Druekilo i 2009

 

Nogle af de mange kilo druer fra vinhøsten i 2009.

I alt 12.276 kilo druer per hektar blev høstet på de 33.077 produktive hektar, som Champagnes vinmarker alt i alt udgør.

Selve kvoten var lav i 2009. De resterende kilo blev i mange tilfælde - og i hvert fald i vores - plukket alligevel og sat til side i form af individuelle og umiddelbart utilgængelige reserver af vin i mængder på op til 8.000 kilo druer per hektar.

Mere fra druehøsten i Champagne i 2009 her.

Den nysgerrige vinbonde

Af og til påstår vi halvt i spøg, at alle her i landsbyen er hinandens fætre og kusiner. Groft sagt er der ikke mere end godt 10 efternavne samt de mulige kombinationer heraf i omløb.

Gennem tiderne er folk blevet på deres bjerg, de har giftet sig med hinanden og - moderne tider eller ej - de bliver s'gu stadig væk på deres bjerg og gifter sig med hinanden.

Af og kommer nye folk til, mennesker der arbejder i Reims eller Chalons-en-Champagne med de forestillinger, byfolk har om hvordan de vil indrette livet. Det forstyrrer ikke landsbyens indre kraft. Den er, som den altid har været. De andre må rette ind eller gå.

De fleste udenbys holder det højst ud i to år. Landsbyens feudale struktur er for stærk en kop the, hvis man ikke er født med den.

Også for mig, men jeg har nu også fundet det interessant at studere lidt fra sidelinjen. Hovedvejen har jeg aldrig fundet ind på, vi - landsbyen og jeg - er for uenige om op og ned og til højre og venstre.

Manglende nysgerrighed
Alligevel er det lidt rystende at høre omverdenens syn på denne le vignoble - det betyder vingård, men det betegner også samfundet i vinlandsbyerne. Som nu i aftes, som jeg højst behageligt tilbragte med dejlig bourgogne - selv i Champagne står der til tider andre geografiske navne på etiketterne - og kloge kvinder.

En af dem sidder centralt placeret i skolemyndighederne - det kan ikke rigtig oversættes til dansk, sådan et tilsyn findes mig bekendt ikke i Danmark - og hun fortalte, at eleverne på det, der svarer til mellemskolen, i netop le vignoble klarer sig ringere end selv elever i de såkaldte ZAP - zone avec problemes, etagebyggeri med socialt svage familier. Der er tale om dårlige skoler eller måske snarere dårlige læremiljøer.

Og hvorfor så det? Ifølge denne dame, fordi disse børn i le vignoble ikke er nysgerrige. Mange af dem mangler den mest grundlæggende motivation for at sætte sig ind i noget.

Jeg kan skrive under på, at mange af de voksne bestemt heller ikke er nysgerrige. Det er vel også derfor, de bliver på deres bjerg, og forklaringen på, at andre forlader det. Tant pis - pyt - så er der bedre plads til os.

Hvem forlanger mere af oktober?

 

 

Alt tyder på rigtigt gode Chardonnay

 

Chardonnay fra vinhøstens sidste morgen, hvor vi så solen stå op over parcellen les Crochettes.

Foreløbigt tyder alt på, at vi har høstet rigtigt gode Chardonnay-druer. Også de mere generelle meldinger for 2010 lyder samstemmende på rigtigt gode druer.

Fra den traditionelle chef de cave-sammenkomst under vinhøsten lød det fra den vel mest centralt placerede person overhovedet - det er den tekniske chef i den centrale organisation, CIVC, Dominique Montcomble - at det er for tidligt at begrave muligheden for at lave årgangschampagne: "Dér, hvor det er godt, er det rigtig godt," sagde han sidst i september til den regionale avis, l'Union, der også altid er til stede ved denne bedste lejlighed for at snuppe et generelt snapshot fra vinmarkerne.

Nu hører man normalt heller aldrig noget dårligt om druerne, og guderne skal vide, at mange var bekymret for botrytis'en op til vinhøsten. En kombination af hård sortering , muligheden for at supplere med kilo fra den individuelle reserve for dem, hvis man ikke har kunnet plukke sunde druer nok, og måske også en vis korrektion for vinbønders af og til generelt negative indstilling til det modsatte er bevist har ændret billedet i mere positiv retning end lige før vinhøsten.

Pressede Pinot'er
I øvrigt er det et meget tidligt tidspunkt at udtale sig på. Det gør ingen normalt særlig skråsikkert endnu, og det er da vist også kun Veuve Clicquot's vinchef, der ret bestemt allerede har afvist at lave årgangschampagne fra 2010. Nu anvender dette hus også rigtig mange Pinot Noir-druer i sine blandinger, og lige netop Pinot var forholdsvis hårdt ramt af svamp i år.

Det så vi også selv. Her fra Verzy - med suverænt flest Pinot Noir - har vi nu også hørt om gode udbytter af gode druer, så billedet tegner ret komplekst. Selv baserer vi os jo i høj grad på Chardonnay, og kan dermed bedre leve med kun at hive få Pinot'er hjem i visse år.

Omend det er ærgerligt, at der ikke kommer nogenSaignée - en 100 procent Pinot champagne - i 2010, så fylder de Chardonnay-baserede champagner mere i vores regnskaber.

 

De nye vine fra vinhøsten ligger blandt andet på disse tanke.

De første stjerner
Foreløbigt er det halvanden uge siden, at vi sluttede vinhøsten. Den første, alkoholiske gæring er ved at være gennemført, og det vil sige, at de nye vine årgang 2010 nu ligger på tankene.

De første stjerner er allerede sat til side. Andre vine, som vi allerede nu ved passer os og vores champagne-stil dårligere, er solgt videre til det brede udvalg af champagnehuse og store kooperativer, der normalt køber vores vine.

Vinene er jo helt unge og derfor stadig meget ustabile. De ændrer sig fra uge til uge, og vi venter derfor på, at de i det nye års første måneder normalt vil være så stabile, at det giver mening at smage dem systematisk for at danne sig mere faste meninger om deres endelige sammensætning (assemblage).

Vi har sendt kridt med mere i udbud

 

Gennem efterårsløv på en Pinot-plante aner man en bunke af det gode kridt.

Siden vinhøsten har Alain fjernet døde vinstokke og talt huller, hvor døde planter allerede er væk. Lidt af en øjenåbner i den øverste parcel med Pinot Meunier i Loisy-en-Brie.

Godt hver femte plante mangler.

Sådan går det i en vinmark, der får lov at klare sig selv i 15 år. Vi har gjort, hvad vi kunne for at genoprette den, siden vi overtog i 2006.

Men vi kan jo trods alt ikke bringe tilbage fra de døde, så nu har vi bedt om et økonomisk overslag på, hvad det koster at fjerne halvdelen halvdelen af planterne, nivellere - hedder det vist - samt tilføre et ekstra lag af det gode kridt.

 

Der skal rigtig mange kilo kridt til en hel parcel. Dette er ikke vores, men en anden parcel i området, der undergik en behandling, som den vi nu efterspørger, for et par år siden.

Den anden halvdel af parcellen må vi tage os af, når den første vil være i produktion om tidligst fem år. Dette forudsætter, at hr. Leclerc og hans firma kan udføre dette omfattende entreprenørarbejde for os allerede til foråret.

Jeg drømmer om en enkeltmarks-champagne. Der bliver foreløbigt ved med at trænge sig andre projekter foran. Men vi er da i gang med at rydde op i det meget store rum, hvor vi kan finde plads til blandt andet en tank eller to.

Foreløbigt er det vigtigst at sikre produktionen af det, der skal i tankene.

 

I den rygende trillebør brænder resterne fra døde Pinot Meunier-planter fra tidligere år. I baggrunden ses en anden parcel med bunker af kridt, der siden er blevet gravet ned.

Ansøger til jobbet som chauffør

 

Hele holdet - eller det meste - på den sidste høstdag i uforbederligt flot vejr.

Vi har jo et ledigt chaufførjob til næste vinhøst - det er egentlig ikke slået op - men i aftes meddelte en meget kær ven, at det vil han gerne tage sig af. Når blot vi leverer den ægte høststemning. Eller gider han ikke, og i Montagne de Reims, hvor han har sine kammerater, er det slut, lød hans mening.

Det ved jeg ikke. Her er stadig mennesker i landsbyernes vendangeoirs, men det er da tydeligt nok, at færre vinbønder ønsker alt det besvær, der følger med indkvartering af mennesker. Mange har også problemer med at efterleve de krav, der er, til kvadratmeter, antal brusebad med mere. Stemningen kan jeg kun gisne om, jeg er jo altid andet steds.

Jeg læste lige om en ny dansk bog om de brune værtshuse - steder jeg selv har værdsat, siden jeg var helt ung på grund af de mulige møder dér, de mange historier dér - og hvordan de udgør en af de sidste lommer, hvor man kan møde nogen, der ikke er som en selv.

Det er jo rigtigt: Efter folkeskolen møder man stadigt færre, der er anderledes end en selv, hvilket ofte er usundt for ens generelle tolerance mod det, der er anderledes. Well, vinhøst er netop et sådan sted, og er bliver ens tolerance også af og til prøvet. Og rummeligheden grundigt afprøvet. Ens menneskelighed risikerer til gengæld også at få et kys på panden, og det er det hele værd.

Det er selvfølgelig derfor Jean-Luc godt gider i stedet for at hellige sig sin kommende pensionist-tilværelse 100 procent. Han sagde endda selv de magiske ord, da han foreslog sig selv som chauffør: Jeg kan godt losse kasser. Det er lige præcis grunden til, at jeg ikke selv kan køre druerne til pressen. Jeg kan ikke i en snæver vending løfte kasser med 50 kilo druer hverken den ene eller den anden vej.

Vores ven er stærk, også i personligheden. Varme og favnende mennesker hænger ikke på træerne her i området. Hvilken gevinst det vil være at få ham med på holdet. Jeg er helt begejstret.

Den halve flaske

 

Den halve flaske ved siden af den hele, som jeg her og nu ikke engang råder over i fyldt tilstand. Størrelsesforholdet er imidlertid godt nok, og dugen er skam da William Morris.

Vi har to af vores champagnetyper på vej i halve flasker. Velkommen til champagne på en helt almindelig mandag. Vi drikker i hvert fald aldrig selv en hel med en enkelt undtagelse.

Nå, men begge de to små er brut'er - Rosé d'Assemblage og Tradition - og jeg har netop smagt den halve rosé for første gang.

Mere frugt eller sukker
Champagnen er jo nøjagtigt den samme som den på 75 cl-flasken, men vi var alligevel to - ud af fire, hvoraf de to ingen mening havde - der alligevel oplevede den en anelse anderledes.

Sødere - "er den doseret anderledes?" - spurgte den ene. Mere frugt, mente jeg, selvom jeg godt ved, at det er samme vin, samme dosering, samme alder.

En anden flaskestørrelse
Det er imidlertid ikke samme flaske, og netop kombinationen halv flaske og rosé champagne udvikler sig mere uforudsigeligt end klar champagne på 75 cl-flaske. Forskellen hænger blandt andet sammen med, at der er forholdsvis mere luft i en halv flaske i forhold til mængden af vin.

Forstå mig ret: Smagen er i top. Det er blot ikke denne flaske- og champagnetype, man skal gemme under sofaen i halve eller hele år.

Undtagelsen? De hverdage, hvor naboerne kommer forbi til en lille en, og hvor en hel flaske under alle omstændigheder ikke er nok.

Mængden følger snarere karruselturs-princippet: Første tur får man bare, anden flaske ledsages af en bemærkning om, at efter denne følger den sidste tur, og så er er normalt ikke brok, når den trejde tur er slut.

Og hvad venter vi så på? Vi skal lige have trykt etiketter i halv størrelse.

Efterår følger druehøst

 

Pinot Noir-blade på vej over i rødt. September, Montagne de Reims.

Vi har efterår.

Børnene kommer tilbage fra fodbold sat til i mudder. Morgenerne er uigenkaldeligt grå. Arkitektens trøst er godt i gang med at skifte farve, og lige efter den følger Pinot'erne i Montagne de Reims. Et syn for guder i alle nuancer fra grønt over orange og rødt til det uigenkaldeliget visne. I Côte des Blancs går Chardonnay-vinstokkene anderledes på hæld med året i farver, der skifter fra grønt over i gult, før også de visner.

År efter år er det som om, vinhøsten virkelig styrer årstiden. I virkeligheden er den vel blot er udtryk for et bestemt (højde)punkt i den årlige cyklus, hvor planten efter høst forbereder sig på den vinterdvale, der begynder med den første nattefrost.

Efter vinhøstens varme overvejer vi nu de fornuftigt kraftige efterårssko, regntøjet ligger lige for døren, i går så vi den første fuglesky, og jeg har såmænd også spottet den første, armygrønne vinterparka i børnehaven.

Syg optælling

Vi råder over to parceller med vinstokke. Den ene har Alain passer siden 1997, den anden overtog jeg i 2006 i en rædsom tilstand. God beskæring har rettet op på planternes svageligheder, men vi kan ikke stille så meget op med den snigende død.

Esca'en kæmper vi stadig med. En i sidste dødelig og også smitsom sygdom, der i øjeblikket ikke findes nogen behandling for.

I den ene parcel holder vi den stangen. Sådan da. To døde planter per række - 200 meter - per år. Det kan betale sig at genplante i hullerne, hvilket vi gjorde for fire år siden, og forventer at gøre igen det kommende forår.

Den øverste parcel er helt anderledes ramt. Vi har hele tiden regnet med, at vi mangler op imod hver femte plante. Det er mærkbart, og så er det endda værre endnu. Alain har i dag gjort hullerne op til, at vi mangler hver fjerde plante i den mark. Det eneste, vi kan gøre, er at give de raske planter mere plads til at brede sig langs hegnet, mens vi håber på, at de har kraft nok til at sætte frugt for to. Men det går selvfølgelig kun en tid. I år nåede vi ikke engang op på kvoten på trods af, at den var lav.

Nu er der ingen vej udenom. Vi må i gang med at planlægge at nedlægge hele skidtet og plante nyt. Noget af en beslutning - også økonomisk - fordi parcel under total genplantning udgår af ens økonomi i de fire år, der går, før vinstokkene vil komme i produktion. Vi kan ikke bare plukke nogle flere druer i de øvrige parceller. Kvoten bliver simpelthen sat ned i perioden.

Men valget er efterhånden med så store huller mellem planterne mest af alt en illusion.

Mellem linjerne

Nogle gange er det mere interessant, hvad der ikke bliver sagt end omvendt.

Normalt får vi en samlet udmelding fra de største champagnehuses vinmagere om deres syn på høsten. Men enten har de ikke holdt deres sædvanlige frokostmøde i det grønne, eller også har de endnu ingen samlet mening, de vil ytre.

Vi har hørt meget spredte ting. Både tilfredshed med den overståede vinhøst, men også den efterhånden traditionelle "vi gik i gang for sent" (for meget sukker). Under vinhøsten hørte vi også om huse, der ikke kan få forsyninger nok, og vi hørte fra vinbønder om parceller, der var så angrebne af svamp, at det reelt ikke kunne betale sig at høste dem. Det ene hænger vel til dels sammen med det andet.

Kiloprisen på druer var ikke som sædvanligt fastsat før høsten, og den bliver da også interessant at runde på et tidspunkt.