31 October, 2013

Det danske vinland

 
Posted by Picasa
Nogle få pionerer dyrker allerede vin i Danmark. Om nogle få tiår vil det danske vejr være så meget varmere, at mere omfattende vindyrkning end i læ på sydvendte skråninger vil være muligt.

Det siger en begejstret agrarøkonom, Jørgen E. Olesen fra Århus Universitet, til Foodculture.

Det er ikke første gang, at jeg læser budskabet her fra denne mand, og jeg synes måske, at han indtil videre er lidt alene. Men på den anden side, vinstokkene er der jo, og selvom de står spredt i Danmark, er det vist ingen tvivl om, at der kommer flere og flere hvert år.

Maritimt, kontinentalt
Varmere vejr er jo helt sikkert en faktor.

Til gengæld har vi aldrig helt forstået, hvorfor ingen taler om nedbør. I Danmark er klimaet maritimt. Det regner mere end i et kontinentalt klima. Som i Alsace, som meget ofte er referencen, hvor klimaet desuden er helt specielt, fordi området er en dal mellem to bjergkæder, Vogeserne på den franske side og Schwartzwald på den tyske.

Men ok, umuligt, er det jo ikke, selvom man er tæt på havet. I Bordelais-området, lige ved siden af Atlanterhavet, bliver der som bekendt lavet ganske glimrende vin ;-D

I øvrigt sætter vi selv stor pris på vores kontakter med jer, danske vinbønder, så kom da endelig bare i gang.

Så må vi andre rette blikkene sydpå, og flytte vores parceller fra skråningerne ned på fladt land. Kunne det give os lidt flere hektar i produktion, ville det passe os fint.

Mere om et af flere, gode besøg i det danske vinland. På det mere professionelle plan har vi da forresten også besøgt Lone og Søren i Østjylland. Selv på Bogø har vi denne sommer byttet vin.

No comments: