Drueplukning i vores øvre parcel med Pinot Meunier har været en gennemført fantastisk oplevelse denne vinhøst.
Da vi overtog parcellen for tre år siden, var den mildt sagt en miserabel oplevelse: Vinstokke i sølle forfatning, sygdom og gennem lang tid beskåret på de mest mærkværdige måder for at sikre sig lidt frugt, hvilket helt tydeligt udpinte planterne. (Den tidligere lejer blev efter sigende rigeligt forsynet af ligegladhed på bunden af mangfoldige flasker. Ansvarlig type alkohol er ukendt). Læs her og her og her.
Nå, men dette triste syn blev min parcel, og vi har sammen skåret den helt ind til benet lige siden. Var vi i tvivl om noget, skar vi det hellere af end gav det en chance. Den behandling har tilsyneladende virket.
De syge planter er væk, hullerne langs spalieret tegner sig i hvert fald for sine 15 procent, og dem kan vi ikke rigtig stille noget op med, udover selvfølgelig at fylde dem ud med nye makkere.
Men de andre 85 procent, resten af vinstokkene har rekonstitueret sig. Helt efter bogen. En vinstok er en meget livskraftig plante, og disse Pinot Meunier har ligesom genfundet glæden ved at lave børn. I år plukkede vi 13.000 kilo per hektar i denne parcel, der de to foregående vinhøster har givet ikke engang 8.000 kilo per hektar.
Vi kan således udskyde at genplante denne parcel i hvert fald nogle år. Det er da fuldstændig fantastisk.
No comments:
Post a Comment