Hver sommer sine faldne kæmper, og det gælder om at få de døde vinstokke trukket op, så vi hurtigst muligt kan få efterfølgeren i jorden. Vi genplanter ikke lige med det samme. Men jo hurtigere vi fjerner, hvad der er dødt, jo hurtigere er jorden klar igen.
Mønsteret er ret klart.
De få, de mange
I Soulières er der forholdsvis få. Dem klarer Alain og traktoren alene. I Loisy ser sagen anderledes ud, så der går jeg med, for at han kan blive på traktoren, mens jeg klarer kædetrækket på jorden.
Det er som ofte før den øvre Pinot Meunier-parcel, der gør knuder. Vi er gået i gang med at genplante den med Pinot Noir. Med det tempo, i hvilket de andre forgår, skulle det vare omkring 10 år. Det bliver skønt nok at få flere af dem. Vi er vist forbi grædepunktet, der er ikke så meget andet at gøre end at spytte i næverne, så det gør vi.
Hvert efterår skal stubbene væk. Hvert forår skal nye efterfølgere i jorden. Og så får den store genplantning vel en ende en dag, når vi har vores første store parcel med Pinot Noir.
No comments:
Post a Comment