30 September, 2011

Spisenyt til gæster i Avize

 
Posted by Picasa
Øverst i den stærkt skrånende lilleby, Avize finder man det nyåbnede etablissement. Avize, den 20. september 2011.

Her er en nyhed, der er helt på toppen i Avize.

Ny restaurant og hotel i den lille landsby, der er blandt de kendte i Côte des Blancs i Champagne.

 
Posted by Picasa
Parkens - det kan vel ikke hedde forhave i dén størrelse på Grand Cru-jord - kastanjetræer dumper den ene ladning efter den anden denne 20. september 2011.

Den biodynamiske vinbonde Anselme Selosse og hans kone Corinne fik tilbudt den slotslignende villa fra det 19 århundrede og fandt på at indrette restaurant og altså hotel i en at dømme efter billederne at dømme en helt anden stil end den sædvanlige i det landlige Champagne.

Et godt gæt er, at den minimalistiske indretning og hyperenkle møblering, der blandt flere klassikere også rummer den danske Y-stol, ikke umiddelbart vil tiltale de indfødte. Men det er helt sikkert heller ikke primært dem, det nye steds designere har haft i tankerne. Jeg sender en tanke efter restauranten i Le Mesnil, der åbnede med nye ejere for nogle år siden i en lignende omend næppe helt så dyr stil, og det bestemt ikke i god jord hos det selskab, jeg deltog i. Men maden gled ned alligevel. Godt hjulpet af champagne.

 
Posted by Picasa
En detalje i smedejernsgitteret. Den 20. september 2011.

Bobler kan man selvfølgelig også få fat i på Les Avisés samt frokost for 35 euro og aftensmad for 55 euro. Køkkenchefen Stéphane Rossillon kommer fra den tre-stjernede Michelin-kok, Anne-Sophie Pics restaurant i Valence.

Bon appetit.

No comments: