Vores første parcel-cuvée

 

Vi har taget springet, klaret mosten, og her er den så. Sådan ser den ud.

Den vin er vores første 100% egen most, presset af druer, som vi med vores gode team har fået i kasserne. Det kræver nemlig mere end en almindelig arbejdsdag at fylde en presse på 8.000 kilo.

Især da et år som 2013, hvor Chardonnay-druerne har haft hårde vilkår. Så meget så de kloge i avisen taler om to høststarter.

Det kan vi såmænd godt bekræfte set ude fra parcelperspektivet.

Chardonnay-kulde og Pinot-varme
Chardonnay - det ved I jo - er vores early bird, der er først fremme med knopperne, bladene og blomsterne. I år under vinterlige forhold i stedet for de milde sommertemperaturer, der befordrer en god bestøvning. Mængden er der ikke noget i vejen med. Der er det antal klaser, vi plejer at se, men de er meget mindre end normalt.

Pinot-planterne derimod ventede kløgtigt med at hænge blomsterne frem, til vejret havde vendt sig først i juli. Fra kolde og halvvåde dage fik vi bagende varm sommer i to måneder.

Forskellen kan vi tælle. Pinot-klaserne hænger store, flotte og tætte på planterne.

Chardonnay derimod klipper vi så mange gange, som vi plejer, men vi lægger en tredjedel færre kilo i vores spande, og så behøver man vel ikke den udvidede prøve i noget som helst for at gennemskue, at det dermed tager længere tid at nå op på de 8.000.

 

Skurkene hedder coulure og millerandage, og vi tilslutter blot alle de andre vinbønder i Côte des Blancs med lignende problemstillinger. Det ene fænomen betyder, at et antal bær i en klase ikke udvikler sig fra knappenålsstadiet, og det andet, at det, der skulle blive til bær, simpelthen falder af.

Vi klarede det altså alligevel, og så er resten jo lige meget. Vi er meget glade.

Mosten er rig. Den indeholder den mængde sukker, vi har brug for til vin. Tung, sagde en af de kloge i cuverie'et.

 

Det ved jeg ikke.

Men jeg ved, at dem, der passer godt på deres vin, går og venter og venter på det rigtige tidspunkt for at lande på noget, der minder om dette resultat.

Det er ikke helt enkelt, fordi vi ikke måler hver dag, fordi vi skal have et hold plukkere på plads i én uge og ikke i tre, og fordi vi endelig ikke kan forudsige forholdene og den virkning, de vil få, indtil vi når præcis det tidspunkt, hvor druerne vil lande i kasser.

Men sådan er netop kunsten i det her.

Chardonnay overhalede indenom
Chardonnay-druerne lå bagefter Pinot'erne et stykke tid. De hårde forhold i år og alt det der, men de har så alligevel evnet at overhale i en hård slutspurt og komme foran Pinot'erne i modenhed. Helt enkelt fordi der er så mange færre Chardonnay-klaser, og så kan de modner meget hurtigt til allersidst.

 

Fredag stod vores most i débourbage-tanken. Her står den et halvt til et helt døgns tid, mens de større sedimenter som druesten og den slags synker til bunds.

I dag bliver den pumpet herover, hvor der er gjort klar.

Om 10-14 dages tid vil vi have en ganske ung vin. En Blanc de Blancs fra 2013, som er gæret af most fra vores tre lieu-dits parceller.

Det er svært ikke at trække smilebåndene op. Selvom ventetiden vil være lang.

Skål fra Champagne og god weekend.