Oprydning i elevatorvejr

 

David og Alain rydder op i den øvre parcel i Loisy-en-Brie, 29. september.

Vi har elevatorvejr i Champagne. Den ene dag fjerner vi grene i efterårstemperaturer omkring 10 grader, vind og i en vingård, der lugter af våd jord. Den næste dag brænder vi grene af under høj sol på en klar og blå himmel og vidunderlige næsten 20 grader.

Lørdag var det køligt men tørt, og vi - Alain, jeg selv og nevø David - nåede at arbejde os igennem hele den øvre parcel ved landsbyen Loisy-en-Brie.

Mange syge planter
Arbejdet er det samme som sidste weekend: At fjerne alle grene på esca-syge planter, så kun den døde eller døende stub står tilbage. Bære alt grenaffald væk fra de raske planter og til sidst brænde dem. Mere om oprydningen her.

 

 

Når alle grenene er klippet af de syge planter, står en død stub tilbage, hvilket giver et hul i det ellers rødgrønne, levende hegn.

Det er den mark, jeg lejer, og nu er begyndt at modtage papirer på, vi ryddede op i. Den er beplantet med Meunier-vinstokke, og er blevet så dårligt passet gennem mange år, at den er et ynkeligt syn. Under vinhøsten gav den kun to tredjedele af vores behov for druer, blandt andet på grund af de mange syge planter.

Vores plan er at se, hvordan planterne udvikler sig til og med vinhøsten i 2008. Derefter vil vi gerne begynde at genplante hele svineriet, en tredjedel ad gangen.

Kvinder køber også vin

Der står en kvinde bag alt, også de fleste indkøbsvogne. Og det er husmoren, der bestemmer i snit 80 procent af kurvens indhold. I stigende grad også vin, der ellers traditionnelt har været en ret maskulin bastion. Men også den står for fald. Ikke mindst når det gælder vin med bobler.

"Det er et produkt, der tiltaler kvinderne, og det er dem, der køber champagne," sagde Cristophe Rappenau fra Champagne Martel til avisen l'Union.

Under den netop overståede vinhøst var han ude at se på kooperative rødvinsdruer med en nær fremtid som rødvin og en lidt fjernere som lyserød champagne. Et produkt, mange kvinder finder tiltrækkende. Tæl roligt forfatteren med.

Bobler topper
I en måling fra det franske bureau Ipsos oplyser 80 procent af 1.000 adspurgte kvinder fra 18 år, at de jævnligt har drukket vin de seneste seks måneder. Deres toppræference er mousserende vin (84 procent), fulgt af rødvin (81 procent).

Ifølge målingen foretrækker yngre kvinder de lettere vine med meget smag af frugt, og de køber dem typisk spontant i supermarkeder. Ældre kvinder planlægger deres køb af vin mere, de foretrækker mere strukturerede vine og køber dem gerne hos en vinhandel eller hos vinbonden selv, som det snildt og nemt lader sig gøre over store dele af Frankrig.

De franske kvinder vil i snit slippe 7,9 euro - i omegnen af 60 kroner - for en flaske vin.

Englekraft fra Abelé

 

Den smilende engel på katedralen i Reims.

Champagnehuset Henri Abelé følger tidens populære strategi. Den går ud på at sikre fortsat vækst ved introducere flere særlige og dyrere flasker.

Det lille hus - godt en halv million flasker om året - har sendt en cuvée de prestige på markedet i anledning af sin 250 års fødselsdag. Antallet er symbolsk: 1757 flasker, grundlæggelsesåret matcher flasketallet, og flasken er i øvrigt også inspireret af helt gamle dages, oplyser huset på deres hjemmeside.

Den symbolske champagnes navn er Sourire de Reims. Smilet tilhører den mest berømte af Reims-katedralens mylder af statuer: Englen. Jeg vil gå så vidt som at kalde smilet smittende, endda selv om det er hugget i sten. Turistbureauet i Reims anvender det da også i en sådan grad, at det kan tendere misbrug. Men det må være svært at lade være.

Huset Henri Abelé, der i øvrigt tilhører cava-giganten Freixenet, har da heller ikke kunnet modstå fristelsen. Og måske gør de ret i - trods det kommercielle sigte - at sende lidt mere englekraft ud i verden.

Efterårspaletten er i brug

 

Meunier-plante til venstre og en Chardonnay-plante til højre.

Efteråret forløber i fuldt firspring. Meunier-vinstokkene rødmer på skønneste vis, mens Chardonnay-planterne stadigt og stædigt holder fast i den friske grønne, der har kendetegnet deres blade, siden de foldede sig ud i det tidlige forår.

De forskellige plantetyper udvikler sig simpelthen på hver deres måde, og det giver Champagnes vinområder egne udtryk ved netop denne tid.

 

 

For tre uger siden var vinparcellerne stort set alle grønne i Loisy-en-Brie. Nu antager de efterårsfarver.

Côte des Blancs, syd for Épernay, er således domineret af Chardonnay-planter, som bevæger sig den direkte vej fra grønne blade over i gult. I Montagne de Reims, mellem Reims og Épernay, gror der flest Pinot Noir, og denne type vinstok anvender typisk hele farvepaletten fra grønt over rødt og orange til finalen, der foregår i gult.

En begyndende farveeksplosion udvikler sig lige nu på højdedragets skråninger, hvor vingårdene breder sig hele vejen rundt. Det er lige præcis så smukt, som det lyder.

 

Møllen ved Verzenay i Montagne de Reims omgivet af efteråret.

Billeder fra andre år her og her.

Rengøring i septembersol

 

 

Alain fjerner alle grene, så kun den syge stub står tilbage.

Efter vinhøsten har vi fået den skønneste Indian Summer. Et par og tyve grader hænger i rækkerne, der tillige har antaget helt vidunderlige efterårsfarver, sommerfugle flakser stadig rundt, og sneglene æder flittigt. Det er umuligt ikke at glædes ved at skulle arbejde under så høj og klar og blå en septemberhimmel.

Det er en trend, vi følger: Brede røgsøjler i områderne Montagne de Reims og Côte des Blancs fortæller, hvordan mange andre også har taget fat på den grundige oprydning allerede nu meget kort tid efter høsten. Det er naturligvis det lune og tørre efterårsvejr, der trækker. Det er lidt af en fest at fjerne syge planter i tørt og lunt vejr: Blade og grene er tørre, og druerne endnu ikke rådne.

De syge skal væk
Arbejdet består i at klippe alt grenværk af syge vinstokke og bunke det sammen lidt væk fra de raske planter. De syge planter har allerede tabt alle eller de fleste blade, og man genkender dem let på et skravlet udseende, der er helt anderledes end de raske planter, der i øjeblikket står med prægtige brændte farver på bladene.

De afklippede grene får lov at tørre, og så vil vi brænde dem senere på efteråret. Sygdommen er den esca, der er noget af en pest overalt, og som er blevet mere udbredt i takt med det mildere vejr.

 

 

Oprydningen giver en del kilometer på motionskontoen, idet vi har godt 30 rækker à 200 meter i denne parcel.

Alain klipper grene, jeg bærer grenaffaldet enten hele vejen op eller hele vejen ned. Stubbene og rødderne får indtil videre lov at stå. Vi har brug for en traktor for at fjerne noget af rødderne. At få grenene væk er allerede godt, da vi så i det mindste undgår at komme til at røre ved en syg plante og derpå risikere at sprede esca'en, hvis vi bagefter rører ved en rask plante.

I løbet af en eftermiddag når vi at rense den ene halve hektar. Planen er at nå den anden, der er i en noget værre tilstand, om en uge, hvor vi regner med forstærkning fra Alains nevø.

Mens vi venter på vinen

 

 

Druemosten gærer til vin på disse enorme, temperaturkontrollerede ståltanke, der hver kan rumme 30.000 liter.

Vinhøsten er slut. Vinbønderne vogter deres most, der i øjeblikket gærer til vin.

Potentialet for 2007 bliver der stadig kun pippet ganske lidt om. Men 2007 er under alle omstændigheder et vejrmæssigt atypisk år, og der er dem, der mener, at det netop er i svære år, at man kan skille de gode vinmagere fra de mindre gode. Andre siger, at druernes kvalitet er mindre afgørende for champagne. Den afgørende kunnen foregår i kældrene.

 

 

Indenfor/udenfor: Huse i Loisy-en-Brie, og himlen over vores vinmark sammesteds.

Indendøre er det under alle omstændigheder ved denne tid, at den mand eller dame, der omkring nytår skal sammensætte de forskellige basisvine til den assemblage, der derpå gærer til champagne, begynder at danne sig de nødvendige indtryk af og idéer om, hvordan blandingen bedst kan gøres med grundvine fra årgang 2007 samt de reserver fra tidligere år, der er til rådighed. Champagne er en vin, der er blandet på tværs af både druesorter og årgange. (Undtaget årgangschampagner).

Udendørs foregår den sidste oprydning. Høsthusene - les vendangeoirs - bliver gjort rent og skoddet til, druekasserne højtryksspules, biler og trailere lige så: Druesaft har så hamper en pH, at det opløser asfalt, så man sætter tjærespor overalt, mens årets travleste uger er i gang.

Men nu er det slut. Vinhøst er en dejlig tid, en særlig tid, så her kommer de sidste høstbilleder fra 2007. De er alle taget af min tidligere kollega, Hanne Høier, der var så venlig at svinge kameraet under høstarbejdet.

VINHØST VED CHAMPILLON, VALLÉE DE LA MARNE
 

 

En diset høstdag i Vallée de la Marne, plukkerpause med udsigt ved Champillon på skråningerne ned mod Épernay.

VINHØST VED VERZENAY, MONTAGNE DE REIMS
 

 

 

 

Vinhøst på de stejle skråninger ved Musée de la Vigne i Verzenay.

DRUER TIL PRESSEN, VERTUS OG VERZY
 

 

 

Druer venter på at blive presset. De mindste presser rummer 4.000 kg druer, de største 8.000 kg svarende til en marc. På vores kooperativ grupperer man druerne så vidt muligt kommunevis. På papiret optræder vi under navnet SCEA Belles Feuilles, som er navnet på gårdfirmaet. Den ene af familiens parceller med vinstokke er fra gammel tid kendt under navnet Belles Feuilles, der betyder De Smukke Blade.

VINHØST VED VERTUS, CÔTE DES BLANCS
 

 

Vinhøst sidst på eftermiddagen på skråningerne ved Vertus, Côte des Blancs. De hvide varevogne parkeret langs vinparcellernes kanter er om noget tegn på vinhøst. Alle transporterer det meste i disse biler, der derfor holder parkeret i tusindvis i disse dage. Resten af året er bilerne der også i stort tal men aldrig så omfattende som under vinhøsten.

ARBEJDET ANNO DENGANG OG I DAG:
 

 

 

 

 

RALENTISSEZ; PATIENCE
 

 

Skilte opfordrer bilisterne til at tage hensyn til vinhøstens tunge trafik. Det er under alle omstændigheder ved at være slut nu. Selvom traktorer med druekasser principielt kan forekomme - høsten er endnu ikke officielt afblæst - så er den altovervejende del af druerne bjærget, så nu er der igen god plads på vejene. Og såmænd også på vinstokkene. En bekendt, der ikke er i branchen, bemærkede så sent som i går, at der slet ikke sidder drueklaser tilbage på planterne, som der plejer, og det er rigtigt set. I år har vist alle vinbønder haft brug for hvert eneste bær for at kunne nå op på den kvote, de har ret til at sælge eller selv lave vin af. Dermed er der intet godt efterladt til fugle og forbipasserende i år.