Høstfest i landsbyen Thil plejer ikke at være noget, vi overvejer. Det bliver det automatisk, når sønnen deltager som en af de små i konservatoriets percussion-ensemble, der tryller de snævre gader om til karnaval i Rio. Sådan Champagne-style.
Der er ikke så meget vrik med numsen i Thil, men masser af landlige kyser med matchende forklæder og panier over armen for ligesom at antyde høsttemaet.
De unge mennesker når fem performances på to timer, og mange, mange mennesker kommer for at høre, oplyser vores søn bagefter.
Vi andre når også at se degorgering à la volée - hånddegorgering med en form for samfundshjælper - og det videre forløb med apparatur fra begyndelsen af det 20. århundrede, manøvreret sådan lidt showtime af tipoldebørnene i anledning af høstfesten.
Thil har mange andre esser i ærmet.
Jeg har f.eks. aldrig ført set en traktor fra 1950'erne trutte røgringe. Men den slags kunster er der altså folk, der mestrer.
Gamle biler støder vi af og til ind i. De har deres egen charme. Det er den slags, man ellers primært ser i Tintin. En ældgammel lastbil med et par høstprinsesser på ladet.
Og så er der husflidsprojekterne: Byg en tønde i naturlig størrelse med gamle champagnekorkpropper. Eller hvad med et stort skilt i landsbyens festlade sat sammen af capsules fra de champagneflasker, man har gjort kål på i årenes løb. De har deres egen rustikke charme.
Salg af pølser fra Haute-Savoie springer vi over, selvom deres charcuterie ikke plejer at fejle noget. Jeg er mere tiltrukket af det lille hjørne i laden, hvor nogle af festkomitéens kvinder sælger hjemmebagte kager. Hvor har jeg dog allerede bagt mange kager til alt muligt, som jeg derefter har kunnet købe tilbage stykvis. En flok af arrangørerne har også været i gang, og det har sin egen charme, at hvert sæt hænder kan komme i brug til noget.
Lige præcis dét kunne jeg godt lide ved høstfesten i Thil - den 12. af slagsen - det er folk, der laver arbejdet, ikke penge for at tjene flere penge. Ingen skal vise sig frem på elegante måder. Alt tyder på, at det en ægte høstfest. Fint nok, at de unge musikmennesker kan give en hurtig rytmisk fest tilbage for den musikuddannelse, de selv får, og nogle og tyve percussionister er rimelig effektivt, skal jeg hilse og sige. Men jeg er selvfølgelig også et ret taknemmeligt publikum.
Billedalbum er på Facebook.
No comments:
Post a Comment