God beskæring giver mere liv

 

Optimalt liv i planten har man, hvis de forskellige grene udgår fra forskellige områder af foden ifølge forskere i Loire-områdets svar på CIVC.

For nogen tid siden stødte jeg på et interessant link om beskæring og sygdom.

Et par forskere i Loire har skrevet en lille bog med gode råd om beskæring med et par andre idéer end dem, vi normalt hører. De siger blandt andet, at god beskæring giver sæsentligt færre sygdomme i træet. Som esca'en.

Med god beskæring mener de blandt andet en beskæring, der afbalancerer vinstokken og sørger for at plantesaften cirkulerer på en måde, der styrker planten i stedet for at svække den.

Ifølge denne forskning svække det plantens balance, hvis den korte og den lange spore klippes i samme side. Det betyder nemlig, at plantens anden ende ikke er i produktion. Derved udtørrer træet og det letter indtrængen for de svampe, der er årsag til sygdommene.

Det lyder logisk nok.

Vi prøver alligevel
Det er blot ikke, hvad vi selv har konstateret, var vi enige om, da vi diskuterede papireret første gang. Vi har cordon'er i den øvre parcel, og der, hvor esca'en har taget naboen, har vi beskåret dem dobbelt. Altså med gang i den både til højre og venstre af foden, og vi har ikke umiddelbart konstateret nogen forskel.

Men... vi har godt nok heller ikke systematisk set efter. Vi vidste jo ikke, at der var noget særligt at holde øje med. Måske. Og da ingen andre har bedre bud, er det interessant nok, når nogen har. Også selvom Loire har andre klimaer, andre vintyper, andre beskæringsformer med mere.

Forleden viste det sig da også - her på beskæringens faldereb - at vi uafhængigt af hinanden er begyndt at beskære efter et Loire-princip om så vidt muligt at anvende grene fra begge sider af vinstokkens fod. Det skulle så holde jævnt liv i planten og gøre det sværere for svampe at trænge ind.

God beskæring nytter
At god beskæring nytter er især vores øvre parcel et klasseeksempel på. Vi overtog den for tre år siden i en så miserabel stand, at vi var overbeviste om, at det var nødvendigt at genplante. Jo før jo bedre. I år beskar vi den for fjerde gang, og de fire femtedele af planterne, der stadig er i live, er nu gode og sunde. De fleste med gode grene på cirka en tommelfingers tykkelse.

Om det så nytter noget i forhold til esca'en, er jo først og fremmest et registreringsarbejde. Er der mindre sygdom i den sidste fjerdedel af rækkerne end i de første tre fjerdedele.

 

En anden problemstilling er dybe og dårlige klippesår. Dette her fremkom, da grenen mere knækkede end klippedes af. Jeg savner af og til tilstrækkeligt med kræfter i hænderne, og i kombination med det tørre træ knækker gren af og til af. Det giver et dybt sår, hvilket heller ikke er heldigt ifølge de to folk i Loire.