Den smilende engel på katedralen i Reims.
Champagnehuset Henri Abelé følger tidens populære strategi. Den går ud på at sikre fortsat vækst ved introducere flere særlige og dyrere flasker.
Det lille hus - godt en halv million flasker om året - har sendt en cuvée de prestige på markedet i anledning af sin 250 års fødselsdag. Antallet er symbolsk: 1757 flasker, grundlæggelsesåret matcher flasketallet, og flasken er i øvrigt også inspireret af helt gamle dages, oplyser huset på deres hjemmeside.
Den symbolske champagnes navn er Sourire de Reims. Smilet tilhører den mest berømte af Reims-katedralens mylder af statuer: Englen. Jeg vil gå så vidt som at kalde smilet smittende, endda selv om det er hugget i sten. Turistbureauet i Reims anvender det da også i en sådan grad, at det kan tendere misbrug. Men det må være svært at lade være.
Huset Henri Abelé, der i øvrigt tilhører cava-giganten Freixenet, har da heller ikke kunnet modstå fristelsen. Og måske gør de ret i - trods det kommercielle sigte - at sende lidt mere englekraft ud i verden.
No comments:
Post a Comment