning, og den kun en tredjedel af de tilladte kvote ved vinhøsten.

Til gengæld kunne vi med stor glæde konstatere, at det har hjulpet at beskære den triste halve hektar virkelig grundigt. I år havde næsten alle planter, som jeg selv havde fingrene i, op til flere sunde grene så tykke som en tommelfinger. Dem så jeg stort set ingen af sidste år, og de bevidner med al tydelighed, at planterne har haft godt af sidste års hårde hånd. Nu skal det blive spændende at se, om de har tænkt sig at levere lidt flere vindruer til den kommende høst.

Beskæring af vinstokke i Champagne følger nøje fastsatte regler, som jeg har beskrevet tidligere her. Her er billeder fra denne weekends arbejde:

 

 

Alain indleder arbejdet med at skærpe knivene. Vi bruger ikke elektriske sakse, men den gode gammeldags slags.

 

 

 

Alain beskærer. Først finder han årets bedste grene, derpå klipper han dem af i korrekt længde, endelig klipper han alle overskydende grene af.

 

 

 

 

At beskære vin handler om at have det korrekte antal af disse siddende tilbage på grenene: Det er dette års knopper, og det er dem, der vil give vindruer til næste år.