Vindruer vokser i varmen

 

Vinstok i Verzy, tidligt udviklet, som overalt i år.

De bittesmå vindruer er meget langt fremme. Det generelle jugement er tre-fire uger tidligere end normalt. Vi har været tættere på 30 end 25 grader, siden jeg kom tilbage fra Danmark for en uge siden. Det fine vejr synes - trods tordenvejr og regn her til aften - ustoppeligt.

Dette tidlige billede har været det samme mere eller mindre været siden nytår. Mens vi beskar vinstokke i januar, bemærkede jeg det ene forårstegn efter det andet, allerede dengang tre-fire uger hurtigere på den end de foregående tre år. Længere har jeg ikke personligt holdt øje med sagerne.

Mulighed for tidlig vinhøst
Egentlig er vinhøst en affære, vi normalt først begynder at have en mening om efter blomstringen, sædvanligvis midt i juni. Men da sædvane i år netop synes at være tre-fire uger tidligt på den, er det foreløbig temmelig realistisk at kigge efter blomster fra midten af maj.

Druerne plejer at være høstklar henimod den 20. september. Snakker vi også her om tre-fire uger forskud på glæderne, kan vi skyde en lang hvid pil efter familiesommerferie i familiesommerhus i Nordsjælland. I hvert fald i første halvdel i august.

Vejret er i øvrigt ikke målt bedre siden 1949.

 

En kommende klase vindruer, som det så ud midt på ugen i Verzy, Montagne de Reims i Champagne.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

FAQ: Hurtig Hvem Hvad Hvor

Hvad: Min franske familie dyrker vindruer til champagne på tre hektar, primært med hvide Chardonnay-druer, men der er også en pæn portion røde Meunier og en smule ligeledes røde Pinot Noir. De ældste af planterne er knapt 50 år gamle, de yngste knapt 30 år, hvilket er ældre end gennemsnittet i Champagne.

Hvor: Vi holder til i Champagne, cirka 150 kilometer øst for Paris. Vores tre hektar vin ligger i udkanten af Côte des Blancs, som er et af de kendteste vinområder i Champagne. Vores druer vokser i landsbyerne Soulières og Loisy-en-Brie på den anden side af lillebyen Vertus.

Hvem: Vinstokkene er plantet af min mands far og bedstefar. Jeg er kommet i forbindelse med dyrkning af vin, da jeg flyttede til Champagne i 2004. Nu passer jeg sammen med min mand, Alain, en hektar med Meunier-planter. De øvrige to hektar bliver passet af min mands fætter og hans kone. Familien hedder Gérard, og man finder os ingen steder, fordi vi indtil videre sælger vores druer til et kooperativ i Vertus. I øjeblikket har min mand status som deltids vinbonde, og jeg er på vej til at få samme status. Vores plan er at etablere eget mærke.

Hvorfor: Jeg skriver bloggen, fordi jeg elsker champagne, at skrive og nu også vindyrkning, champagnisation og smagning. Jeg skriver den for alle andre, der deler disse glæder, på dansk og engelsk for udbredelsens og min mands skyld. Jeg begyndte at blogge, da mange familiemedlemmer, venner og tidligere kolleger tilbage i 2004 fandt det spændende at følge med i min første, aktive vinhøst. Den enkleste løsning var at udgive på nettet. Siden er jeg blevet overbevist om, at det også er den mest interessante løsning, fordi nettet gør det muligt at skrive for en gruppe mennesker, der interesserer sig specifikt for champagne og måske også Frankrig.

Hvordan: Tjah, det skulle bloggen her, mine tekster og billeder, gerne afsløre en hel del af. Er det ikke tilfældet, så giv mig et praj her. Jeg kan ikke love at udbedre manglen, men jeg kan have den in mente i forbindelse med opdateringer af Bobler.

Hvornår: Jeg opdaterer bloggen cirka tre gange om ugen, dog afbrudt af ferier i Danmark. Selvom jeg lige så let kan skrive fra København som fra Montagne de Reims, er arbejdsmuligherne færre og koncentrationen tilsvarende dårligere. Desuden er det godt for arbejdsmoralen at være i nærheden af vinstokke og champagnehuse, har jeg bemærket.

Andre spørgsmål? Mail mig her. Billeder her.

Bloggens indhold står - hvis ikke andet er direkte angivet - alene for min egen regning.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Mens vi venter på nymånen

Min søn får alligevel ikke lejlighed til at lege med sin lille kusine i et meget yderligt led på en af disse vores franske påskeferies sidste dage. Og det er vejrets skyld. Selv venter vi på nymåne, men det er ikke alle, der har hang til gammel bondevisdom.

Ellers er det nok de færreste, der kan lade sig irritere af, at det vidunderlige vejr bare fortsætter og fortsætter. Ingen regn i en måned. Bragende sol. Skoven har end ikke den ringeste nuance af lysegrønt længere. Det ligner sommer. Vinen er vanvittig, og det betyder, at den lille kusines mormor, der ellers skulle have passet hende i ferien, i stedet går med bøjet ryg i vinen otte timer om dagen i 25 graders varme.

Knopper pilles af
Hun og hendes mand passer to af familiens hektar med vin - de hvide Chardonnay og de røde Pinot Noir - og de er i fuld gang med at pille overflødige knopper af. Ébourgeonnage hedder processen.

Hvis det lyder som lidt af et pillearbejde er det helt korrekt. Forhåbentlig er den overvejende del af de overflødige knopper - f.eks. dem, der alligevel ikke kan sætte vindruer - fjernet under vinterens beskæring. Men det er umuligt at lokalisere alle sovende knopper, og derfor fjerner man de sidste om foråret.

Når vinen er så udviklet som nu, har knopperne udviklet sig til grene, der har sat blade. Hvis man ved, hvordan en vinplante hænger sammen, er det nemt at se, hvilke grene, der skal blive siddende, og hvilke, der skal rives af. På dette tidspunkt er stænglerne stadig helt bløde og meget nemme at fjerne. Når det yderste lag senere på sæsonen bliver til bark, er det sværere.

Venter på nymånen
Vi afventer på vores ene hektar. Dels er vores røde Pinot Meunier godt 10 dage efter Chardonnay, dels mener Alain, at det endnu er for tidligt. 25 grader eller ej.

Vi følger gammel bondevisdom, og ifølge den, vil vejret holde månen ud. Næste periode falder sammen med de dage, hvor man - ifølge anden traditionel bondevisdom - holder op med at bekymre sig for forårsfrost, og derfor er det - om muligt - bedst at vente med at fjerne overskudsknopper til vi ser, om vejret skifter ved næste nymåne. Vi vil ikke risikere at fjerne noget, vi kan få brug for, hvis det alligevel - stik mod al fornuft - sætter ind med frost.

Fortsættelse følger naturligvis. Hvad kusinen angår, kommer hun heldigvis til den fire års fødselsdag, der ligger lige om hjørnet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Store blade i Vertus

I lillebyen Vertus er de første vinblade store. At de overhovedet er fremme, er en begivenhed i sig selv, da de normalt først nu begynder at folde sig ud. Men der er altså adskillige grønne blade i god vækst.

"Det er helt skørt", siger ham, der driver to af de hektarer med vin, der befinder sig i vores families eje. Den sidste tager vi os selv af.

Den almindelige vurdering er dels, at væksten er tre-fire uger længere fremme end normalt, dels at risikoen for ødelæggende frost er ved at være slut for i år.

Forskellige parametre, jeg selv iagttog tilbage i januar - fugletræk, diverse vækster, de første insekter - fortalte samme historie, så jeg kan ikke sige, at jeg er meget overrasket. Det skal blive interessant, om det også kommer til at betyde tidligere vinhøst. Blomstringstidspunktet giver det første fingerpeg, og det venter vi normalt i midten af juni. Vi får se.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Anlæg til druer titter frem

Kun tre fjerdedele af vores lille familie er på påskeferie i Danmark; Alain har derfor haft god tid til at pusle i vinen denne weekend.

Flere jernpæle er skiftet, enormt mange meter wire er spændt ud, og en af sæsonens to gåture med ukrudtsmiddel er gennemspadseret. Det er en tung formiddag, hvor Alain når igennem alle rækkerne med op til 20 kilo på ryggen: Sprøjtemidlet i plasticbeholder. Resten klarer traktoren, som vi lejer til jobbet.

Flot solskinsvejr har den seneste tid sat fut i vinstokkenes vækst. De første blade er fremme i Loisy-en-Brie, flest på Chardonnay-planterne, lidt færre på Meunier. Man kan nu se de første anlæg til årets druer, og den spæde begyndelse til de stængler, der i løbet af de næste måneder vil vokse sig lange og uregerlige, ligeså.

En af naboparcellernes ejer eller lejer - jeg er ikke klar over forholdene - mener, at vi nu godt kan pakke frygten for frost sammen. Hvorfor han mener det, er nu ikke helt indlysende for os. Bladene er helt usædvanlig tidligt fremme, og dermed er frostfaren næppe ovre, så svært det end er at forestille sig, når man sidder med sommerens første anstrøg af farve efter en skøn solskinsweekend i det fynske.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Knopperne vokser i Verzy

 

Chardonnay-knop, der er i færd med at folde første blad ud. Vinmarkerne i Verzy består af cirka 80 procent Pinot Noir og 20 procent Chardonnay.

Det er ikke engang et døgn siden, at jeg skrev, at Verzys vinstokke stadig ikke bar synligt tegn på vækst. Status har ændret sig på mindre end 12 timer.

I skolen, som jo er en af korsvejene i informationsudvekslingen i så lille et samfund, har jeg netop hørt, at knopperne har udnyttet søndagens flotte solskin. De er begyndt at svulme op, så mon ikke planterne snart vil være klar til at vise blad også?

Hvorfor det er så specielt? Det er jo bare et blad, og de kommer sgu år efter år på præcis samme måde. Ja, det er vel særligt af samme grund, som at aviserne år ud år ind troligt rapporterer om det første blad på det træ, som er nationens særlige indikator (I Danmark er det bøgen, der tæller). Her er vinen den vigtigste indikator for at vinteren virkelig er slut. Knopperne vokser og det første blad folder sig ud med sine løfter om endnu en høst, men også med frygten for, at det kan slå fejl. Der er rigelige muligheder for fiasko: Dårligt vejr, insekter og sygdom kan ødelægge alt.

Lidt af hvert fra hånden i vinen
Men håbet er så lysegrønt som bladet vil være om få dage. I dag har vi samme flotte vejr, og folk udnytter det til lidt af hvert. Da jeg tidligere i dag kørte gennem Côte des Blancs bemærkede jeg flere ting.

Tre parceller er stadig ikke beskåret. De ligger fladt og lavt, det må være nogle af områdets allermest sårbare jorder, hvad frost angår, og det er derfor, de får lov at vente til allersidste øjeblik.

På flere parceller er de små lamper sat op. Det er den beskyttelse, man kan yde knopperne på vinplanterne i tilfælde af den frygtede forårsfrost. Nu hvor væksten er i gang, er tidspunktet for intense studier af risikoen for nattefrost det også. Det kan principielt fryse til helt hen i maj, men risikoen er størst, når knopperne er yngst.

Mange folk er også stadig i gang med at binde vingrene op til wirer i hegnene.

En hel del reparerer hegn og tråd, sådan som Alain også har gjort i virkeligheden gennem det seneste halve år, men med kraftigt forøget aktivitet de sidste tre uger.

Nogle er i gang med at sprøjte. Mod ukrudt i begyndelsen af marts, kunstgødning i anden halvdel af marts. Derfor befinder der sig i slangerne nu formentlig midler til at gøre kål på insekter, der spiser vinknopperne. Siden kommer også andre midler mod insekter og svampe til, hvis forekomsten af skadedyr overskrider et kritisk niveau. Vintraktorer i en tågedis af sprøjtemiddel er altså et hyppigt syn i de fleste af Champagnes vinmarker helt frem til en måned før vinhøsten. Her er enkelte biodynamisk og økologisk drevne foretagender også. Det skriver jeg gerne mere om en anden gang.

Enkelte var i gang med at brænde grene, formentlig som en del af oprydningen efter beskæring. Andre var i gang med at køre flis ud i rækkerne, hvilket er den enkleste måde at holde gangene nogenlunde farbare på sommeren igennem. Da der er mange mange timers manuelt arbejde i at dyrke vin i Champagne, letter det, hvis rækkerne er let fremkommelige til fods.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Første blad på vej

 

Chardonnay-knop, den 1. april i Loisy-en-Brie.

Det er lige før årets første blade er klar til at folde sig ud i svigermors parcel med Chardonnay-vin i Loisy-en-Brie i den yderste ende af Côte des Blancs i Champagne.

Så spædt, så sprødt, så lyserødt tog en af knopperne sig ud under bragende sol og seksten grader denne første søndag i april. Nej, det er ingen aprilsnar... men et spørgsmål om ganske kort tid, før bladet er foldet helt ud, og vinstokkens vækst for alvor bliver synlig.

Teknisk regnes en parcel dog først for udsprungen, når halvdelen af planterne har fået det første blad. Det sætter også de tre druesorters forskelligt timede udvikling i fornyet fokus.

 

Meunier-knop med samme eksponering, den 1. april i Loisy-en-Brie.

Røde druer bagefter
Vores Meunier-vin viser foreløbig ingen tegn, og da jeg for to dage siden tjekkede de øverste Pinot Noir-vinstokke i Verzy tydede heller intet på, at en svulmende knop var ved at tage afsked med vinterens brune beskyttelsesskæl.

Nogle få varme dage kan ændre alt, så det er meget muligt, at den kommende uge vil byde på hurtig forandring. Det skal blive spændende at se, hvornår de første blade dukker op i Verzy. Sidste år skete det først helt henne i sidste tredjedel af april. Se blot her her

Forskelle er i øvrigt almindeligt. Se bare denne tabel over blandt andet de seneste 10 års udvikling med tidligste og seneste dato for udspring, blomstring og høst:

Chardonnay	Pinot Noir	Meunier
29.03.03-18.04.96	05.04.97-21.04.96	08.04.03-23.04.96
07.06.03-19.06.01	07.06.03-21.06.01	08.06.03-22.06.96+01
25.08.03-27.09.04	25.08.03-27.09.04	25.08.03-25.09.01+04

I år med den megen snak om uhørt varm vinter, opvarmning og Montpelliers klima i Champagne om 50 år, er det helt interessant at sammenligne noget så konkret som en dato.

Foreløbig slår vi helt koldt vand i blodet. Alain fortsætter arbejdet med at reparere ødelagte wirer og udskifte rusttærede jernstænger. Jo mindre udviklede planterne er, jo større chance for ikke at ødelægge knopperne. Heldigvis er han snart færdig nu.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Lyserød andenplads

En af de lyserøde ledere, huset Ruinarts rosé.

Den lyserøde champagne er nu det næststørste produkt efter brut uden årstal.

"Alle og enhver kan lave lyserød champagne, kunsten er at lave den godt," udtalte Yves Dumont fra en anden lyserød leder, Laurent-Perrier, forleden i avisen l'Union.

At lave en lyserød champagne godt betyder selvfølgelig, at den skal have en god smag. Det er indlysende. Men dertil skal kuløren være smuk, og dens stil skal passe sammen med husets øvrige sortiment.

Der findes to forskellige måder at lave lyserød champagne på.

Rosé d'assemblage
Assemblage betyder blanding, og den blandede rosé får sin farve, når man blander den klare vin med rødvin. Gode somre i Champagne med mange solskinstimer giver de røde druer ordentlig farve, det giver bedre rødvin, og en smukkere rosé. Rødvinens kulør er afgørende for rosé champagnens ditto.

Flere investerer nu i materiel til at lave rødvin - de korrekte tanke - men også som på vores kooperativ et bånd til at sortere rødvinsdruerne. Og et syn, der ellers ikke er almindeligt i Champagne: Mænd, der tramper de røde druer i stykker. En praksis, der trækker så meget farve som muligt ud af drueskallerne, hvilket man modsat netop ikke ønsker, når man laver champagne.

 

 

Druerne til kooperativets rødvin bliver manuelt sorteret på bånd.

Man laver sin rødvin på almindelig vis, sin klare vin på lige så almindelig vis, og den kan sagtens være lavet af røde druer og alligevel være klar. Når de stille vine er klar, typisk en gang efter nytår, blander man rødvin og klar vin - tilsætter gær og sukker, og overfører hele molevitten til champagneflasker.

Derpå begynder den anden gæring, som typisk varer 14 dages tid. Når boblerne i løbet af denne periode - prise de mousse - er dannet, følger derefter en lagring på mindst 18 måneder. Årgangschampagner lagrer mindst tre år.

Rosé de Saignée
En mindre brugt måde at lave lyserød champagne på er saignée-metoden, hvor den lyserøde champagne får sin farve og til tider frugtagtige karakter fra drueskallerne.

Denne stille vin bliver lavet af rødvinsdruer - det kan være Pinot Noir eller Meunier - skallerne får lov at macerere sammen med druemosten et døgns tid under grundig overvågning. Det er samme måde, en rødvin får farve på. Siden laver man sin stille vin på normal vis på tanke eller fade, og selve champagniseringen foregår på samme måde som foroven.

Og så er den lyserøde champagne klar til fest.


Rosé de Saignée fra vores kooperativ.

Salg:
Rosé uden årgang, 2006: 9.536.845 flasker
Årgangs rosé, 2006: 467.974 flasker

Læs også: Kinky bobler

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Det statsautoriserede smageglas

 

Det statsautoriserede INAO-glas ankommer i denne ydmyge papæske.

Vi er blevet de heldige ejere af 12 INAO-glas. En uventet gevinst ved vores nystartede kursus i vinsmagning. Også en klar fordel for vores lærer, der med denne gestus elegant har udliciteret arbejdet med at vaske 15 x 6 glas rene efter hver forestilling.

INAO Institut National des Appellations d'Origine) er jo den myndighed, der holder øje med Frankrigs mylder af AOC'er (Appellation d'Origine Controlée), statsblåstemplede produkter af ypperlig kvalitet. Champagne var den allerførste tilbage i 1927, siden er mange andre vine og andre produkter kommet til.

Dette autoriserede smageglas har facon som en tulipan. Formen sikrer en optimal koncentration af aroma og duft, når man stikker næsen så langt ned i glasset som muligt og snuser ordentligt ind. Man kan også slynge sin smagsprøve rimelig grundigt rundt i glasset uden at spilde. Ok, jeg vil godt indrømme, at jeg er så uøvet i det her, at det lykkedes mig at hælde en af de fine rødvine udover et af mine papirer alligevel. Men kun nogle dråber, det var sikker gået langt værre uden INAO's mellemkomst.

"The finest inexpensive tasting glass in the world." Siger selveste Robert Parker om glasset. Så i det her ægteskab er vi glade for de 12 nye medlemmer af vores udstyr. To kasser glas mere, der kan stå ved siden af alle deres kolleger af krystal og det, der ligner. Vi har ikke plads til at pakke ud, fordi der i vores ægteskab åbenbart er mere hjerterum end ledige hyldemetre. Så INAO har indtil videre fået ophold i et overskab sammen med Tupperware fra svigermor, køkkenruller, det ægteskabelige bestik i rustfrit stål og 20 lysestumper fra efterårets barnedåb til senere afbrænding.

Læs også: Tolv blinde flasker
Læs også: Lær at bruge næsen

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Tolv blinde flasker

Den første aften i vinsmagningens tegn er helliget blindsmagning af nogle af de forskellige druetyper, der vokser i vingårdene i Frankrig. Vores lærer pakker først seks flasker hvidvin ind i orange-gule champagnekølere og senere på aftenen seks flasker rødvin. Kun hvis man kender sin vin på flasken, kan man måske ane noget af identiteten.

Parametre og karakteristiske aromaer
Hver druetype har sine karakteristika, og er man i stand til at smage og dufte sig frem til et antal af dem, kan man nogenlunde let bestemme, hvad flasken indeholder. Som hjælp anvender man yderligere følgende parametre:

Syrlighed

Tanniner

Fedme

Alkohol

At bestemme disse hjælper med at placere vinen geografisk - Nordfrankrig, Sydfrankrig, Middelhavsklima, maritimt klima og så videre - hvilket giver yderligere fingerpeg om vinenes mulige identitet. En vin med meget alkohol er formentlig fra det varme syd, en vin med megen syrlighed snarere fra det køligere nord.

Fremgangsmåden
Hvidvinene bliver fyldt i glassene to ad gangen, for at de holder sig nogenlunde kolde. Fremgangsmåden er at bemærke og beskrive:

udseendet (la robe)

duften (le nez)

smagen (la bouche)

Vi smager vinen to gange. Spytter ud i skylleskålen. Drikker man den, ødelægger man sin evne til at smage for hurtigt, og vi har trods alt 12 flasker på aftenens program. Læreren opfordrer nogle gange til at smage for eksempel glas nummer fire og derpå glas nummer to. Når man på den måde krydssmager, vil man i nogle tilfælde bemærke nye aromaer i det første glas, der ikke kom frem under første smagning. De enkelte aromaer er - for mit vedkommende - forholdsvis vanskelige at bestemme, når de optræder i kombination, som de jo typisk gør i en vin.

De faste begreber er heller ikke helt nemme. Man skal jo vide, hvad der ligger i et begreb, før man kan begynde at kvantificere vinen. En fed vin for eksempel. Hvad betyder ordet fed i forbindelse med en vin? Jeg kan ikke helt lodde graden af, hvor mange dumme spørgsmål jeg har på klippekortet i dette forum, så jeg holder mig foreløbigt tilbage. Jeg kan jo ikke spørge hele tiden. Altså...

Slyng den fede vin
Når man skal bestemme vinens fedme, slynger man vinen rundt i ganen, ikke for kort, ikke for længe, synker og har - vupti - et indtryk. Jeg beslutter mig for at støve lidt rundt i bøger og på nettet, og spørge næste gang, hvis den fede mystik stadig ikke er lettet.

De andre parametre tanniner, alkohol og syrlighed er lidt lettere at have med at gøre, men de er også vanskelige at placere på en skala fra et til fem, sådan som vi bruger det her for at kunne regne druetypen ud. Manglende erfaring. Jeg har derfor opfordret Alain til at hive lidt andet end Coteaux Champenois op ad kælderen, så mine smagsløg kan få lidt mere træning.

Undervejs når vi at stifte bekendtskab med:

Riesling (grape, ananas, kaprifolium, olie)

Muscat-Viognier (abrikos, fersken, viol, lakrids)

Sauvignon (buksbom, mynte, flint, peber)

Marsanne-Rousanne (anis, timian, viol, iris, grøn kaffe, smør)

Chardonnay (hasselnød, smør, ambra, akacie)

Chenin Blanc (kvæde, honning, æble, rabarber, kastanje)

Alle hvide vine har desuden noter af citrus og hvide frugter.

Cabernet Franc (grøn peber, viol, lakrids, hindbær)

Gamay (banan, bolsje, blomme, bonderose)

Syrah (peber, læder, brombær, lakrids, viol)

Cabernet Sauvignon (solbær, brombær, læder, fyr, rose, peber)

Pinot Noir (kirsebær, solbær, jordbær, røget, moskus, vinranke)

Grenache (jordbær, frugtbrændevin, frugtsten, garrigue (solbeskinnede, krydderduftende og stenfyldte skråninger i Midi, karamel)

Årgange og de enkelte års karakteristika holder vi os foreløbigt helt væk fra. Heldigvis. Næste gangs temaer - det er om to måneder - er Bordeaux og mousserende vine.

Læs også: Lær at bruge næsen

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.