Slaget om den fri vin er i gang

 

En af bakkerne ved Soulières. Der er vinmarker på den ene side...

Jeg har gået og ventet lidt på, hvornår slagsmålet om den fri vin ville gå i gang. Der blev mumlet lidt om det under de ugentlige smagninger af de nye 2009-vine. Men nu har den politiker, der repræsenterer vores departement, Marne, åbenbart mobiliseret.

Fri ret til at plante vin
Det handler om fri ret til at plante vinstokke, hvor man vil. Et resultat af EU's vinreform, som træder i kraft i 2015. Champagne har fået et par år ekstra. Men derefter kan enhver plante vin, hvor de vil, og lave mousserende vin heraf.

100.000 kroners spørgsmålet er så, om det er champagne. Her i Champagne har vinbønderne i over 100 år kæmpet for, at kun druer fra denne region kan blive til champagne. Yderligere gælder det endda kun druer fra et defineret område i selve Champagne på cirka 34.000 hektar. Det er den såkaldte delimitation, som er under udvidelse i øjeblikket.

Lobbyisme i Bruxelles
Med EU's reform er det nok mindre interessant, med mindre selvfølgelig det lykkes champagnefolkene at få en eller anden form for undtagelse.

Marnes deputerede Philippe Martin har derfor været i Bruxelles for at forklare den europæiske landbrugskommissær Dacian Ciolos, at det ikke er muligt at producere landbrugsvarer af høj kvalitet uden en form for regulering.

Lad det ikke være nogen hemmelighed, at jeg undrede mig over al den regulering, da jeg kom til Champagne for snart syv år siden.

Jernhård kontrol
Her i Champagne er der styr på:

1) Hvor man må plante vinstokke.

2) Hvor mange vinstokke, man må plante.

3) Hvor mange druer, disse vinstokke må sætte.

4) Hvor mange af disse druer man må plukke og meget mere.

Jernhård kontrol af markedet med andre ord. Jeg forstod ikke, hvordan det var muligt med den europæiske konkurrencelovgivning. Svaret er selvfølgelig lobbyisme som for eksempel den, Marne-politikeren udøver.


Gastronomisk arv
Hvad, jeg til gengæld siden har forstået, er, at Frankrig har en gastronomisk arv, der er intet mindre end imponerende. Denne rige arv har overlevet og overlever på grund af AOC'erne, reguleringen, de stramme kvalitetskrav.

Det er derfor, at man finder nogle af verdens bedste vine i Frankrig. Fantastiske oste, skinker, kyllinger og meget mere.

Der, hvor markedet overtager 100 procent, har kvalitet en tendens til at blive nummer to i forhold til de nemme løsninger. Døden for ens vare.

Det er muligt, at man kan finde mere smidige systemer end de nuværende. Det er klart, at der også er folk, der kommer i klemme, som ikke nødvendigvis skal eller bør klemmes. At det er vigtigt at passe på denne franske arv, er jeg til gengæld ikke længere spor i tvivl om.

 

... og brakland på den anden. Kan vi mon plante vin i 2018 og kalde produktet champagne? Det vil de næste års diskussioner og større eller mindre succes med lobbyisme vise.

Den rumænske kommissær er også ifølge en lille notits i vores regionale avis l'Union lydhør overfor argumenterne, og har svaret Phillipe Martin at han støtter regulering af landbrug og rettigheder til at plante.

At det bliver en forestilling i adskillige akter, er der ingen tvivl om.

EU's vinreform blev gennemført af danske Mariann Fischer Boel i hendes tid som landbrugskommissær.

Likøren er klar

 

Denne ydmyge plastictank indeholder den gærblanding, der skal sætte fut i flasken, når den færdige vin om nogle dage bliver tappet på flaske.

Nogen tid i forvejen er den gær, der udgør den ene halvdel af festen, blevet opløst i lidt af den samme vin. Gærcellerne får på den måde lidt tid til at vænne sig til omgivelserne. Alkohol er normalt ikke optimalt for en gæring, og det er forklaringen på, at vi plukker druerne i Champagne, før de i virkeligheden er fuldt modne.

Mindre sukker betyder, at alkoholprocenten er lidt lavere, end den ville være, hvis vi lod druerne modne helt. Mindre alkohol letter den anden alkoholiske gæring, som gerne skal gå i gang helt af sig selv på flasken, når sukker og gær er tilsat vinen. I gamle dage, hvor man havde dårligt styr på de præcise forhold, var sprængende flasker i kælderen tegn på, at dannelsen af bobler - prise de mousse - var i gang.

Denne boblefødsel varer cirka 14 dage. Så lang tid, som det tager gærcellerne at spise sukkeret. Når der ikke er mere mad, dør de simpelthen. Synker til bunds, og en udveksling mellem vin og disse sedimenter begynder. Resten er et spørgsmål om tid. 15 måneder senere er det intet i vejen for, at man kan sælge champagnen.

Vi er heldigvis enige om først at sælge efter fire-fem år, hvilket giver en væsentligt mere interessant vin.

God beskæring giver mere liv

 

Optimalt liv i planten har man, hvis de forskellige grene udgår fra forskellige områder af foden ifølge forskere i Loire-områdets svar på CIVC.

For nogen tid siden stødte jeg på et interessant link om beskæring og sygdom.

Et par forskere i Loire har skrevet en lille bog med gode råd om beskæring med et par andre idéer end dem, vi normalt hører. De siger blandt andet, at god beskæring giver sæsentligt færre sygdomme i træet. Som esca'en.

Med god beskæring mener de blandt andet en beskæring, der afbalancerer vinstokken og sørger for at plantesaften cirkulerer på en måde, der styrker planten i stedet for at svække den.

Ifølge denne forskning svække det plantens balance, hvis den korte og den lange spore klippes i samme side. Det betyder nemlig, at plantens anden ende ikke er i produktion. Derved udtørrer træet og det letter indtrængen for de svampe, der er årsag til sygdommene.

Det lyder logisk nok.

Vi prøver alligevel
Det er blot ikke, hvad vi selv har konstateret, var vi enige om, da vi diskuterede papireret første gang. Vi har cordon'er i den øvre parcel, og der, hvor esca'en har taget naboen, har vi beskåret dem dobbelt. Altså med gang i den både til højre og venstre af foden, og vi har ikke umiddelbart konstateret nogen forskel.

Men... vi har godt nok heller ikke systematisk set efter. Vi vidste jo ikke, at der var noget særligt at holde øje med. Måske. Og da ingen andre har bedre bud, er det interessant nok, når nogen har. Også selvom Loire har andre klimaer, andre vintyper, andre beskæringsformer med mere.

Forleden viste det sig da også - her på beskæringens faldereb - at vi uafhængigt af hinanden er begyndt at beskære efter et Loire-princip om så vidt muligt at anvende grene fra begge sider af vinstokkens fod. Det skulle så holde jævnt liv i planten og gøre det sværere for svampe at trænge ind.

God beskæring nytter
At god beskæring nytter er især vores øvre parcel et klasseeksempel på. Vi overtog den for tre år siden i en så miserabel stand, at vi var overbeviste om, at det var nødvendigt at genplante. Jo før jo bedre. I år beskar vi den for fjerde gang, og de fire femtedele af planterne, der stadig er i live, er nu gode og sunde. De fleste med gode grene på cirka en tommelfingers tykkelse.

Om det så nytter noget i forhold til esca'en, er jo først og fremmest et registreringsarbejde. Er der mindre sygdom i den sidste fjerdedel af rækkerne end i de første tre fjerdedele.

 

En anden problemstilling er dybe og dårlige klippesår. Dette her fremkom, da grenen mere knækkede end klippedes af. Jeg savner af og til tilstrækkeligt med kræfter i hænderne, og i kombination med det tørre træ knækker gren af og til af. Det giver et dybt sår, hvilket heller ikke er heldigt ifølge de to folk i Loire.

Filter kører på muslingepulver

En af de gode grunde til at arbejde sammen med andre vinbønder, når man selv hører til de små, er, at sammenhold udover at gøre stærk også gør rig.

Når vi således ikke er alene men sammen med cirka 220 andre, der tilsammen råder over omkring 140 hektar primært i Vertus og omegn, får vi adgang til både moderne maskineri og veluddannet mandskab i kælder og cuverie.

Dette her er det mekaniske filter, som vi fik demonstreret for nogle dage siden.

 

 

 

 

En ny vin indeholder en hel del partikler. Alle vinene bliver filtreret for at fjerne disse, således at vinen bliver klar, og det foregår altså helt mekanisk.

Filtrene ligner runde plader. En form for mel, der i virkeligheden er en bestemt type fintknuste muslingeskaller, anbringes. Den vil klistre sig sammen med disse sedimenter, og sammen ligger de tilbage på filteret, mens vinen får lov at passere.

Mere kompliceret er det sådan set ikke.

 

 

 

Inden tiragen gennemgår den unge 2009-vin endnu en mekanisk proces. Den tager den firkantede maskine med de blå slanger sig af. Det er den såkaldte passage au froid - nedkøling - og det handler igen om at rense vinen, så den får det klare udseende, som de fleste finder mest attraktivt.

Maskinen nedkøler vinen til minus 4 grader Celsius direkte på ståltankene. Dette kuldechok får en kemisk forbindelse i vinen - potassiumbitartrat - til at krystallisere som vinsten på bunden af tanken.

Når vinen pumpes over på en anden tank, slipper vi for risikoen for at noget lignende siden vil ske i champagneflasken. Det har ingen betydning for vinens smag, men det ligner en fejl, og derfor fjernes risikoen på denne måde.

Når alle 2009-vinene har gennenført både nedkøling og filtrering, er de klar til tirage. Den vil efter planen finde sted i løbet af cirka en uge.

Hylende kulde

 

I dag var det hylende koldt i vinen.

En blæst fra øst som sjældent mærket på disse kanter. Jeg ved ikke, om en ny tradition er skabt. For nøjagtig en uge siden skred orkanen Xynthia med meget store ødelæggelser gennem Frankrig.

Søndagens blæst var blot kraftig og kold. Så kraftig, siger jeg jer, at snottet drev ud af næsen i lange guirlander. Der skal alligevel noget til. Jeg har endnu ikke frosset så meget i år. Ikke engang i snevejr og med minusgrader har det været så koldt som i dag på grund af østenvinden. Jeg satser sørme på, at den lægger sig til mandag morgen.

Tankbil er tid til tirage

 

Nu er vi jo nærmest dagligt på landevejen mellem vores bopæl og vores arbejdsplads. I øjeblikket møder vi rigtig mange af disse store tankbiler.

Her i Champagne kører den slags kun sjældent med mælk.

Dette her er vin, der er på vej fra den person, der har presset druerne og stået for den første alkoholiske gæring, og til den næste ejer, der skal bruge denne vin til at lave den assemblage - en blanding af flere vine - der tilsat en blanding af vin, sukker og gær vil gennemgå den anden alkoholiske gæring, hvori kulsyren opstår. Boblerne med andre ord. Det, der med tiden bliver champagne.

På kooperativet er tiragen på programmet om en god uges tid.

Nye stænger

 

Vi er sådan set ikke færdige med at beskære.

Men i dag var Alains nevø David ledig, så han blev hurtigt indbudt til at besøge os i vingården, og da han nu alligevel var der, kunne han jo lige så godt hjælpe Alain med at fjerne gennemrustne jernpæle og banke nye i jorden. (Læs mere).

 

Alene at bære disse pæle rundt i rækkerne er tungt som ind i helvede. Det er virkelig skønt, at jeg slipper helt. Alain finder det tilsvarende virkelig skønt at dele opgaven med en, der kan løfte noget. (Modsat mig)

 

Opgaven består i først at fjerne de gamle, gennemrustne pæle og bagefter banke en af de nye en halv meter ned i jorden. Det kræver også kræfter.

 

 

Til sidst samler de de gamle rustne pæle sammen. Indtil videre kommer de til at ligge som skrot på gården.

I dag lykkedes det dem at nå at banke 80 nye pæne på plads. Så mangler der kun 20. David er naturligvis inviteret igen på næste fredag. Hans store glade labrador også. Det hygger, når han fuldstændig fornøjet pisker rundt i rækkerne.

Hovsa, jeg nåede da forresten igennem en helt lang række - 200 meter - hvor jeg selv skulle gøre alt arbejdet. Af og til har Alain klippet de tykkeste grene over, hvilket er en stor hjælp for mig. I dag klarede jeg det hele selv, skam ny rekord i denne beskæringsperiode. (Mere om beskæring).

De grønne klokkers vagtparade

 

I virkeligheden skulle jeg ikke tage sådan et billede.

Den erfarne beskuer aner straks ugler i mosen. Problemer. For hvorfor er det lige, at så mange vinstokke er beskyttet af disse i øvrigt fantastisk holdbare plasticklokker?

Ja, se det er jo fordi, at vi - ligesom rigtig mange andre vinbønder i Frankrig og andre lande - kæmper op ad bakke i øjeblikket mod sygdommen esca, der slår vinstokkene ihjel. Der er også andre sygdomme med samme effekt.

For fire år siden plantede vi 425 små nye Pinot Meunier i hullerne fra døde planter. Siden er mange nye kommet til, men vi har ikke tid til genplantning lige nu, og vi klarer også at have druer nok indtil videre. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om tid.

Escaen er der desværre ikke så meget at gøre ved.

Vi læser med stor interesse, hvad der dukker fra vores egne tekniske organisationer, som forsker på livet løs for at finde ud af noget. Men af og til støder vi også på ny viden fra andre kilder.

Desværre er de ikke særligt enige. En siger, at vi skal fjerne alle rødder for at få bugt med ondskaben. Da en vinstok kan have rødder mange meter dybe er det lettere sagt end gjort. Under alle omstændigheder er det kun et bud. En anden siger, at det er vigtigt for at undgå sygdommen, at plantesaften går i flere retninger. Det vil sige, at man for eksempel fra sin grundstamme har to lodrette arme, der går i hver sin modsatte retning. Det lyder fint nok, men vi kan konstatere på vores egne cordon'er med retour (en stamme i hver retning), at det ikke passer i vores vingård. Vores eget blad Le Vigneron Champenois gentager sager, de allerede har skrevet. Mere cordon her og her.

Jeg tolker alt det i retning af, at der hverken er nyt eller enighed om ret meget. Det er skidt for i mellemtiden dør vinstokkene. Der er i øjeblikket intet middel, der stopper sygdommen. Vi kan kun genplante for at holde hullerne nede, og det er præcis den virkelighed de grønne plasticklokker fortæller om.

De har stået i tre år, og i disse dage samler vi dem sammen for at bruge dem igen næste gang vi skal plante små vinstokke.

Dagens himmel over Loisy

 

Det er ikke fordi, jeg skal blive ved med at genere med skyerne.

I virkeligheden har jeg meget vigtigere ting at skrive om. Det mekaniske filter. Tirage. Med mere. Jeg er bare lidt træt.

 

Ondt i armene. Ondt i fingrene. En smule i knæene. I ballerne på præcis samme måde som når man har cyklet i 10 timer og ikke er vant til det. Jeg har bare skubbet min lille vogn ned gennem vinrækkerne de sidste mange uger. Er nu nået frem til rækkerne med nyt og meget ujævnt lag af træflis, og det kan jeg altså mærke meget bogstaveligt.

 

I virkeligheden bliver jeg aldrig træt af at se skyernes flugt mod himlen, og jeg bliver også ved med at finde nye motiver i den samme vingård år efter år. I dag undrede jeg mig f.eks. over disse druer, der ligger på jorden, som hule skaller omend stadig blå.

I dag nåede vi to rækker à 200 meter samt at brænde en masse afskårne grene. Vi vil gerne være færdige nu, tak.

Sikreste forårstegn i Loisy: En ældre mand med kasket - ham med kasketten, Alain kender ham utroligt nok ikke ved navn - er på plads på sin bænk. Vi ser ham hver dag så sikkert som amen i kirken på sin bænk ved siden af hovedvejen (nåja) mod Etoges og Vert-Toulon, hvis vi blot overholder landfolks spisetider. Kasketten er den samme.

Vinens første tårer

 

Frisk klippeflade med årets første tårer fra en overklippet tre år gammel gren. Loisy-en-Brie, den 1. marts.

I dag så jeg nogle af Pinot Meunier-vinstokkene græde årets første tårer. Les Pleurs - tårer - hedder det, når klippefladerne på vinstokkene bliver fugtige. Det er plantesaft, der stiger op i planten. En proces, der begynder, når jordens temperatur overstiger et bestemt niveau. Det betyder med andre ord, at jorden er blevet varmere end den har været i vinter.

Det er lidt overraskende, for her har egentlig været koldt det meste af tiden siden nytår med mere sne, end nogen har set her de sidste par tiår. Men uanset hvad, er tårerne altså gode nok, og de lyver ikke, selvom de godt nok endnu kun er ved begyndelsen og mest synlige forneden.

Om nogle uger vil det se ganske dramatisk ud, når og hvis vi skærer af for oven. Saften vil strømme ned af vinens stamme. Mit gæt er dog, at vi er færdige til den tid, og altså ikke kommer til at se det i år.

I år har vi ikke samme fornemmelse som sidste år af at være sidste mand i verden... alle andre var færdige med at beskære en-to uger før os. I år er vi blandt den sidste tredjedel i Côte des Blancs. Færdige før tårerne for alvor sætter ind. Et glimrende tidspunkt at beskære og siden binde op.