Nytårsbobler

 

København: Butlervin (Øbro) og le Petit (Torvehallerne)

Sorø: Butlervin

Østjylland: Thingstedhus (Gedved ved Horsens)

Dansk og fransk med Noirs & Blancs

 

Tæt på jul, og alle vi danske uden for Danmark har fået en ekstra julegave.

Retten til dobbelt statsborgerskab.

Lovforslaget blev vedtaget med et stort flertal på 89 stemmer for og bare 19 imod.

Under klapsalver - det var vores, vi, der nu skal søge om enten dansk eller for mit vedkommende fransk og for andres noget tredje - det må man ellers ikke i Folketinget. Formand Mogens Lykketoft var overbærende og udtrykte sin forståelse for vores glæde, omend han dog påpegede, at Folketinget passer sit arbejde uanset glæde eller sorg. Og folketingsbetjenten kunne bagefter oplyse, at hvis den slags ikke passer formanden, kan det koste en tur i arresten, i retten fulgt af en ganske klækkelig bøde.

Vi, der overværede den historiske afstemning, nød sammen et par glas champagne på Christiansborg. Og var boblerne måske nok blevet en smule varme, så lover jeg jer, at Noirs & Blancs smagte så godt som aldrig før.

Dansk og fransk, og det skal jeg nu også blive og forblive.

Ferrero-Rocher eller Tange-Gérard

 

Vi har været i Paris. En god tur.

Selvom vi primært oplever Byernes By på fire hjul og sammen med mange andre af samme slags, er det altid okay at køre en tur på Champs Élysées.

Især når jeg ikke sidder ved rattet på det mest brutale sted i byen: l'Étoile, den ottesporede rundkørsel rundt om Trimfbuen, hvor man skal have godt med hår på brystet både for at nå ind i ringen og ud af den igen.

To gode møder
Turen bød som altid på kassefragt, men også på flere interessante møder.

Således fik vi lejlighed til at møde en af de to danske ambassadører i Frankrig og fortælle ham lidt mere om, hvem vi er, hvad vi laver, og hvad vores planer er.

Der var ingen Ferrero-Rocher på bordet, men vi kunne da godt tænke os, at der kom noget mere Tange-Gérard i de høje, danske glas.

Gare du Nord
Dagen sluttede med en mulighed for at lave en champagnesmagning i en fin gammel lejlighed i det 11. arrondissement. Nær ved Gare du Nord, som vil være mange danskeres første indtryk af Paris.

Også mit. Mit allerførste besøg i Paris ankom jeg til Gare du Nord i selskab med en ung, dansk mand, som jeg havde mødt i nattoget og som havde tømt sin og kærestens bankbog og nu var på vej til Fremmedlegionen. Det brugte jeg en del tid på at prøve at tale ham fra. Jeg fandt aldrig ud af, hvad det endte med.

Den anden vej, mellem Gare de l'Est og Gare du Nord, har jeg også trillet kufferter fuld af champagne, men det er længe siden. Det rumfang kan vi ikke længere klare os med.

Chauffør på ferie
Nu har vi firmachauffør, og han kan snart gå på juleferie. Vi har fået fragtet det meste afsted.

Så er det bare sekretæren, kommunikatøren, regnskabsdamen, vingårdsfolket og pakkeriet, der også lige skal være færdige. Men de går først på juleferie den 19. december, og der er nok større sandsynlighed for, at de vil have champagne i julegave end Ferrero'er. Den med Tange-Gerard.

Lorder vil ikke risikere dårlig champagne

Af professionel interesse plejer jeg altid at tjekke en overskrift med ordet "champagne":

Lorders frygt for fortsat champagnekvalitet.

The Lords i det britiske overhus ønsker ikke at slå institutionens catering-service sammen med underhusets, fortæller The Independent.

Det kan man jo godt forstå, for dårlig champagne er jo virkelig bare... dårligt. Gad vide, hvad de frygter i Folketinget.

Smitsomme sygdomme-dom

 

 

Vi har jo en del sygdomme, der huserer i vingårdene, og som har det med at være smitsomme. Esca som på billederne foroven er vores primære plage. Hvis vores nabo ikke passer sine parceller ordentligt, kan vi risikere at mærke hans praksis på den dårlige måde.

Smitsom sygdom er kernen i en sag i Bourgogne, som I måske har hørt om, og hvor der netop er faldet dom i appelsagen.

Tvangssprøjtning
En biodynamisk vinbonde blev dømt for ikke at tvangssprøjte sine 10 ha mod en sygdom, der hedder flavescence doré, som desværre vinder frem i Bourgogne.

Hans princip er, at han ikke vil sprøjte mod noget, der ikke er der. I hvert fald er det der ikke synligt. Problemstillingen er også, at sygdommen kan ankomme og ikke ses de første år, mens den spreder sig.

Mig bekendt har vi ikke fået sygdommen i det lidt nordligere Champagne, men det er formentlig et spørgsmål om få år, når den er så tæt på os. Måske er den der allerede.

Underskriftindsamling
Vinbonden blev altså idømt en bøde for ikke at sprøjte præventivt (med for ham godkendt middel), sådan som alle skal.

En hel masse mennesker underskrev til den dømtes fordel på Facebook. Jeg kender også en hel del - i mit lokalområde - og de ved i hvert fald ikke, hvad de snakker om. Det er jo en sag, hvor man meget nemt fatter sympati for den lille mand i det store system. Jeg vil da gerne igen anbefale Decanters Andrew Jeffords gennemgang af sagen.

Vinbondesejr i appelsag
Nå, men vinbonden i Bourgogne appellerede selvfølgelig dommen, og han er nu blevet frikendt, skriver Decanter.com.

Ikke fordi dommeren nødvendigvis giver ham ret. Næh, på grund af en teknikalitet, der går ud på, at præfektens ordre om at sprøjte alle vingårde mod sygdommen ikke havde været en tur forbi Landsbrugsministeriet til godkendelse først, og det skal den slags for at være helt korrekt.

Og så er den ged jo barberet indtil videre. Mon ikke, at der vil komme nye lejligheder til at trække den i skægget?

91 points til tre Tange-Gerard

 

Vores champagner har været med i en større dansk decembersmagning, de fire flasker foroven og desuden Rosé de Saignée og Selection 2006. Resultatet er glimrende, synes vi. Gå direkte til bunden, hvis du interesserer dig mere for flaske end for tal.

For et par dage siden modtog jeg et mindre uddrag af Vinbladet som PDF-fil med resultatet. Vi finder det glimrende.

91 points til tre af seks
I anledning af julefest og årsskift er temaet champagne, og der er lidt af hvert om det, vi elsker, blandt andet en større artikel om os - det er vi da ikke særligt utilfredse med - og så deltager vores seks brut'er i en større smagning af knapt 200 forskellige champagner.

Vinbladets smagere vurderer de seks sådan her:

Tradition: 89 points
Noirs & Blancs: 91 points
Blanc de Blancs: 91 points
Selection: 91 points
Rosé d'Assemblage: 89 points
Rosé de Saignée: 90 points

Det er første gang, at vi har alle vores brut-champagner med i et stærk felt, hvor blandt også Mandois, Diebolt-Vallois, Locret-Lachaud, Launois, Pierre Peters, Henri Giraud, Philipponat og mange flere er med.

Vi synes selv, at placeringerne er gode. Vores Blanc de Blancs, Selection og Noirs & Blancs deler således placering med så gode champagnenavne som Bonnaire, Launois, Diebolt-Vallois og Flèury, og da det som sagt er første gang for vores flasker, kan smagerne ikke have haft meget "plejer" at bygge på.

Hvordan smagningen nærmere er afviklet, fremgår ikke af det uddrag, jeg har set, men måske står der mere i det færdige blad, som jeg ikke har set endnu.

For høj score eller for lav
Flere har allerede sendt mig kommentarer, og forstår ikke alle placeringer.

Tradition er der f.eks. flere, der finder bedømt for svagt.

Jeg tror, det er ret typisk for den at underpræstere, fordi den topper forholdsvis længe efter at den har været i handlen. Det er ærgerligt, at vi ikke har lager til at gemme den i fem år ekstra. Eller 10.

Andre mener, at Tradition får for lav score og Noirs & Blancs for høj i forhold til hinanden.

Det ved jeg ikke, men det er ret typisk, at nogle kunder er meget til Tradition og dens syre, og andre foretrækker Noirs & Blancs'en frugt. Få køber begge typer, hvilket fortæller mig, at ganer er kalibreret forskelligt. Hverken mere eller mindre.


Jeg er ikke teknisk begavet nok til at lægge et hurtigt link her, så hvis du ikke abonnerer på bladet, kan du måske finde på biblioteket eller købe det hos Vinbladet.


Her skaffer du en flaske
Og det vigtigste til sidst. Hvordan får du nu fat i en flaske?

Du kontakter en af vores forhandlere i Danmark Champagneselskabet eller Thingstedhus i Østjylland.

Hvis du allerede er i Kbh K, kan du smutte forbi le Petit vinbar i Torvehallerne.

Eller du smager på en af de tre restauranter, der nu har en eller flere af vors champagner på kortet: Restaurant Godt i Gothersgade, Kbh K, restaurant Knapp ved Åbenrå og Vallø Slotskro.

Vikardag

I dag begynder vores nye vikar.

Vi har en ansat, der arbejder tre dage om ugen, og hun er netop blevet sygemeldt i foreløbigt en måned. Vi regner nu ikke med at se hende igen før et godt stykke tid efter, at hun er blevet mor til sit tredje barn. Vinmarksarbejde er hårdt, så det er egentlig fint nok.

Og heldigt for os, at vi mødte hendes kusine til vinhøsten, og at denne umiddelbart kan og vil træde til i stedet for. I sin tid - det vil sige for et par år siden - var det ikke helt nemt at finde en.

Det tager altid lidt tid at køre nye folk ind, og det har vi egentlig aldrig tid til, men lige i denne forbindelse har vi heller ikke tid til at lade være. Det siger sig selv.

På denne kusine sad imidlertid vinhøsten 2014's ubestrideligt hurtigste sæt hænder, så nu håber vi selvfølgelig, at hun er ligeså kvik til at beskære vinstokke, og til at gøre det på vores måde.

Den lønner sig nemlig. Vinmarkerne i Loisy-en-Brie, hvor Alain arbejder i øjeblikket, er mærkbart hurtigere at arbejde sig igennem i år, hvor vi nu begynder at mærke fordelen ved selv at kontrollere det hele. Siden alt var bedre beskåret også sidste år og endda også forrige år, vokser der simpelthen færre uinteressante grene på vinstokkene, og det betyder, at der er mindre arbejde. Sådan en god tredjedel, og det kan godt mærkes, når processen strækker sig fra november til en gang i marts.

Så bliver der måske alligevel et par dages vinterferie. Altså alt andet lige, hvilket det af en eller anden grund aldrig er... men mon i hvert fald ikke kusinen til en begyndelse møder op i Loisy mandag morgen i det mindste.

På Vallø Slotskros vinkort

Vi bliver af og til spurgt om, hvor man kan smage vores champagner.

Nu er vi endelig nået udover voldene i det sjællandske. Mine damer og herrer: Vallø Slotskro har sat os på vinkortet, og det er vi ret stolte af.

Læs mere om et måltid på den smukke slotskro her.

Men det er så nyt, at vi ikke er nævnt på kroens kort, og der er foreløbig heller intet billede. Find det selv her.


Andre steder med Champagne Tange-Gerard på kortet:

Sønderjylland : Restaurant Knapp, ved Åbenrå

København : Restaurant Godt, Gothersgade, og le Petit vinbar, Torvehallerne

og så regner vi med at have et vandingssted på trapperne i Østjylland, hvorfra du vil kunne købe vores champagner med hjem. Mere om det, når kasserne er fremme.


...Så kan det da kun blive en god uge 47...

Champagneuniversitetet

Vi har netop haft nogle dages besøg fra København.

Le Petit vinbar i Torvehallerne sælger en hel del af vores Blanc de Blancs, og de har netop været forbi, fire mand høj, for at lære mere.

Praktiske øvelser i vinmarken. Besøg i vineri og kældre. Smagsprøver med og uden fast føde.

Og en masse snak og udveksling om vingårde, om champagne, om at bo i Frankrig, om at spise godt og meget mere.

Mon ikke gode folk, der lægger vejen forbi, også kan hente lidt ny viden om dette eller hint, som har et eller andet med champagne at gøre?

Værd at prøve skulle jeg mene. Billeder på firmaets side på Facebook. Det er lige her.

Damernes vej

 

Damernes vej, Chemin des Dames, i Aisne fik sit navn fordi deres mægtigste ven, kongen, kørte til sine galante møder denne vej. Men i øvrigt har navnet en ildevarslende klang i franske øren. I hvert fald dem, der er beriget med historisk fornemmelse.

Aisne hedder det departement, der ligger ved siden af vores, la Marne, på vej mod Paris. Flere gange har vi været på tur her, og hver gang slår det mig, hvor øde, hvor vildt og ene, det ligger der, omend det så nok så meget er på vejen til Paris. Som at befinde sig midt i Frankrigs svar på den rådne banan på trods af, at vi her er på kanten af Frankrigs allerinderste kerne, dets hjerte.

Højdedraget Chemin des Dames
Vi kører på et højdedrag, og nogle steder er det ikke flere meter bredt, end at vi nemt aner, at skrænten går stejlt ned til begge sider. Vi ser træerne, der som grønne kiler begynder på toppen, slutte på bunden mellem de gule kornmarker. Til hver side en svimlende lang udsigt. På den ene side Paris, på den anden Laon og længere endnu grænsen mod Belgien. Det er til at forstå, hvorfor denne naturligt skabte forsvarslinje var så vigtig for begge sider i den store krig, Første Verdenskrig, og i mange andre krige før den.

Franskmænd altså i deres skyttegrave på den ene side, tyskere i deres ditto på den anden, og et bestemt sted, dybt under toppen, ligger Dragens Hule, Caverne du dragon, som tyskerne havde i 2,5 år og som de franske først da kæmpede sig til. 14 meter under jorden kom dette 500 år gamle kalkstensbrud til at tjene som underjordisk kaserne. På et vist tidspunkt endda med både tyske og franske soldater få meter fra hinanden.

Enkelte objekter
Der er frugtigt, koldt, mørkt, stedet taler, selvom det er ret tomt.

Enkelte rester, hjelme, våben, småting som soldaterne har fabrikeret af metalaffald for at bevare en form for normalitet i et inferno af mørke, kulde, larm, rystelser, lus og endda, må man forestille sig, at de, der opholdt sig i den underjordiske hule var de heldige. De andre var i skyttegravene udenfor.

Hulen er i dag indrettet som en blanding af det historiske sted, den er, og et mindesmærke af spirituel og ikke nødvendigvis religiøs karakter. Besøget dér gav mig stor mening. Første Verdenskrig er så rædsom, hulen så frygtindgydende og forfærdelg, at i hvert fald jeg mærkede, at det gjorde mig godt, at det i dag også er en udefineret form for mindested.

 

Kolonisoldater
Krigen ved Chemin des Dames er fuld af ildevarslende, frygtindgydende historier.

Den 16. september 1917 kostede en fransk offensiv dyrt. De såkaldte tiralleurs senégalais deltog. De kom ikke nødvendigvis fra Senegal, men var soldater fra alle franske kolonier i Afrika, som altså også deltog i krigen på fransk side.

Denne septemberdag deltog de i det første slag, og det kostede hver anden af dem livet.

Det har man ikke talt så meget om i de mellemliggende år. I 2007 fik de et mindesmærke lige uden for Caverne du Dragon af samme type som de mørke figurer på billedet.

Historisk slagmark
Så mange andre har deres minder langs vejen. Regimenter, kirkegårde, statuer, monumenter.

En tur henad Damernes Vej er ikke spor galant, det er en historisk slagmark, og det hele er hugget ud i sten.


Læs også om den årlige danske mindehøjtidelighed i anledning af våbenstilstandsdagen i dag den 11/11 2018.

Krigskirkegårds-makeover i Villlers Marmery

 

 

Nordfrankrig er fyldt med krigskirkegårde. De mest imponerende størrelser stammer fra Første og Anden Verdenskrig, men der har også været masser af krige i flere 1000 år forinden.

I 2014 er det 100 år siden, at Den Store Krig - som Første Verdenskrigs hedder på fransk - begyndte, og det markerer den franske stat på flere måder.

Blandt har den lille kirkegård her - den ligger i vinlandsbyen Villers-Marmery i Montagne de Reims - fået en større makeover. Som det vist fremgår af før og efter. Det danske kirkegård i Braine er også blevet gjort fin, og den blev genindviet i 2013.

Hvis du er i Frankrig den 11. november, kan du jo overveje at møde op ved det kommunale monument med de faldne sønners navne. Der er en højtidelighed klokken 11 i alle kommuner i Frankrig.

Mauerminder og champagnedage

 

Det er historiske novemberdage - våbenstilstandsdagen er lige om hjørnet, Berlinermuren faldt for 25 år siden, og jeg er den heldige ejer af nogle små stykker, som min veninde huggede ud af muren til mig med en stor hammer, hun lånte af ejeren.

Vi venter en del gæster.

De næste dage handler stort set kun om at tale om og drikke champagne.

Jeg tænker dog, at der er risiko for at jeg bliver en smule rørstrømsk af al den historie.

Udover murbrokkerne bærer jeg rundt på mødet med Annette, en pige fra det daværende Østberlin, som jeg mødte året før og lige efter eller snarere under Murens fald i en lille østrigsk provinsby og siden i Wolfsburg i det daværende Vesttyskland. Jeg husker både hende og hendes far som ret kloge, og brudstykker af vores udvekslinger har jeg båret med mig lige siden. Det kunne være så fint at møde hende for tredje gang. Facebook? F-a-a-a-c-e-b-o-o-o-o-o-o-k...

Det kan være, at jeg ligefrem finder på at vise mine mauerminder. Det er ellers ikke så tit, at de kommer frem.

Okay weekend, tænker jeg. Glassene står naturligvis klar. INAO.

Det særligt danske land i det franske

 

Den danske kirkegård i Braine ved Soissons godt 100 kilometer øst for Paris er et særligt sted.

Det er nemlig en dansk kirkegård i Frankrig, og så vidt jeg ved den eneste.

Her har de danske soldater, der døde under Den Første Verdenskrig, hvor Sønderjylland jo var indlemmet i det tyske kejserrige. Resultatet af nederlaget i 1864, som DR dette efterår har tv-dramatiseret under en vældig kritik.

Jeg har ikke set serien, så den har jeg ingen mening om.

At besøge kirkegården i Braine på våbenstilstandsdagen den 11. november er til gengæld en særlig oplevelse, og det er der flere danske, der gør: Både det officielle Danmark fra ambassaden i Paris såvel som repræsentanter fra de fire sønderjyske kommuner og så danskere med historisk interesse og bevidsthed. Gætter jeg på. Jeg har naturligvis meldt mig til.

Læs mere: Fortid, nutid og fremtid i Braine

Glade referencer

 

Her på bloggen må du, der læser, tage mine ord for gode varer.

Nu kan jeg så for en gangs skyld tilbyde andres ord. De er anonyme, fordi vi plejer at lade det være op til folk selv at fortælle, hvis de har lyst til det.


Tange-Gérard i Champagne
Vi har jo lige holdt ferie, men lige inden vi drog af, nåede vi et af de sædvanlige besøg i les Crochettes (navnet på en af vores parceller). Vi forklarer bedre, og I forstår mere, når vi sammen står og piller lidt ved en vinstok eller to. Sådan var det også den fredag, som sluttede, som den slags plejer: med champagne i glasset.

Nogle efter modtog jeg en mail med blandt andet dette afsnit:

"Vi vil gerne sige tusind tusind tak for et fantastisk og meget inspirerende besøg hos Tange-Gerard. Det var fascinerende at mærke din passion og drivkraft for at gøre jeres hus til et hus kendt for kvalitetschampagne og hører om den proces I startede i 2009 og fortsat er i fuld gang med. Vi glæder os begge til at følge dig og Alain de næste mange år"

Selv tak, siger jeg. Kom igen en anden gang.


Tange-Gérard i Copenhague
I Danmark rundede vi blandt andet København.

Nu kan det jo snart blive tid til julefest og nytårshalløj - bliv nu ikke alt for træt, vi er nødt til at planlægge sådan noget i løbet af efteråret.

Vi tog forskud på festglæderne i selskab med en vinklub på en større arbejdsplads i København.

De havde selv entreret med en kok med egne selskabslokaler på Frederiksberg, og så skulle vi sådan set bare stille op og fortælle om vores champagner. Men ikke for mange ord. de ville hellere høre lidt men godt og holde fest for resten.

Tirsdag fik jeg så denne mail fra en tilfreds arrangør:

"Champagne-nytårsarrangementet er et godt eksempel. Vi har 50 begejstrede deltagere, som vil snakke om oplevelsen i lang tid. Jeg har siden i fredags fået tre mails fra deltagere, som spontant og uopfordret takker for et super arrangement. De bruger udtryk som ’fantastisk arrangement’, ’mad, vin, logistik og formidling var perfekt. En overdådig aften’, ’det var et superfint arrangement’."

Det er jeg hermed også.

Skriv gerne, hvis du selv har lyst til en snak om... tjah... ordet er dit... jeg kan ikke garantere, at jeg kan imødekomme dit ønske, men vi kommer med fornøjelse, når det er muligt.


PS Billedet er fra en tidligere smagning i en anden vinklub i København, og de fik en masse ord til at skylle champagnen ned med, skal jeg hilse og sige.

Helt almindelig mandag i november

 

En 8. november et andet år i Vertus, sådan ser her ud i Champagne lige nu.

Vi har været i Danmark. Med champagne, cykler, børn og meget mere. Jeg kan nok ikke helt nære mig for at skrive lidt om det senere på ugen-

Men foreløbig er vi i gang med at følge op på en herlig og hurtig (arbejds)ferie. Champagnesalget op til julefester og nytårshalløj er allerede godt i gang. Og den årlige beskæring, som jo er vores helt store opgave hvert år, er også i starthullerne.

En hel del af vinstokkene har smidt bladene, mens andre står i gult, hvilket giver en nydelig stribet effekt i gult og rødbrunt, og med en saftigtgrøn vinterhvede i front tager det sig altsammen vældig nydeligt ud set fra mit vindue.

Hvor jeg sidder og nørkler med regninger, mens Alain er i gang med at svejse en ny trillebør af den særlige type, vi bruger til at brænde vintræet i.

Og så er det ellers på med vanten og ud i efteråret.

Efterår - autumn

 

Efteråret hænger i alle kroge, og det tager sig nydeligt, hvis man ser ordentligt efter.

Forbeskæring er slut. Vi er i gang med at begrave de yngste vinstokke under et vinterdække af jord. Vi samler hægter ind, de skal bruges igen til næste år.

Af og til henter vi flasker op for at etikettere og pakke dem. Mens vi går og venter på årets kraftpræstation. Intet over eller endog ved siden af beskæringen af godt 25.000 vinstokke.

Godt vi også af og til har gæster. Så bliver det tid til champagne, og det gælder året rundt.

Paris, champagne og sko

 

En lille, hurtig tur til Paris er altid på sin plads, og det er så i dag.

Siden sidst har jeg lært, at hver franskmand i snit køber syv par sko om året.

Jeg er i gang med at læse 600 siders sociologisk afrapportering om de mennesker, jeg lever sammen med, og deres land, og jeg er med andre ord langt bagud.

Det er også alt det champagne.

Når jeg først flytter til byen, får jeg forhåbentlig bedre tid til at studere fodtøj.

I øvrigt er jeg spændt på det kapitel, der handler om champagne. Det felt kan jeg da umuligt halte i.

Købstjek af boblekvaliteten

 

Vi vil som bekendt gerne sælge champagne, og i går ringede en helt ny kunde på døren.

En ung kvinde fra CIVC ville gerne købe to flasker af vores champagne. Jeg lignede formentlig et rungende spørgsmålstegn. Hvis man kan det.

CIVC er, hvad vi kalder interprofessionen med et fr-d-ansk ord, og det står ikke i hverken den ene eller den anden af ordbøgerne. Men det er altså vores, vinbøndernes og champagnehusenes, fælles hus, der regulerer alt, hvad angår champagne. Et lille beløb per solgt flaske champagne finansierer organisationens arbejde, som blandt andet omfatter forsvar af appellationen, udvidelse af den, teknisk forskning i alt muligt indenfor vinkultur, vinificering og alt andet, der har med fremstilling af champagne at gøre.

Og yderligere en arbejdsopgave, som vi ikke kendte noget til før i går, er at købe champagne hos alle med mellemrum.

Formålet? At holde øje med champagnernes kvalitet.

Ja, det sagde hun i hvert fald ;-)

Hun forlod etablissementet med to flasker Tradition. Vi mener selv, at kvaliteten er helt i orden, og synes i øvrigt, at det er en glimrende idé, at CIVC også på denne vis holder et raskt øje. Navnet champagne drager vi alle fordel af, og derfor må vi også alle stræbe efter at højne kvaliteten.

Dejligt job forresten.

Bremsesalg

 

For noget tid siden blev jeg spurgt, om vores flasker også bliver hængende lidt længere i kælderen, end vi ønsker det.

Det er en sang, vi kender fra vores kolleger i Vertus. Men af og til kan det også ligne en fransk, national disciplin at finde den splint, der har sat sig fast snarere end at glæde sig over den store, grønne skov. Så vi vælger tit at lukke ørene. (2013-salg: Lyst eller mørkt)

Så det overrasker vel ikke, at svaret herfra derfor er nej.

Vi begyndte at sælge champagne i århundredets foreløbigt værste år, så vi har aldrig ventet på, at kunderne skulle komme til os. I stedet begyndte vi med venner, bekendte og tidligere kollegaer, der godt kan lide god vin.

I løbet af årene har vi holdt en del smagninger, hvor vi har fortalt om vores arbejde, og den oplysning spreder fortsat budskabet rundt omkring. Selv fortsætter vi selvfølgelig også med at udvide cirklerne.

De fleste af vores kunder vender tilbage, så efter vores første fem år sælger nogle af flaskerne sig selv. En hel del har også besøgt os en eller flere gange i Soulières og set parcellerne og vores arbejde i dem.

I de generelle salgsstatistikker er tendensen i årets første måneder, at salget i Frankrig er gået tilbage, mens eksporten til EU-lande og tredjelande går frem. Det mentale klima i Frankrig er generelt ganske deprimeret, det økonomiske i øvrigt lige så. Til gengæld er det flere år siden, at vi har set så mange turister i området.

Hos os vokser firmaet fortsat - fra yderst lille til lidt mindre lille - vi har efter de første meget smalle år fået flere flasker, og derfor er vi stadig glade for nye kunder, nye besøg.

Skriv her, hvis du er interesseret i at hjælpe os med at holde mørkemændene og deres bremser i skak. Verden bliver helt sikkert lidt gladere et lille stykke tid med et glas champagne i ny og næ. Ellers prøv med to.

Fantastisk fine ord til Selection

 

For mig er Selection indbegrebet af efterår på flaske.

Men den har fået flere fine ord denne sommer.

Både her og der og endda en tur på den anden side Atlanten.

Oppe imod Moët
En veninde tog den med i på besøg hos en nær veninde i New Jersey, hvor den blev sat på bordet til en god middag med flere folk, der kender smagen af den slags champagner, hvis indgangspris er seks gange mere.

Den vandt.

Godt nok oppe imod en almindelig Moët, og så siger jeg ikke mere. De er jo under alle omstændigheder helt forskellige.

En helt almindelig søndag
Nogle af vores feriegæster tog en kasse med til Danmark.

De havde ikke smagt den tidligere, men tog den på min anbefaling.

Når jeg af og til - å, for sjældent - har lejlighed til at smage de champagner, der optræder på glittet papir og på kendtes top 5-lister, sætter det i den grad Selection i perspektiv.

Den er muligvis ikke helt så skarp. Men den følger godt med og til en pris, hvor man kan købe en kasse i stedet for en flaske.

Det gjorde de så, sammen med mine opfordringer til at prøve de andre for nydelsens og også for sammenligningens skyld.

Forleden skrev de tilbage: Den er fantastisk. Til omlet med ost en helt almindelig søndag.

Coup de coeur
Endelig har Selection også deltaget i en smagning med diverse andre, "små" champagner til en indkøbforening for en ret velbeslået profession her i Frankrig. Den blev Coup de Coeur, yndlingschampagnen, i et felt, jeg ikke kender.

Vi endte med at måtte afvise kunden, fordi vi ikke kan levere så mange 100 flasker, som de var interesseret i at begynde med.

Fordi vi tænker på jer derude, der har holdt fast i Selection med den grenbrune etiket siden begyndelsen. Og det var et valg, foreningen kunne have tømt hylden det næste halve år.

I stedet har vi stadig det pureste efterår på flaske på lager til dig, der vil smage forskellen.

Jeg tænker, man også kan prøve Selection til omelet med svampe. Efteråret forpligter.

Efterår i sol og regn

 

Efteråret har været mildt siden vinhøsten. Men uanset t-shirts, shorts og bare tæer: der er ingen tvivl. Alle tegn er fremme. Som altid er sommeren talt, når vinhøsten er slut.

Fugleflokkene er endnu ikke 1000tallige, men de er der i efterårets cirklende sorte sol-formationer. Stære med flere rydder op i vinmarkerne, hvor der hist og her endnu sidder klaser tilbage fra vinhøsten. Jeg synes, det er tidligt, vi ser dem i år, men det er nok en erindringsforskydning, og de skal nok blive flere.

Tågetider
Om morgenen - vi kører før syv, så vi ser solen stå op undervejs til skole - er der ofte de smukkeste tågede landskaber.

På vej til skole bekymrer jeg mest om, hvorvidt jeg bliver forsinket af den af og til brat nedsatte sigtbarhed. På vej tilbage slapper jeg mere af og nyder synet af en verden indpakket i lette skyer. Markerne, landsbyer, det flade land omkring floden Marne. Det er som et drømmesyn. Velkendt er det også, typisk, som det er, for efterårets møder mellem kold og varm luft.

Og så er der bladene. Dels skifter de farver, dels slipper de taget, falder ned og beklæder græsset, jorden, marken, fortovet. I byen langt tidligere ned på landet, hvor de fleste blade endnu holder ud i nuancer af grøn, i byen er mange allerede både visnet og faldet. Denne morgen så vi en kommunal støvsugerbil hive dem indenbords i en stor tank på ladet af en grund, jeg endnu ikke har forstået.

Hos os bliver bladene liggende, og på et tidspunkt vil de forhåbentlig deltage i den altid nødvendige fornyelse af jorden.

Oprydning
I vinen er efterårsaktiviteterne også i gang. Oprydning og forbeskæring er typiske aktiviteter hos os i oktober.

Syge eller ligefrem døde vinstokke skal væk. Grenene klipper vi af med grensaks, rødderne trækker vi så vidt muligt op med traktor.

Det er Esca-døden, den smitsomme sygdom, som man finder i mange vinområder, og som der desværre ikke er nogen behandling for.

Vi har ikke flere, heller ikke færre planter, der skal væk, end vi plejer. Det er vel også en form for positiv nyhed.

Forbeskæring
Forbeskæring består i at klippe alle grene af lige over den øverste række wirer.

Når vi skal i gang med den rigtige og langvarige vinterbeskæring, sparer vi lidt tid, når vi har forbeskåret, og armene bliver lidt mindre trætte af at trække grene ud af wirer. I ville blive overrasket over, hvor stor en forskel man mærker om aftenen.

Sol og regn
Hvad vejret angår, har vi haft flere af de grå dage med tung regn, men, tror jeg, endnu flere med den dejlige sol, der gør det muligt at nyde efteråret mildhed.

Vi høster, samler, gør klar til vinteren, der kommer, og vi værdsætter fuldt ud de skønne timer, der er, for alle ved, at de er til låns, når året er så langt som oktober.

Rigtig god efterårsferie til dem, der har sådan en. Nyd det til jer alle.

Københavneri

"They start with a coffee."

"And when the shopping is done, they sit down again".

Hvad skal man bruge 36 timer i København til?

New York Times har et bud

Og hvis du overså den lille afgørende detalje omkring tre og et halvt minut inde i videoen, så er det en gul Blanc de Blancs, der lyser så fint op i hjørnet på le Petits bardisk i Torvehallerne.

Det forlyder, at de har haft et par gode dage på det sidste.

Godt Alain er på vej med friske forsyninger. Det er vist mest i første omgang, det er til kælderen.

Landlig folklore til høstfest i Thil

Høstfest i landsbyen Thil plejer ikke at være noget, vi overvejer. Det bliver det automatisk, når sønnen deltager som en af de små i konservatoriets percussion-ensemble, der tryller de snævre gader om til karnaval i Rio. Sådan Champagne-style.

Der er ikke så meget vrik med numsen i Thil, men masser af landlige kyser med matchende forklæder og panier over armen for ligesom at antyde høsttemaet.

De unge mennesker når fem performances på to timer, og mange, mange mennesker kommer for at høre, oplyser vores søn bagefter.

Vi andre når også at se degorgering à la volée - hånddegorgering med en form for samfundshjælper - og det videre forløb med apparatur fra begyndelsen af det 20. århundrede, manøvreret sådan lidt showtime af tipoldebørnene i anledning af høstfesten.

Thil har mange andre esser i ærmet.

Jeg har f.eks. aldrig ført set en traktor fra 1950'erne trutte røgringe. Men den slags kunster er der altså folk, der mestrer.

Gamle biler støder vi af og til ind i. De har deres egen charme. Det er den slags, man ellers primært ser i Tintin. En ældgammel lastbil med et par høstprinsesser på ladet.

Og så er der husflidsprojekterne: Byg en tønde i naturlig størrelse med gamle champagnekorkpropper. Eller hvad med et stort skilt i landsbyens festlade sat sammen af capsules fra de champagneflasker, man har gjort kål på i årenes løb. De har deres egen rustikke charme.

Salg af pølser fra Haute-Savoie springer vi over, selvom deres charcuterie ikke plejer at fejle noget. Jeg er mere tiltrukket af det lille hjørne i laden, hvor nogle af festkomitéens kvinder sælger hjemmebagte kager. Hvor har jeg dog allerede bagt mange kager til alt muligt, som jeg derefter har kunnet købe tilbage stykvis. En flok af arrangørerne har også været i gang, og det har sin egen charme, at hvert sæt hænder kan komme i brug til noget.

Lige præcis dét kunne jeg godt lide ved høstfesten i Thil - den 12. af slagsen - det er folk, der laver arbejdet, ikke penge for at tjene flere penge. Ingen skal vise sig frem på elegante måder. Alt tyder på, at det en ægte høstfest. Fint nok, at de unge musikmennesker kan give en hurtig rytmisk fest tilbage for den musikuddannelse, de selv får, og nogle og tyve percussionister er rimelig effektivt, skal jeg hilse og sige. Men jeg er selvfølgelig også et ret taknemmeligt publikum.

Billedalbum er på Facebook.

Vinhøst 2014: Hed høst og tunge spande

Vores vinhøst er slut. Vi sluttede vinhøsten blandt de sidste i Vertus. Årets gode, store druer uden den mindste antydning af skimmel gav os mod på at lade dem hænge lige lidt længere.
Det kræver godt med is i maven at udskyde sin start i flere dage, når de fleste andre for længst er i gang. For holder det gode vejr?

Omvendt gør den potentielle gevinst lidt ekstra spænding umagen værd. Det er præcis i dette krydsfelt mellem katastrofe og perfektion, at den vin, der skal blive til champagne, kan skifte klasse fra gedigen eller god til glimrende eller det helt specielle, som vi søger mod.

Vi begyndte den 17. september og klippede årets sidste klase den 23. september. I alt 47 tons druer, hvor vi beholder en mindre del i form af 6.-8.000 flasker champagne af forskellige typer. Resten sælger vi. Lad os, mens vi foreløbig venter på vinen, fortælle lidt om årets druer.

Ekstra spænding, god gevinst
Alt godt i Champagne begynder med sunde, søde og syrlige druer, og hvis ellers det sunde og det sure i form af H2SO4 er i orden, og vejret i øvrigt arter sig, kan godt kun blive bedre, hvis de grønne blade får flere timer til at hobe mere sukker op.

Med en sol, der de første fire høstdage sendte varmen helt op på 27 grader Celsius mod sædvanlige 17, var vejret i 2014 snarere en udfordring på grund af hede end væde. Ingen husker nogensinde at have haft så varm en vinhøst hos os.

Mere varme og færre blade
Varmt var det allerede i juni, da vinstokkene blomstrede. En periode, der ellers så tit er forstyrret af kulde og regn. I 2014 var varmen frugtbar, og mange druer udviklede sig i vores parceller. Sommeren fulgte efter i gråt, og både juli og august bød på flere kraftige regnfald.

En kombination af en velvillig september med sol og varme i overflod og timers vandringer med hækkesaks for at fjerne skyggende blade fik disse mange og store druer til at modne flot og sikrede til det sidste den udluftning, der er bedste middel mod råd de sidste uger før høst.

På vores tredje høstdag plukkede vi Chardonnay-druer nok til at forsyne os med endnu en parcel-vin af 100% egen produktion. I tidligere høstår har vi sorteret druerne direkte foran planterne for kun at tage højeste kvalitet. 2014 var alle druer bedst, og "qu'est-ce qu'elles sont belles, les grappes" et fast omkvæd blandt vores12 plukkere i rækkerne

Parcel-champagne 2014
Disse flotte druer er nu et skridt videre på vejen. Alt har foreløbigt kun tegnet fint, men det er endnu for tidligt at tillade sig alt for mange og faste meninger. Vi sparer lidt på ordene og konstaterer blot, at duften af gærende druemost hænger tungt ved presser og tanke. Om en uges tid er den første alkoholiske gæring slut, og der er stadig laaaaang vej til den færdige champagne. Forvent ikke mere nyt før om adskillige måneder.

Foreløbig fortsætter vi salget af vores assemblage-champagner Tradition og Noirs & Blancs, Blanc de Blancs (årgang 2007) og Selection (årgang 2006) og roséerne på primært Chardonnay (Rosé d'Assemblage) og 100% Pinot Noir (Rosé de Saignée).

Varme høsthilsener Solveig Tange & Alain Gérard, september 2014.

Billederne finder du på Facebook:
Den 1. dag, den 2. dag, den 3. dag, den 4. dag, den 5. dag, den 6. dag og den 7. dag.

Paris - here we come

 

En lille, hurtig tur til Paris er altid på sin plads.

Den 23. oktober kommer vi med varevognen, forhåbentlig godt fyldt op med champagne.

Men det bestemmer du... send gerne en mail, hvis du vil have mere at vide.

Vi tager en halv euro per flaske for at levere, og ellers er priserne de samme som på landet. Vi plotter din adresse ind i GPS'en, hvis vi kan sætte mindst fire kasser af. Overvej at slå dig sammen med naboen eller vennerne, hvis 24 flasker er i overkanten af dit forbrug.

Du betaler dermed fra 16 til 26 euro per flaske, og det får du ikke meget champagne for i Paris.

Jeg vil foreslå vores brut sans année, Tradition, til velkomst og forretter med for eksempel østers, kammuslinger eller kaviar.

Du kan prøve vores anden brut uden årgang, Noirs & Blancs, som er en oplagt ledsager til tapas af forskellig slags og et godt match til en velmodnet Brie de Meaux.

Overvej eventuelt vores millésime Selection 2006, som er oplagt til champagne og en elegant ledsager til alt, hvad der smager af efterår: Nødder, æbler, svampe, and og meget mere.

Vores Rosé de Saignée er det tætteste, du kommer på rødvin med bobler, og derfor matcher den mange forskellige retter med smag.

Eller også bare sig selv. Alle vores champagner finder deres plads i et måltid såvel som på egen hånd. Sådan er det med champagne.

Vi har også vores halvsøde Tradition demisec på lager samt Rosé d'Assemblage, som du roligt kan investere i til sushi eller bisque på rejer eller hummer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Og nu ikke noget med mudder: Besøg i vinen

 

"Og nu ikke noget med at sende gæsterne ned i en mudret vinmark," formanede turarrangøren for en uges tid siden.

Så det lovede jeg at lade være med. Kunden bestemmer.

Land eller by
På det tidspunkt havde det stort set ikke regnet siden midten af august, så det løfte regnede jeg nok med at kunne holde. Men... en vinmarksvandring er jo uanset nedbørsmængden en anelse mere rustikt end de salonfæhige brolagte gårde på champagneslottene i Épernay. Som nu Moët & Chandon, som gruppen besøgte dagen før os, og som er i den størrelsesmæssigt stik modsatte ende af skalaen.

Men vi har jo altså gjort det til vores speciale, at vi taler bedst om vin, når vi også kan røre ved dem, se dem, og les Crochettes er sådan en god legeplads. Der er meget at tale om, og spørgsmålene kommer i en strid strøm helt af sig selv, når vi først er der, og folk kan se på druerne. Denne gang kunne de ligefrem selv plukke en klase og smage direkte på åstedet.

Hvorfor hænger der for eksempel adskillige kilo meget flotte Pinot Noir og Pinot Meunier en uge efter vinhøsten? Hvorfor er der plantet Pinot i begyndelsen af rækkerne og Chardonnay lidt længere oppe. Hvorfor er der græs i vores rækker - og Farmers kløver - men ikke i fætterens. Hvorfor er den ene halvdel af bakken foran parcellen beplantet med vinstokke men ikke den anden? Og meget mere...

Udendørs smagning i oktober
En tidlig onsdag morgen fik vi besøg af en snes morgenfriske danske gæster, som vi installerede i gården udenfor høsthuset på stole og bænke og hvad vi nu kunne finde frem. Tænk, den 1. oktober og temperaturen var milde og venlige 15 grader. Flere stod i skjorteærmer, da jeg kort fortalte om vores arbejde, hvordan vi begyndte, og hvordan vi år for år bevæger os lidt længere fremad med vores firma og vores champagner.

Og så gik vi ellers over til at smage champagne, som Alain fortalte om i lidt flere detaljer end sædvanligvis, fordi vi på forhånd havde fået besked om, at gæsterne her havde fået en masse at vide om champagne i bussen. Godt så, vi tog dem på ordet, og vidste de ikke alt om vores méthode champenoise, kunne vi dog komme længere rundt i materien, fordi vi ikke brugte tid på de grundlæggende finesser.

Men å, man bliver så tør i munden af alle de ord, havde vinguiden på forvejen nævnt for mig. Hvorfor er det lige, at man først skal smage, efter at man har hørt en hel masse, anførte han. Jeg kender godt problematikken. Når man er den, der fortæller, bliver man også pænt tør i munden, inden det endelig bliver tid til at smage. Så klokken ni om morgenen eller ej, vi valgte at gå direkte til biddet og hurtigt få skænket i glassene.

Vi smagte Tradition, vores assemblage uden årgang, der på mange måder er den allermest klassiske champagnetype og derfor uundgåelig enten i denne eller i Noirs & Blancs-versionen, og fortsatte med en Selection, som smager som efterår på flaske. Meget passende en 1. oktober, hvor vi har plukket æbler, og valnødderne begynder at rasle ned.

Roséer og interesse for
Videre til kooperativet, hvor vi gik igennem presseafdelingen, vinafdelingen, et mindre udvalg af tankene og et kort kig til kældrene. De folk havde under alle omstændigheder set kældre nok, sagde de. Hvorpå vi sluttede visitten af i kantinen med endnu to glas champagne, denne gang af den lyserøde type: En Rosé d'Assemblage til velkomstdrink eller begyndelsen af et måltid, og en Rosé de Saignée, der kan bære lidt af hvert og i høj grad kan fungere som en madchampagne.

Alt i alt godt tre timer med lige så mange lokationer involveret. Ikke ringe, sådan en dag skal vi ikke mindst have styr på logistikken, ellers går tiden med de forkerte ting. Det vigtige er jo mødet mellem gæsterne, vinene og os, selvom der aldrig er tid nok til det hele. Jeg finder f.eks. aldrig ud af så meget, som jeg egentlig gerne ville, fordi jeg har også har meget at fortælle.

Da vi sagde farvel, fortalte rigtig mange af gæsterne mig, at besøget i vinmarken var meget interessant, og det var jeg jo rigtig glad for at høre, fordi vores fokus er lige der. Sådan går det nu også for det meste. Vi skal ned og rode med de planter for, at et besøg bliver rigtig godt. Det kan ikke siges for tit, at god vin begynder i det fri, og det er også det rigtige sted at fortælle om begyndelsen på champagnen.

Tilbage er bare at nyde boblerne, og tænk, det går ofte også endnu bedre, når man ved lidt mere om, hvor de kommer fra.

Vinhøsten er slut II

Vi sluttede vinhøsten for næsten en uge siden.

Det har I allerede læst, jeg ved det godt.

Her kommer links til resten af billedserierne, der ligger på Facebook.

En serie per dag:



Onsdag den 17. september: Den 1. dag

Torsdag den 18. september: Den 2. dag

Fredag den 19. september: Den 3. dag

Lørdag den 20. september: Den 4. dag

Søndag den 21. september: Den 5. dag

Mandag den 22. september: Den 6. dag

Tirsdag den 23. september: Den 7. dag

Vinhøst varer syv dage hos os år efter år. Flere billeder, nye serier à syv vil følge om et års tid.

I mellemtiden har vi masser af arbejde at tage fat på.

I vinen, med vinen og med at sælge den.

En af mine foretrukne metoder er at fortælle om det hele, og det foregår på vores side på Facebook, som et nyhedsbrev nogle gange om året (mail med høstbrev er på vej), det levende ord i Soulieres eller i Danmark, Paris eller andre steder og så lige her på bloggen, hvor fortællingerne begyndte i 2004, og hvor de fortsætter i 2014, fordi jeg godt kan lide det.

Hvis du blev tør i munden af alle disse billeder, fulgt af alle disse ord, så snup et godt glas til weekenden.

Her hos os har vi lige haft en stor gruppe gæster, som kom tidligt på morgenen og ikke drak helt op. Vi drikker stadig rester, og det er helt okay, hvis udgangspunktet er godt.

God weekend.

Vinhøsten er slut

Vi sluttede vinhøsten for næsten en uge siden.

Resultatet: Over 40 tons fantastisk flotte druer, der nu gærer for fuld udblæsning.

De første billeder ligger i tre serier:

Onsdag den 17. september: Den 1. dag

Torsdag den 18. september: Den 2. dag

Fredag den 19. september: Den 3. dag

Flere billeder følger. Vinhøst varer syv dage hos os år efter år.

Stræk og bøj i vinen

 

Et emne, jeg ikke husker fra tidligere år i den lokale avis, er stræk og bøj.

Vinhøst er barske løjer for kroppen. Ikke mange af deltagerne er vant til den form for fysiske anstrengelser. At plukke vindruer ved planter, hvis højder er 1,2 meter er på en måde mere barnemad end så meget andet, men vi har ikke så mange børn i arbejdsstyrken.

Gode stillinger
Avisen har talt med to fysioterapeuter.

De fraråder den foroverbøjede stilling, hvor man bøjer ryggen ned over vinstokken. Det er i længden for hårdt. I stedet foreslår de at bøje det ene knæ, og de må vel vide, hvad der virker. Umiddelbart lyder den stilling dog ikke alt for god for kadencen, og et vist tempo er også en del af en god afvikling. Til alt bør man skifte stilling hver 30. minut.

 

Mulige stillinger
Jeg skal hilse og sige, at det kommer helt af sig selv. Der findes ikke rigtig gode stillinger, mig bekendt. Måske lige med undtagelse af at plante sig på bagdelen, men det er heller ikke alt for godt for tempoet, så den plejer jeg personligt at gemme til sidst på dagen.

At varme op og ned er til gengæld ikke helt dumt. Et år havde vi en kommende sportslærer i blandt os, der venligst varmede lidt op og ned for dem, der var intereseret i det.

Den første løbetur
Sidste år havde vi en toptrænet tidligere soldat på holdet.

Efter den første dags plukning løb han en tur på 10 kilometer. En tur, der vakte en vis opsigt blandt os andre. Men, som jeg har fortalt historien lige siden, det var kun den første dag.

De andre dage var han træt ligesom alle andre.

Sidste druemåling bestemmer første klip

 

Sidste druemåling. Den vil bestemme rækkefølgen.

Sukkeret stiger, det gør spændingen også.

Haves 9,5% vol
Vi er oppe på mellem 8,5% og 9,5% vol. for Chardonnay og Pinot-druer i vores i alt syv parceller (kort): Øvre og nedre Chardonnay samt øvre og nede Pinot i Loisy-en-Brie, Chardonnay og Pinot i Belles Feuilles og Chardonnay i les Crochettes i Soulieres.

Generelt set viser den seneste statistik - nummer 10 - at modningen mangler få streger for at nå de 100%, der er kun lidt gråskimmel (cirka 10% i Marne). I øvrigt er der kun ret få indrapporteringer, folk er i gang med deres personlige planlægning, og en hel del er også allerede i gang med at høste i både Montagne de Reims og i Côte des Blancs.

Solen skinner, nætterne er friske. Med omkring 10-12 grader klokken syv om morgenen kan jeg vel dårlige kalde dem kølige.


Ønskes 10,5% vol
Vi håber på at nå over 10,5% vol i næste uge, når det går løs.

Planen er at fylde endnu en presse med egne Chardonnay-druer for at lave endnu en 100% Tange-Gerard.

Herude begynder mange folk på mandag, og selv holder vi vejret og går i gang onsdag. Rækkefølgen bestemt af denne sidste målingen af druerne.

Læs også:

Vores 1. måling: Plukket, vejet, målt og presset

Vores 2. måling: To uger til start

Generel måling: 2014 nærmer sig