Efter vinhøsten har vi fået den skønneste Indian Summer. Et par og tyve grader hænger i rækkerne, der tillige har antaget helt vidunderlige efterårsfarver, sommerfugle flakser stadig rundt, og sneglene æder flittigt. Det er umuligt ikke at glædes ved at skulle arbejde under så høj og klar og blå en septemberhimmel.
Det er en trend, vi følger: Brede røgsøjler i områderne Montagne de Reims og Côte des Blancs fortæller, hvordan mange andre også har taget fat på den grundige oprydning allerede nu meget kort tid efter høsten. Det er naturligvis det lune og tørre efterårsvejr, der trækker. Det er lidt af en fest at fjerne syge planter i tørt og lunt vejr: Blade og grene er tørre, og druerne endnu ikke rådne.
De syge skal væk
Arbejdet består i at klippe alt grenværk af syge vinstokke og bunke det sammen lidt væk fra de raske planter. De syge planter har allerede tabt alle eller de fleste blade, og man genkender dem let på et skravlet udseende, der er helt anderledes end de raske planter, der i øjeblikket står med prægtige brændte farver på bladene.
De afklippede grene får lov at tørre, og så vil vi brænde dem senere på efteråret. Sygdommen er den esca, der er noget af en pest overalt, og som er blevet mere udbredt i takt med det mildere vejr.
Alain klipper grene, jeg bærer grenaffaldet enten hele vejen op eller hele vejen ned. Stubbene og rødderne får indtil videre lov at stå. Vi har brug for en traktor for at fjerne noget af rødderne. At få grenene væk er allerede godt, da vi så i det mindste undgår at komme til at røre ved en syg plante og derpå risikere at sprede esca'en, hvis vi bagefter rører ved en rask plante.
I løbet af en eftermiddag når vi at rense den ene halve hektar. Planen er at nå den anden, der er i en noget værre tilstand, om en uge, hvor vi regner med forstærkning fra Alains nevø.
No comments:
Post a Comment