Et emne, jeg ikke husker fra tidligere år i den lokale avis, er stræk og bøj.
Vinhøst er barske løjer for kroppen. Ikke mange af deltagerne er vant til den form for fysiske anstrengelser. At plukke vindruer ved planter, hvis højder er 1,2 meter er på en måde mere barnemad end så meget andet, men vi har ikke så mange børn i arbejdsstyrken.
Gode stillinger
Avisen har talt med to fysioterapeuter.
De fraråder den foroverbøjede stilling, hvor man bøjer ryggen ned over vinstokken. Det er i længden for hårdt. I stedet foreslår de at bøje det ene knæ, og de må vel vide, hvad der virker. Umiddelbart lyder den stilling dog ikke alt for god for kadencen, og et vist tempo er også en del af en god afvikling. Til alt bør man skifte stilling hver 30. minut.
Mulige stillinger
Jeg skal hilse og sige, at det kommer helt af sig selv. Der findes ikke rigtig gode stillinger, mig bekendt. Måske lige med undtagelse af at plante sig på bagdelen, men det er heller ikke alt for godt for tempoet, så den plejer jeg personligt at gemme til sidst på dagen.
At varme op og ned er til gengæld ikke helt dumt. Et år havde vi en kommende sportslærer i blandt os, der venligst varmede lidt op og ned for dem, der var intereseret i det.
Den første løbetur
Sidste år havde vi en toptrænet tidligere soldat på holdet.
Efter den første dags plukning løb han en tur på 10 kilometer. En tur, der vakte en vis opsigt blandt os andre. Men, som jeg har fortalt historien lige siden, det var kun den første dag.
De andre dage var han træt ligesom alle andre.
No comments:
Post a Comment