Man kunne mene, at det er en voldsomt malabarisk facon, men den er i hvert fald stort set lige så historisk som champagnen selv, idet det såmænd var Napoléons husarer, der fandt på det. Ikke mange år efter at udviklingen af champagne for alvor tog fart.
Napoléon lagde i øvrigt altid lige vejen ind om Épernay, når han begyndte et nyt felttog. Der fik han forsyninger med hos sin gode ven, Moët.
Ikke længere ukendt viden
Nærkontakten med sablen har ført til bekendtskab med flere hidtil ukendte egenskaber ved vores flasker.
Det er nu også et spørgsmål om alder og sjovt nok også druetype. Boblerne er typisk mindre aggressive, når champagnen er lidt ældre, og vores flasker er temmelig ærværdige til prisen. I øjeblikket sælger vi 2001, hvilket er tre år, man sådan set får foræret ganske gratis, for flasken er ikke dyrere, end champagner, der kun har ligget de 15 foreskrevne måneder.
Endelig, oplyste Alain, betyder druesorten også noget. Pinot Noir giver større bobler end Chardonnay. Der kan man sørme bare se.
Og sablingen? Jamen, i ét rent hug naturligvis.
Hurtigere end kokkekniv
Nu, hvor jeg så har prøvet at sable champagne, konstaterer jeg, at det går en hel del hurtigere end de kokkeknive, vi hidtil har anvendt ved festlige lejligheder.
Jeg vil endda skyde på, at det er mindre farligt med sablen... der har været flere eksempler på deltagere, der står står og filer op og ned med kniven, inden proppen til sidst ryger af. Alle erfarne køkkenskrivere vil vide, at sløve knive i virkeligheden kan være ret meget farligere end skarpe, hvor man per definition passer på, og i øvrigt oftest kan klare overskæringen i første forsøg.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment