Det venter i 2011

 

2011 byder stadig på både stræk og bøj i vinmarken. Mere vil formentlig komme til på det politiske plan i løbet af året.

Flere store sager står på den fælles agenda i Champagne. Det her er min top fire for os alle: Vinbonde, kooperativ eller champagnehuse, 100 hektar eller bare en enkelt, det angår os alle, hvornår og hvordan følgende elefanter vil skal fordøjes.

1) Den individuelle reserve

Den individuelle reserve er en tank med vin. 8.000 liter vin per hektar, der fungerer som forsikring mod alskens ondt. Principielt blokeret indtil vi eventuelt får særlig tilladelse til at åbne den. Den har fungeret som forsøg siden 2007.

Idéen med sådan en reserve - og den må ikke forveksles med reservevin eller vin de reserve, selvom det er stort set samme ord - er, at vi i tilfælde af lavt udbytte på grund af udbredt frost som i 2003, hagl eller svamp som i 2010 kan få lov at åbne reservetanken for at have vin nok til den maksimale grænse, som årets druekvote bestemmer.

Den har også været brugt til at sende mere vin på markedet i de glade rekordår. Smarte folk fandt også på at bruge den som en metode til at malke ekstra liter ud af systemet ved at oprette og likvidere firmaer på stribe. Når et firma ophører, har indehaveren haft lov at deblokere firmaets reserver, og det var ikke den oprindelige hensigt med reservetanken.

Den individuelle reserve er imidlertid kun en forsøgsordning, og dens fremtid skal diskuteres om et år.

2) Udvidelsen af appellationen

Kun druer fra vinstokke på et nøje defineret område på 35.000 hektar kan bruges til at lave champagne. I rekordåret 2007 forlod 339 millioner flasker champagne egnens kældre. Den efterfølgende, økonomiske krise har givet et pusterum, men salget kan hurtigt nå op, hvor det var, og så kan markedet blive hedt igen.

Planen er derfor at udvide appellationen med nogle af de mange hektar, der var beplantet med vin for 100 år siden. Et arbejde, der udføres meget fransk grundighed, og den varer længe. Foreløbigt er der sat navn på nye kommuner. Arbejdet med at fastsætte parceller er næste skridt.

Læs mere Udvidelsen af appellationen

3) EU's vinreform rykker tættere på

EU's vinreform betyder blandt andet, at alle får lov at plante vinstokke, hvor og når de vil.

Hvilken betydning vil det få for begrebet champagne, hvis branchejurister kæmper for, at begrebet er geografisk og ikke generisk.

Et af områdets politiske topnavne, Catherine Vautrin (det konservative parti UMP), har gjort det til en af sine prioriteter at bekæmpe denne fri ret, som generelt træder i kraft i 2015, i Champagne i 2018. Den slags sælger billetter her i området, og hun ligner udfordreren af den socialistiske madame borgmester i Reims til næste kommunalsvalg.

4) Grønne vinbønder (jeg mener ikke kedeldragtens farve)

Den såkaldte grennelle har fastsat mål for fransk landbrug frem til 2020.En femtedel skal være økologisk, og brugen af kemi halveres. En udfordring for mange, og også i Champagne. Man venter i høj grad på, at den fælles tekniske forskning gennem CIVC kommer med deres bud på hvordan.

Den såkaldte enherbement - græs eller andet mellem vinstokkene i stedet for jord, der holdes fri for ukrudt med ukrudsmidler - er en del. Den seksuelle forvirring, der skal nedbringe bestemte skadedyr, som man så ikke behøver sprøjte imod, er en anden.

Et meget stort felt i Champagne er imidlertid de præventive behandlinger mod svamp, der visse år som f.eks. 2010 er et stort problem i Champagnes forholdsvis fugtige klima. Det skal blive spændende at følge udviklingen i 2011 ovenpå det svampeplagede 2010.

5) Unesco-optagelsen.

Champagne har siden 2007 arbejdet på at blive klassificeret som Unesco-verdensarv sådan som visse andre vinområder er. Lige lidt hjalp det: Champagne blev vraget, og siden har man ikke hørt meget til planerne. Forhåbentlig bliver de taget op igen, og forhåbentlig med en anelse folkelig forankring, hvis den findes. Læs det hele her.

Valget mellem græsplæne eller vinstokke

 

Parcellerne omkring møllen udenfor Verzenay er blandt de mest fotograferede i Champagne, så de skal nok blive hængende.

Engang for længe siden morede jeg mig over mennesker her i området, det rent faktisk gravede deres vinstokke op for at skaffe sig en lillebitte græsplæne.

For nylig hørte jeg om andre folk, der overvejer at tilplante deres byhave. Da den er omgivet af mure på alle sider, vil de formentlig oven i købet kunne kalde deres champagne clos-. Lukket betyder det, og man har kun lov at bruge betegnelsen, hvis murene er gamle.

AOC-jord kan blive brugt til andet end vin. Her i Verzy har kommunen f.eks. fjernet en parcel med vinstokke for i stedet at rejse to ikke særlig kønne blokke med lejligheder i et forsøg på at skaffe flere børn til byens skoler.

Hvert år indtræder nyplantede parceller i appellationen, og andre forlader den midlertidigt, mens de er under genplantning.

Det totale antal hektar svinger derfor op og ned, og er sjældent eller aldrig den samme fra år til år.

Mere om Delimitationen og dens udvidelse.

Mere delimitation

 

De bløde bakker mellem landsbyerne Soulières og Etrechy. Kommer her mon flere vinstokke i løbet af de næste 10 år?

Champagnes vinmarker er så godt som fuldt udplantet.

For nogle år siden besluttede et lille flertal på den årlige generalforsamling i foreningen af vinbønder at bede INAO gå i gang med det omfattende arbejde at finde nogle flere. At udvide den såkaldte delimitation, hvilket betegner det område, hvor man må dyrke vindruer til champagne.

Beslutningen kom, fordi det ikke længere var muligt at udvide yderligere, samtidig med at salget siden årtusindskiftet havde været både godt og stigende fra år til år. Selv den økonomiske krise ser ud til at blive en ret kortvarig parantes i Champagnes økonomi, også selv de små vinbønders champagnesalg i statistikkerne stadig er langt nede. EU's vinreform ligner umiddelbart en større sten i skoen,

Fri vin
Reformen betyder, at alle får lov at plante vinstokke frit overalt i EU, også i Champagne, hvilket uundgåeligt må få betydning. Derfor mobiliserer alle gode kræfter sig i øjeblikket for at skaffe sig en eller anden kattelem. Fraktionen af unge vinbønder vil endda have præsident Sarkozy til at gøre noget. Foreløbig har kun den tyske kansler Angela Merkel støttet fortsat styring af retten til at plantevinstokke som hidtil.

Det er klart at udsigten til at kunne plante vinstokke frit, umiddelbart kan få en udvidelse til at tage sig ret ligegyldig ud. Men i virkeligheden er den vigtigere end nogensinde, for hvordan kan man bedre bevare champagnens særlighed end at styre hårdt, hvor den kan laves og af hvem.

 

Parceller med vin i Champagne er umådeligt værdifulde. Nu er flere på vej.

Udvidelsesarbejdet fortsætter da også. I øjeblikket er Champagne på størrelse med Bourgogne, begge blot omkring en fjerdedel af Bordelais. Godt 34.000 hektar er alt for Champagnes vdkommende, og hvor meget der så kan komme til med en udvidelse, er ikke defineret på faste tal. Men jeg har set godt 4.000 hektar nævnt.

Sikkert er, at 40 nye kommuner er udnævnt, og to forlader appellationen. Næste skridt er at definere de parceller - jordstykker - der skal med. Man går ganske grundigt til værks i Frankrig, og det kan godt virke vanvittigt, når man som jeg er ufransk. Men jeg kniber mig i armen og husker på, hvor mange vidunderlige vine og madvarer dette land fremelsker. Jeg tror på en sammenhæng. Jeg tror også på, at slow er godt for sjælen i det hele taget, og så lever jeg bedre med detaljegraden.

At fastsætte de præcise parceller er anden halvdel af arbejdet. Det begynder i 2011, og man venter at det vil vare flere år. Jeg behøver vel ikke nævne, at mere end en jordejer venter mere end interesseret på resultatet.

Proces i to tempi
Første halvdel af arbejdet - at finde kommunerne - er blevet gennemført i de seneste år af et hold eksperter. De opfylder alle et eller flere af tre kriterier:

1) historisk tilhørsforhold til Champagne Viticole:
2) de tilhører en af de store geomorfologiske strukturer, der samler vinmarkerne (f.eks. Montagne de Reims og Côte des Blancs)
3) Møder en kombination af favorable faktorer

Resultatet kom for over to år siden.

Men hvem skal så bestemme noget, der vil få så stor betydning for mange menneskers økonomi? Vindruer fra Champagne er dyre.

Det skal en kommission, der består af vinbønder fra andre områder end Champagne og et hold eksperter i felter som geologi, geografi, landbrugsvidenskab og vindyrkning. Alle udnævnt af INAO, som er det statslige organ, der bestyrer blandt andet AOC'erne.

De skal sigte efter at finde parceller efter kriterier, der tager udgangspunkt i en analyse af de ni såkaldte terroir-kerner. Der er altså ingen absolutte kriterier for samtlige parceller. Kommissionsmedlemmerne vil kigge på faktorer som det øvre jordlag, det nedre jordlag, hældning, antal solskinstimer, højde (over havet), plantevækst.

Arbejdet ventes at vare flere år. 2015 har tidligere været nævnt som muligt første år med en udvidet delimitation. Man må forvente, at rettigheder til at plante vinstokke vil blive givet i et tempo, der matcher økonomien. At nye ejer af jord indenfor appellationen med andre ord først vil kunne plante vinstokke, når de får lov.

Med mindre selvfølgelig, at alt virkelig bliver frit, når EU's vinreform bliver fuldt gældende.

Læs mere om Delimitation og om ret til at plante vinstokke.

Vingårde sætter ny prisrekord

 

Vingårde i Marne. Den hidtil rekord per hektar er - så vidt vides - 1,35 millioner euro.

Vingårdenes økonomiske himmelflugt fortsætter.

For halvandet års tid siden sad Alain og jeg hos en notar, der netop havde været behjælpelig med at handle en hektar vin et sted i Côte des Blancs for en million euro. Forleden skrev vores avis, l'Union, at de dyreste hektar i 2007 gik for 1,35 millioner euro. Gang med 7,5 for at nå frem til prisen i kroner. Det er en velvoksen pris selv for departementet Marne, der huser de fleste af Champagnes vingårde.

I øjeblikket går ikke bare vingårde men også visse landbrugsjorder for væsentligt højere priser end almindeligvis. Det er udvidelseseffekten. Ifølge Alain Le Parc, direktør for Safer, som er en myndighed, der beskæftiger sig med fordelingen af jorder, befinder vi os midt i en "spekulationsboble". Nogle håber at kunne score kommende vinjord til billige hvede- og sukkeroepriser.

Den del af Champagne-regionen, der huser vinstokke, er i færd med at blive udvidet. 38 nye landsbyer er blevet navngivet, men endnu ved ingen - formoder jeg - hvilke jorder, der vil komme med i den nye delimitation. Men når det sker vil prisen på disse jorder naturligvis også ramme op i det velvoksent dyre felt.

Gennemsnitligt set krøb priserne på vingårde 17 procent i vejret fra 2006 til 2007. Det giver en hektarpris på 733.900, altså cirka det halve af toppen.

Pædagogik for vinbønder

 

Meunier-vinstokke i Loisy-en-Brie, 11. maj.

Udvidelsesplanerne i Champagne går ikke stille af. Kommuner, der også gerne vil have en bid af delimitationskagen, melder sig med deres ønsker i forbindelse med den offentlige høring, der løber frem til den 21. juni. Men der spreder sig også en vis nervøsitet blandt visse af de nuværende drueleverandører.

Det går nemlig rigtig godt i Champagne. Det store forkromede spørgsmål, der rejser de små nakkehår, er selvfølgelig, om ikke det ødelægger forretningen for de nuværende vinbønder, hvis flere kommer til med flere vindruer.

Faktisk bliver der mumlet så meget, at forklaringerne ankommer i en ret lind strøm ud fra foreningen af vinbønder i Champagne, Syndicat Général des Vignerons de la Champagne (SGV). I breve til medlemmerne og i de professionnelle tidsskrifter især.

Er det virkelig nødvendigt at udvide delimitationen, det vil sige det område, hvor man har lov at dyrke druer og kalde produktet champagne?

Organisationens overordnede svar i fede versaler og med streg under er OUI.

Undgå brecher
Forklaringen lyder, at en revision var på allerhøjeste tid. I 1995 fik landsbyen Fontaine-sur-Aÿ lov at komme med blandt champagnebyerne, og siden har andre forsøgt sig. Blandt andre SGV har derfor ønsket en stor overordnet revision for at stoppe det, de kalder brecher i den nuværende delimitation, for at bevare og beskytte champagnens image og kvalitet. Det arvegods, den produktion af råvarer, som alle vinfolk her lever af.

Salget af champagne er vokset med flotte procenttal hvert år det seneste 10-år. I løbet af de 10 år, der vil gå, inden nye vinplanter leverer druer, vil man nå eller måske endda sprænge loftet for, hvad de nuværende planter overhovedet kan producere.

Højere kvote
De seneste år har CIVC hævet druekvoten, sådan at den nu er oppe i 12-13.000 kilo per hektar mod tidligere tiders godt 8.000 kilo. Det betyder ikke, at der vokser flere druer per plante end før. Det autoriserede antal knopper per gren er det samme i dag, som det har været hele tiden. Det betyder blot, at vi plukker flere af de druer, der vokser på planterne.

For vores eget vedkommende ved jeg, at der ikke sidder meget tilbage, når vi er færdige med at plukke. Personligt har vi altså ikke mange muligheder for at levere flere druer.

Med mindre at vi får lov til at lade flere knopper blive siddende, når vi beskærer vinstokkene i vinterhalvåretg. Den mulighed berører ingen og med god grund. Flere knopper betyer flere grene og flere druer og dermed mere arbejde for den samme plante. Det ville højst sandsynligt gå ud over kvaliteten.

Haute-Marne vil også udvides

Champagne udvider som bekendt. 40 nye kommuner er valgt ud, to er valgt fra og en stribe sidder godt nok med en lang næse, men ikke på hænderne. De er i gang med at formulere et svar.

I departementet Haute-Marne er kun kommunerne Buchey, Harricourt et Champcourt kommet blandt de udvalgte 40. Kommuner som Laferté-sur-Aube, Lanty-sur-Aube, Villars-en-Azois, Silvarouvres, Dinteville og Rennepont i Aube-dalen samt Beurville, Bouzancourt, Guindrecourt-sur-Blaise, Daillancourt ved Colombey forsøger sig nu med en indsigelse overfor INAO, som er den myndighed under det franske landbrugsministerium, der tager sig af AOC'er som blandt andet champagne.

Op imod 30 kommuner i Haute-Marne har ønsker om at blive optaget i den nye delimitation, men folk i spidsen for indsigelsen, den lokale landbrugsorganisation, Chambre d'Agriculture i Chaumont, og senator Charles Guené fra departementet Haute-Marne, ønsker at spille klogt, siger de selv. Herunder hører at man ikke sniger kommuner med, der indlysende for alle ikke har de jorder, der skal til. De kommuner, der ikke kommer med på den fælles liste for Haute-Marne, kan til gengæld selv henvende sig til INAO-s repræsentation i Épernay. De udvalgte 11 kommuner vil til gengæld få hjælp til at præsentere deres sag.

Høringsperioden begyndte den 21. april og slutter to måneder senere, den 21. juni.

Læs mere: Udvidelse i Champagne i vente
"Vi kan ikke gøre alle tilfredse"

"Vi kan ikke gøre alle tilfredse"

Modstand og protester mod udvidelsen af den såkaldte delimitation i Champagne vil være umulige at undgå. Det siger CIVC's talsmand til just-drinks.com.

Fem anonyme - i hvert fald for offentligheden - eksperter har foreslået at optage 40 landsbyer og ekskludere to andre. Om et par uger offentliggør INAO, der regulerer de franske AOC'er, de endelige navne. Bagefter følger en offentlig høring, der nok skal blive lystig.

I 1927, da den oprindelige AOC blev skabt, var der ikke nær så mange penge i vindruer som i dag. Gennem det meste af det 20. århundrede har bønder tjent bedre penge på andre landbrugsprodukter end vindruer, og derfor har mange ikke været interesseret i at genplante områder, hvor der i gamle dage voksede vinstokke. I dag omfatter Champagnes vingårde knapt 35.000 hektar. Tidligere har godt 56.000 hektar været beplantet med vin.

Alle landsbyer med blot et strejf af en chance står i kø for at plante druer, formoder jeg. Alene stigninger i jordpriser vil gøre ejerne velhavende med et pennestrøg: Landsbrugsjord koster nogle tusind euro per hektar, vinmarker op til en million euro for de dyreste hektar. "Men vi kan ikke gøre alle tilfredse", siger kommunikationschef i CIVC, Daniel Lorson til just-drinks.com.

Landsbyen Fontaine-sur-Aÿ på sydsiden af Montagne de Reims fik for godt 20 år siden nogle hektar optaget i appellationen med henvisning til en fortid under vin. Lige siden er det ikke lykkedes andre at komme igennem med samme argument. Og der er meldt lukket og slukket for den mulighed fra officiel side: Den nuværende delimitationsproces er der, hvor det sner, og det vil ikke være muligt at gå rettens vej sådan som Fontaine-sur-Aÿ gjorde.

Farvel til appellationen

En kommune vil appellere, den anden har accepteret at blive smidt ud af appellationen Champagne. Henholdsvis Germaine og Orbais l'Abbaye. Det skriver Decanter.com.

Det officielle organ, der kontrollerer AOC'erne, INAO, har indstillet 40 nye kommuner til at blive optaget i den såkaldte delimitation. Det område, hvor man må dyrke vindruer og lave champagne af dem. Men to af de nuværende kommuner lever ikke op til kriterierne for appellationen, hedder det.

Det franske kommunalvalg sluttede søndag, og Germaines appelsag er havnet på den nye borgmesters bord. Det vil koste penge, fordi vinbønder og champagnehuse betaler professionel skat til kommunekassen. Men også ejere, der i dag har indtægter på vingårdene, må finde andre indtægtskilder. Deres jord vil miste betragtelig værdi.

I Orbais l'Abbaye siger borgmesteren til Decanter.com, at vingårdene giver ham mere besvær end profit. Han har derfor ikke tænkt sig at gøre mere ved sagen. Modsat Germaine, der vil appellere.

D-dag

 

De bløde bakker mellem landsbyerne Soulières og Etrechy. Kommer her mon flere vinstokke i løbet af de næste 10 år?

I går var D-dag i Champagne. Delimitations-dag. Mange har med tilbageholdt åndedræt ventet på mere vished om, hvem der vil få lov at plante vinstokke og lave champagne af dem.

I går godkendte INAO de 40 nævnte kommuner. To af de nuværende kommuner får tilsyneladende ikke lov at blive i appellerationen. Det drejer sig om Germaine, der ligger midt i det store skovområde Montagne de Reims, og Orbais-l'Abbaye, skriver Reims-avisen l'Union i dag. Også eksisterende vinkommuner kan få mere jord med i delimitationen.

Så vidt kommunerne. Det allermest interessante nyt er naturligvis, hvilke striber jord eksperterne har i kikkerten. Når det bliver kendt, begynder det store slagsmål for alvor. Det er her, det bliver afgjort, om folk som os kan bytte sukkerroer ud med det noget mere lukrative champagnedruer.

En offentlig høring vil finde sted til april.

Udvidelsen kommer den 13. marts

Champagne-området står foran sin største udvidelse i mange årtier. Den 13. marts bliver de lykkelige vindere offentliggjort.

40 kommuner er nævnt som mulige kommende værter for vinstokke indenfor den nye delimitation. To, landsbyerne Germaine og Orbais-l'Abbaye i departementet Marne, risikerer at ryge ud, skriver Decanter.com. Endelig kan jord i flere af de nuværende 319 kommuner, der må lave champagne, også få hævet sin status. Forgyldt.

Den britiske champagne-ekspert, Tom Stevenson, har overfor avisen The Scotsman undret sig over, at ingen standarder for for eksempel jordbundsforhold eller eksponering er blevet offentliggjort. CIVC's talsmand, Daniel Lorson, har til andre medier sagt, at man ønsker at give eksperterne arbejdsro.

Nye druer diskuteres
Nye vinstokke vil tidligst komme i jorden i 2015. De vil imidlertid først tre år efter deltage fuldt ud i produktionen. De første år giver man vinstokken fred og ro til at bruge kræfterne på at vokse sig stærk i stedet for på at sætte frugt.

Selvom nye druer altså har ganske lange udsigter på jord, der i hvert fald officielt endnu ikke er blåstemplet til champagneproduktion, har mindst et af champagnehusene allerede diskuteret muligheden for at købe druer af mindst én jordejer i et af de pågældende områder. Så meget kamp kan der blive om leverancerne i løbet af de næste 10 år.

Håbet er stadig lysegrønt
Snakken går. I kommuner i departementet Aisne, hvor gårdene stadig er udstyret med den nødvendige bygningsstruktur, kældre for eksempel, er håbet lysegrønt.

Området husede masser af vinstokke før 1. Verdenskrig, men blev ikke genplantet efter at først phylloxera-epidemien, der gjorde det af med næsten alle Frankrigs vinstokke sidst i det 19. århundrede, og siden skyttegravskrigen i 1914-18 havde ødelagt vingårdene. Langt op igennem det 20. århundrede var det desuden langt mere indbringende at dyrke korn end vin.

Sådan er det ikke længere. Den 13. marts bliver Aisnes og andres håb måske indfriet.

Næste udvidelsesskridt til marts

 

Nye tråde i Loisy-en-Brie. Kommer her mon også nye parceller med vin om 10 år?

Det næste skridt på vej mod en udvidelse af de godt 35.000 hektar, hvor ejerne i dag har lov at dyrke vindruer til champagne, bliver trådt den 15. marts 2008.

Den dag præsenterer en arbejdsgruppe sit arbejde for INAO, som er den organisation under det franske Landbrugsministerium, der udnævner og udstikker retningslinjer for appellationerne (Appellation d'Origine Controlée). Det meddelte Patrick Le Brun, som er formand for vinbøndernes forening, forleden.

40 nye kommuner er foreslået som muligheder. De fleste i departementet Marne, resten i nabodepartementerne Aisne, Aube og Haute-Marne. Også jord i kommuner, der allerede har vinstokke, kan blive omfattet af den nye delimitation, der er den første udvidelse siden 1990.

Præsentationen for INAO er næste skridt i arbejdet efter at navnene på de 40 foreslåede kommuner blev offentligt kendte i oktober. Tidligst i 2009 vil det ligge fast, hvem de heldige bliver, og først i 2015 ventes de første vinstokke i jorden.

Udvidelsesfeber

 

Pløjemark i Soulières - ikke en af vores - der måske kan blive vingård i fremtidens delimitation.

Udsigten til at kunne skifte sommerens solsikker eller vintersæden ud med noble Chardonnay eller Pinot Noir-vinstokke kan få temperaturen til at stige et par grader hos en og anden jordejer i Champagne.

Det er sikkert og vist, at arealet med vinstokke vil blive udvidet i løbet af de næste 10 år. Det er lige så sikkert og vist, at der bliver kamp om rettighederne til at plante vin. Og at der bliver lagt i ovnen til det slagsmål i øjeblikket.

Ekspertbeslutning
Netop derfor er hele udredningsarbejdet lagt i eksperthænder. Geologer, der vurderer undergrunden, men også historikere, der tager hensyn til om der tidligere har været vinproduktion af en vis kvalitet på stedet. Den endelige beslutning vil blive truffet i 2009 af det såkaldte Conseil d'Etat, som er en særlig fransk form for lovforberedende råd.

Nogle kommuner har i over 40 år løbet myndighederne i INAO på dørene for at komme med i delimitationen, som betegner det område, hvor vi dyrker vindruer til champagne. Nogle af dem har tidligere - det vil sige før 1927, hvor arealet blev fastsat per lov - haft vinproduktion. Andre er behageligt overraskede over at stå opført på den foreløbige liste over 40 nye kommuner, som blev trykt i vores lokale avis l'Union i sidste uge.

Overraskelse eller års arbejde
Borgmesteren i landsbyen Champfleury, der ligger på det let kuperede land nedenfor Montagne de Reims, siger således til avisen, at han personligt har arbejdet på denne sag i 15 år, og at hans forgængere de seneste 40 år har forsøgt at få lov at plante vin ligesom i begyndelsen af det 20. århundrede.

Omvendt blev borgmesteren i landsbyen Baslieux-les-Fismes "behageligt overrasket" over at stå opført på listen over foreslåede kommuner. Der har tidligere været dyrket vin i kommunen, men p.t. er der "rødbeder og korn" i stedet for vinbønder.

Nuværende kommuner kan også vokse
Også jord i de over 300 kommuner, der i dag udgør Champagne Viticole, kan komme i betragtning i forbindelse med udvidelsen. Vi har jord, der grænser op til vinmarker i Soulières, og det ville da være en overmåde velkommen overraskelse, som vi dog ikke arbejder aktivt på.

Jeg tror heller ikke, at det gør den store forskel. Udvælgelsesarbejdet ligger i eksperthænder, og - må man formode - absolut uvildige eksperthænder. Ellers bliver der ballade, og det gør der måske også alligevel, når de heldige bliver overmåde velhavende, fordi de tilfældigvis ejer jord det rigtige sted, mens andre må fortsætte med sukkerroer og majs.

Læs mere om udvidelsen i l'Union.

Udvidelse i Champagne i vente

 

Parceller med vin i Champagne er umådeligt værdifulde. Nu er flere på vej.

Flere vinstokke er på vej i Champagne. Det første spæde skridt har afløst de lette step på stedet. 40 nye kommuner fordelt på fire departementer har landbrugsjord med en passende jordbund for vinproduktion, og de står opført på en liste, som myndighederne i INAO vil modtage snarest, skrev vores regionale avis l'Union.

Rygterne om en udvidelse er løbet på lange ben et længere stykke tid. Og sommeren over blev der da også fyret godt op under kedlen med artikler her og der og på alle sprog om, at der om føje tid kke længere vil være champagne til alle, fordi efterspørgslen er for stor og druerne for få.

Artiklen i l'Union er imidlertid det første rigtigt konkrete, jeg har set på skrift om det kommende arbejde.

Langvarigt projekt
Projektet er af den langhårede type med ekspertudtalelser, klagemuligheder og præsentationer for høje myndigheder. Tidligst i begyndelsen af 2009 kan projektet blive omsat til lov i form af et dekret, og først herefter kan man begynde at stykke den nye jord op i parceller, hvilket vil omfatte nye eksperthøringer, præsentationer med videre.

Først i 2017 regner man med at den nye store delimitation, som det AOC-godkendte område hedder, vil være tilendebragt. Nye vinstokke vil tidligst komme i jorden i 2015.

Priserne vil svulme
Landbrugsjord, der bliver ophøjet til champagnejord, vil gennemgå en så fuldstændigt svimlende prisstigning, at omhyggeligheden giver stor mening. Man må forvente en hel del diskussioner - for nu at bruge et nogenlunde neutralt ord - når nogle med et slag vil blive euro-millionærer, mens andre må fortsætte med hvede og solsikker.

Den gennemsnitlige pris på en hektar champagnejord var i 2006 665.000 euro per hektar. Almindelig landbrugsjord ligger på 4.370 euro hektaren.

De nye jorder vil formentlig begynde i den lave ende, den dyre ende er oppe i en million per hektar. Der er sjældent offentlige eksempler, men Just-Drinks.com oplyste for en måneds tid siden, at huset Vranken-Pommery Monopole havde købt tre hektar til denne stykpris.

Anden fransk AOC-jord går for gennemsnitligt 76.580 euro per hektar.

De nævnte kommuner er:

Marne: Baslieux-lès-Fismes, Blacy, Boissy-le-Repos, Bouvancourt, Breuil-sur-Vesle, Bussy-le-Repos, Champfleury, Courlandon, Courcy, Courdemanges, Fismes, Huiron,
La Ville-sous-Orbais, Le Thoult-Trosnay, Loivre, Montmirail, Mont-sur-Courville, Péas, Romain, Saint-Loup, Soulanges, Ventelay.
Aisne: Marchais-en-Brie.
Aube: Arrelles, Balnot-la-Grange, Bossancourt, Bouilly, Etourvy, Fontvannes, Javernant, Laine-aux-Bois, Macey, Messon, Prugny, Saint-Germain-L'Epine, Souligny, Torvilliers, Villery.
Haute-Marne: Champcourt, Harricourt.

Kilde: l'Union, den 10. oktober.

Det historiske kort
Udvidelsesprojektet er det største i flere tiår. Den seneste udvidelse af delimitationen i Champagne fandt sted i 1990, hvor landsbykommunen Fontaine-sur-Aÿ fik lov at plante vin med henvisning til at man historisk set - før 1927 - havde haft vin på landsbyens jorder.

Det argument går ikke længere, for historisk set har hele 56.000 hektar jord tidligere været beplantet i Champagne. I dag er der bare 35.000, hvoraf enkelte hektar er optaget af kirkegård eller private græsplæner. Vi får se, hvad den kommende udvidelse vil bringe fra 2017.