200 vin i jorden

Knaldblå aprilhimmel i vingården i Loisy-en-Brie.

En frysende kold sidste weekend i april er ovre, og knapt 200 nye Meunier-vinstokke er i jorden. Denne weekend byder på en isnende vind, og selvom solen brænder godt igennem, når den kan komme til for lavthængende lammeskyer, kan den ikke rigtig tvinge temperaturen op i det tocifrede.

Vejret vil ikke rigtigt arte sig i år... 2006 kandiderer fortsat til det koldeste forår i mands minde.




Forskellen på Meuniers og Chardonnays udvikling er tydelig.

Vinen vokser trods kulde
Det er dog ikke koldere, end at vinen udvikler sig. Vores Meunier er nu stadig ikke ude over den rosa begyndelse.

Et par hundrede fejlplantede Chardonnay er en uges tid længere fremme og nu godt på vej til at folde tredje og fjerde blad ud for de mest fremmelige knoppers vedkommende.

Vi har endnu ikke - trods kulden - haft nattefrost, men vi befinder os i den yderst sårbare zone... tæt på frysepunktet... midt i den nye sæsons allerspædeste udvikling.




Alain når at plante knapt 200 Meunier i løbet af to travle dage.

Fra køer til vin
Alain fortsætter arbejdet: Grave huller, tilføre god muld, plante og klappe jorden godt til om den unge plante, så den er beskyttet på bedst mulige vis.

Jordens kvalitet er meget ujævn. Den bliver dog bedre, efterhånden som han arbejder sig frem gennem rækkerne. Fra de første rækkers gullige, klæge og hårde lerjord til de sidstes løsere silt (blanding af sand og ler), der både er bedre og lettere at arbejde med.

Denne parcel har i sin tid været brugt til græsning. Her gik køerne på græs for en generation siden. Jorden har aldrig været arbejdet grundigt igennem, og det er derfor, at dens kvalitet er så variabel.

Til vores store held har den dog altid været AOC-klassificeret - det vil sige, så længe AOC Champagne har eksisteret (1927) - og derfor har det kunnet lade sig gøre at plante vin her. Det er i dag en noget bedre forretning end køer, men sådan var det ikke, da Alains far havde sine køer gående her. Tiderne skifter, og det er såmænd tankevækkende nok, hvor hurtigt tingene har ændret sig. Hvor hurtigt ting kan ændre sig.




Mit job er at samle, transportere og anbringe beskyttelsesklokkerne.

Ny beskyttelse
Beskyttelsesklokkerne er min afdeling. Jeg kan lige akkurat klare halvanden times arbejde, inden den gravide mave får lov at tage føringen. Derefter kører jeg tilbage til svigermor, planter mig i en lænestol og samler 100 mere.

Det er ikke specielt interessant hverken at samle plasticklokkerne eller at sætte dem fast. Men det er ganske vidunderligt at gå på arbejde under blå himmel, fuglesang og sporadiske solstrejf på kinden. Her sent i april er sneglene rykket ud, og der er fyldt med de små blå løgplanter, der på dansk bærer navnet perleløg. Der ser fint ud, og bidrager på sin egen måde til oplevelsen af, at vindyrkning er betydeligt tættere på havearbejde end landbrug.

Jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at arbejde under Vorherrres blå himmel må være en simpel menneskeret. Alligevel var det et ganske ukendt fænomen for mig for mindre end tre år siden, hvor jeg i det meste af 15 år primært arbejdede ved et skrivebord.

Svigermor fortæller i øvrigt, at hun aldrig har brugt disse klokker. De har været for tidskrævende at lave selv, i hvert fald på et blandingsbrug med både vin og almindelig landbrugsbedrift. Det er meget tænkeligt, at praksis har været en anden på den rene vinbrug, vi finder i for eksempel Verzy.

Da weekenden er slut, mangler vi kun at tilplante otte rækker. Eller godt 75 planter. Der er lige til en rask dags arbejde for Alain i løbet af ugen. Men så har vi også klaret et længe ønsket og tiltrængt projekt i vingården.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Total fornyet parcel ved Soulières.

Nye planter sat på gammel parcel, Verzy.