Og nu ikke noget med mudder: Besøg i vinen

 

"Og nu ikke noget med at sende gæsterne ned i en mudret vinmark," formanede turarrangøren for en uges tid siden.

Så det lovede jeg at lade være med. Kunden bestemmer.

Land eller by
På det tidspunkt havde det stort set ikke regnet siden midten af august, så det løfte regnede jeg nok med at kunne holde. Men... en vinmarksvandring er jo uanset nedbørsmængden en anelse mere rustikt end de salonfæhige brolagte gårde på champagneslottene i Épernay. Som nu Moët & Chandon, som gruppen besøgte dagen før os, og som er i den størrelsesmæssigt stik modsatte ende af skalaen.

Men vi har jo altså gjort det til vores speciale, at vi taler bedst om vin, når vi også kan røre ved dem, se dem, og les Crochettes er sådan en god legeplads. Der er meget at tale om, og spørgsmålene kommer i en strid strøm helt af sig selv, når vi først er der, og folk kan se på druerne. Denne gang kunne de ligefrem selv plukke en klase og smage direkte på åstedet.

Hvorfor hænger der for eksempel adskillige kilo meget flotte Pinot Noir og Pinot Meunier en uge efter vinhøsten? Hvorfor er der plantet Pinot i begyndelsen af rækkerne og Chardonnay lidt længere oppe. Hvorfor er der græs i vores rækker - og Farmers kløver - men ikke i fætterens. Hvorfor er den ene halvdel af bakken foran parcellen beplantet med vinstokke men ikke den anden? Og meget mere...

Udendørs smagning i oktober
En tidlig onsdag morgen fik vi besøg af en snes morgenfriske danske gæster, som vi installerede i gården udenfor høsthuset på stole og bænke og hvad vi nu kunne finde frem. Tænk, den 1. oktober og temperaturen var milde og venlige 15 grader. Flere stod i skjorteærmer, da jeg kort fortalte om vores arbejde, hvordan vi begyndte, og hvordan vi år for år bevæger os lidt længere fremad med vores firma og vores champagner.

Og så gik vi ellers over til at smage champagne, som Alain fortalte om i lidt flere detaljer end sædvanligvis, fordi vi på forhånd havde fået besked om, at gæsterne her havde fået en masse at vide om champagne i bussen. Godt så, vi tog dem på ordet, og vidste de ikke alt om vores méthode champenoise, kunne vi dog komme længere rundt i materien, fordi vi ikke brugte tid på de grundlæggende finesser.

Men å, man bliver så tør i munden af alle de ord, havde vinguiden på forvejen nævnt for mig. Hvorfor er det lige, at man først skal smage, efter at man har hørt en hel masse, anførte han. Jeg kender godt problematikken. Når man er den, der fortæller, bliver man også pænt tør i munden, inden det endelig bliver tid til at smage. Så klokken ni om morgenen eller ej, vi valgte at gå direkte til biddet og hurtigt få skænket i glassene.

Vi smagte Tradition, vores assemblage uden årgang, der på mange måder er den allermest klassiske champagnetype og derfor uundgåelig enten i denne eller i Noirs & Blancs-versionen, og fortsatte med en Selection, som smager som efterår på flaske. Meget passende en 1. oktober, hvor vi har plukket æbler, og valnødderne begynder at rasle ned.

Roséer og interesse for
Videre til kooperativet, hvor vi gik igennem presseafdelingen, vinafdelingen, et mindre udvalg af tankene og et kort kig til kældrene. De folk havde under alle omstændigheder set kældre nok, sagde de. Hvorpå vi sluttede visitten af i kantinen med endnu to glas champagne, denne gang af den lyserøde type: En Rosé d'Assemblage til velkomstdrink eller begyndelsen af et måltid, og en Rosé de Saignée, der kan bære lidt af hvert og i høj grad kan fungere som en madchampagne.

Alt i alt godt tre timer med lige så mange lokationer involveret. Ikke ringe, sådan en dag skal vi ikke mindst have styr på logistikken, ellers går tiden med de forkerte ting. Det vigtige er jo mødet mellem gæsterne, vinene og os, selvom der aldrig er tid nok til det hele. Jeg finder f.eks. aldrig ud af så meget, som jeg egentlig gerne ville, fordi jeg har også har meget at fortælle.

Da vi sagde farvel, fortalte rigtig mange af gæsterne mig, at besøget i vinmarken var meget interessant, og det var jeg jo rigtig glad for at høre, fordi vores fokus er lige der. Sådan går det nu også for det meste. Vi skal ned og rode med de planter for, at et besøg bliver rigtig godt. Det kan ikke siges for tit, at god vin begynder i det fri, og det er også det rigtige sted at fortælle om begyndelsen på champagnen.

Tilbage er bare at nyde boblerne, og tænk, det går ofte også endnu bedre, når man ved lidt mere om, hvor de kommer fra.