05 December, 2014

91 points til tre Tange-Gerard

 
Posted by Picasa
Vores champagner har været med i en større dansk decembersmagning, de fire flasker foroven og desuden Rosé de Saignée og Selection 2006. Resultatet er glimrende, synes vi. Gå direkte til bunden, hvis du interesserer dig mere for flaske end for tal.

For et par dage siden modtog jeg et mindre uddrag af Vinbladet som PDF-fil med resultatet. Vi finder det glimrende.

91 points til tre af seks
I anledning af julefest og årsskift er temaet champagne, og der er lidt af hvert om det, vi elsker, blandt andet en større artikel om os - det er vi da ikke særligt utilfredse med - og så deltager vores seks brut'er i en større smagning af knapt 200 forskellige champagner.

Vinbladets smagere vurderer de seks sådan her:

Tradition: 89 points
Noirs & Blancs: 91 points
Blanc de Blancs: 91 points
Selection: 91 points
Rosé d'Assemblage: 89 points
Rosé de Saignée: 90 points

Det er første gang, at vi har alle vores brut-champagner med i et stærk felt, hvor blandt også Mandois, Diebolt-Vallois, Locret-Lachaud, Launois, Pierre Peters, Henri Giraud, Philipponat og mange flere er med.

Vi synes selv, at placeringerne er gode. Vores Blanc de Blancs, Selection og Noirs & Blancs deler således placering med så gode champagnenavne som Bonnaire, Launois, Diebolt-Vallois og Flèury, og da det som sagt er første gang for vores flasker, kan smagerne ikke have haft meget "plejer" at bygge på.

Hvordan smagningen nærmere er afviklet, fremgår ikke af det uddrag, jeg har set, men måske står der mere i det færdige blad, som jeg ikke har set endnu.

For høj score eller for lav
Flere har allerede sendt mig kommentarer, og forstår ikke alle placeringer.

Tradition er der f.eks. flere, der finder bedømt for svagt.

Jeg tror, det er ret typisk for den at underpræstere, fordi den topper forholdsvis længe efter at den har været i handlen. Det er ærgerligt, at vi ikke har lager til at gemme den i fem år ekstra. Eller 10.

Andre mener, at Tradition får for lav score og Noirs & Blancs for høj i forhold til hinanden.

Det ved jeg ikke, men det er ret typisk, at nogle kunder er meget til Tradition og dens syre, og andre foretrækker Noirs & Blancs'en frugt. Få køber begge typer, hvilket fortæller mig, at ganer er kalibreret forskelligt. Hverken mere eller mindre.


Jeg er ikke teknisk begavet nok til at lægge et hurtigt link her, så hvis du ikke abonnerer på bladet, kan du måske finde på biblioteket eller købe det hos Vinbladet.


Her skaffer du en flaske
Og det vigtigste til sidst. Hvordan får du nu fat i en flaske?

Du kontakter en af vores forhandlere i Danmark Champagneselskabet eller Thingstedhus i Østjylland.

Hvis du allerede er i Kbh K, kan du smutte forbi le Petit vinbar i Torvehallerne.

Eller du smager på en af de tre restauranter, der nu har en eller flere af vors champagner på kortet: Restaurant Godt i Gothersgade, Kbh K, restaurant Knapp ved Åbenrå og Vallø Slotskro.


No comments: