23 September, 2013

Vinhøst den 2. oktober

 
Posted by Picasa
Endelig kender vi startdatoen for årets vinhøst.

Vi kan begynde den 2. oktober. Nogle, f.eks. Vertus, begynder nogle før, og atter begynder først den 6. oktober.

Tankene er ved at blive gjort klar til årets nye vine.

Omsider kunne jeg godt tilføje. Søndag så jeg en lille fugleflok over en vinmark i Côte des Blancs, og jeg må indrømme, at det løber koldt ned ad ryggen ved tanken om fuglefest på de modne druer inden høststart. Tidligere - dengang vinhøst i oktober var almindeligt - pakkede vinbønderne deres marker ind i net. Vi får se.

Ikke siden sidst i 1980'erne har Champagne oplevet så sen en vinhøst. Vi har endnu til gode at se, hvad der så kan komme ud af det. Foreløbig har druerne set meget fine ud, men frygten for råd stiger med fugtigt og tåget vejr, og den slags er ret almindeligt sidst i september.

Næste har meteorologerne været så venlige at love fint vejr og sol. Aftenerne og nætterne er også forholdsvis varme, og det hjælper altsammen.

Alligevel havde vi nu nok ikke haft noget imod at begynde en dag eller to før. Sandt nok kan vores druer godt tåle at hænge lidt længere, men vi har også brug for at kunne sortere nok uden råd. I alt kan vi plukkeop til 10.500 kilo per hektar. Vi regner vist ikke at have voldsomt meget mere.

Løsningen blev at hyre to folk mere for at blive hurtigere færdig.

Denne kommende uge byder på mere rengøring, årets mest omfattende indkøb og flere prøver fra marken.

 
Posted by Picasa

No comments: