26 March, 2007

Tolv blinde flasker

Den første aften i vinsmagningens tegn er helliget blindsmagning af nogle af de forskellige druetyper, der vokser i vingårdene i Frankrig. Vores lærer pakker først seks flasker hvidvin ind i orange-gule champagnekølere og senere på aftenen seks flasker rødvin. Kun hvis man kender sin vin på flasken, kan man måske ane noget af identiteten.

Parametre og karakteristiske aromaer
Hver druetype har sine karakteristika, og er man i stand til at smage og dufte sig frem til et antal af dem, kan man nogenlunde let bestemme, hvad flasken indeholder. Som hjælp anvender man yderligere følgende parametre:

  • Syrlighed
  • Tanniner
  • Fedme
  • Alkohol

    At bestemme disse hjælper med at placere vinen geografisk - Nordfrankrig, Sydfrankrig, Middelhavsklima, maritimt klima og så videre - hvilket giver yderligere fingerpeg om vinenes mulige identitet. En vin med meget alkohol er formentlig fra det varme syd, en vin med megen syrlighed snarere fra det køligere nord.

    Fremgangsmåden
    Hvidvinene bliver fyldt i glassene to ad gangen, for at de holder sig nogenlunde kolde. Fremgangsmåden er at bemærke og beskrive:

  • udseendet (la robe)
  • duften (le nez)
  • smagen (la bouche)

    Vi smager vinen to gange. Spytter ud i skylleskålen. Drikker man den, ødelægger man sin evne til at smage for hurtigt, og vi har trods alt 12 flasker på aftenens program. Læreren opfordrer nogle gange til at smage for eksempel glas nummer fire og derpå glas nummer to. Når man på den måde krydssmager, vil man i nogle tilfælde bemærke nye aromaer i det første glas, der ikke kom frem under første smagning. De enkelte aromaer er - for mit vedkommende - forholdsvis vanskelige at bestemme, når de optræder i kombination, som de jo typisk gør i en vin.

    De faste begreber er heller ikke helt nemme. Man skal jo vide, hvad der ligger i et begreb, før man kan begynde at kvantificere vinen. En fed vin for eksempel. Hvad betyder ordet fed i forbindelse med en vin? Jeg kan ikke helt lodde graden af, hvor mange dumme spørgsmål jeg har på klippekortet i dette forum, så jeg holder mig foreløbigt tilbage. Jeg kan jo ikke spørge hele tiden. Altså...

    Slyng den fede vin
    Når man skal bestemme vinens fedme, slynger man vinen rundt i ganen, ikke for kort, ikke for længe, synker og har - vupti - et indtryk. Jeg beslutter mig for at støve lidt rundt i bøger og på nettet, og spørge næste gang, hvis den fede mystik stadig ikke er lettet.

    De andre parametre tanniner, alkohol og syrlighed er lidt lettere at have med at gøre, men de er også vanskelige at placere på en skala fra et til fem, sådan som vi bruger det her for at kunne regne druetypen ud. Manglende erfaring. Jeg har derfor opfordret Alain til at hive lidt andet end Coteaux Champenois op ad kælderen, så mine smagsløg kan få lidt mere træning.

    Undervejs når vi at stifte bekendtskab med:

  • Riesling (grape, ananas, kaprifolium, olie)
  • Muscat-Viognier (abrikos, fersken, viol, lakrids)
  • Sauvignon (buksbom, mynte, flint, peber)
  • Marsanne-Rousanne (anis, timian, viol, iris, grøn kaffe, smør)
  • Chardonnay (hasselnød, smør, ambra, akacie)
  • Chenin Blanc (kvæde, honning, æble, rabarber, kastanje)

    Alle hvide vine har desuden noter af citrus og hvide frugter.

  • Cabernet Franc (grøn peber, viol, lakrids, hindbær)
  • Gamay (banan, bolsje, blomme, bonderose)
  • Syrah (peber, læder, brombær, lakrids, viol)
  • Cabernet Sauvignon (solbær, brombær, læder, fyr, rose, peber)
  • Pinot Noir (kirsebær, solbær, jordbær, røget, moskus, vinranke)
  • Grenache (jordbær, frugtbrændevin, frugtsten, garrigue (solbeskinnede, krydderduftende og stenfyldte skråninger i Midi, karamel)

    Årgange og de enkelte års karakteristika holder vi os foreløbigt helt væk fra. Heldigvis. Næste gangs temaer - det er om to måneder - er Bordeaux og mousserende vine.

    Læs også: Lær at bruge næsen

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • No comments: