Det er historiske novemberdage - våbenstilstandsdagen er lige om hjørnet, Berlinermuren faldt for 25 år siden, og jeg er den heldige ejer af nogle små stykker, som min veninde huggede ud af muren til mig med en stor hammer, hun lånte af ejeren.
Vi venter en del gæster.
De næste dage handler stort set kun om at tale om og drikke champagne.
Jeg tænker dog, at der er risiko for at jeg bliver en smule rørstrømsk af al den historie.
Udover murbrokkerne bærer jeg rundt på mødet med Annette, en pige fra det daværende Østberlin, som jeg mødte året før og lige efter eller snarere under Murens fald i en lille østrigsk provinsby og siden i Wolfsburg i det daværende Vesttyskland. Jeg husker både hende og hendes far som ret kloge, og brudstykker af vores udvekslinger har jeg båret med mig lige siden. Det kunne være så fint at møde hende for tredje gang. Facebook? F-a-a-a-c-e-b-o-o-o-o-o-o-k...
Det kan være, at jeg ligefrem finder på at vise mine mauerminder. Det er ellers ikke så tit, at de kommer frem.
Okay weekend, tænker jeg. Glassene står naturligvis klar. INAO.
No comments:
Post a Comment