Meunier-plante til venstre og en Chardonnay-plante til højre.
Efteråret forløber i fuldt firspring. Meunier-vinstokkene rødmer på skønneste vis, mens Chardonnay-planterne stadigt og stædigt holder fast i den friske grønne, der har kendetegnet deres blade, siden de foldede sig ud i det tidlige forår.
De forskellige plantetyper udvikler sig simpelthen på hver deres måde, og det giver Champagnes vinområder egne udtryk ved netop denne tid.
For tre uger siden var vinparcellerne stort set alle grønne i Loisy-en-Brie. Nu antager de efterårsfarver.
Côte des Blancs, syd for Épernay, er således domineret af Chardonnay-planter, som bevæger sig den direkte vej fra grønne blade over i gult. I Montagne de Reims, mellem Reims og Épernay, gror der flest Pinot Noir, og denne type vinstok anvender typisk hele farvepaletten fra grønt over rødt og orange til finalen, der foregår i gult.
En begyndende farveeksplosion udvikler sig lige nu på højdedragets skråninger, hvor vingårdene breder sig hele vejen rundt. Det er lige præcis så smukt, som det lyder.
Møllen ved Verzenay i Montagne de Reims omgivet af efteråret.
Billeder fra andre år her og her.
No comments:
Post a Comment