En fugtig vinter, et meget koldt forår fulgt af en ganske vidunderlig og varm sommer.
Det lyder som vinåret 2013 taget på kornet, og det er det sådan set også.
Interessant nok har der tidligere været en lignende - lidt atypisk - årgang, og man skal have været med i flere år end os for at huske den. Champagnehuset Lansons chef de cave står foran sin 42. vinhøst, og han husker desuden de forskellige års karakteristika.
Han fortæller til den regionale avis, l'Union, at året 1983 havde de selvsamme egenskaber som altså nu 2013.
Sporten her i Champagne er så naturligvis at huske, hvilke vine det gav dén gang.
Kældermesteren benævner Pinot-druerne som kraftigt aromatiske og behageligt afrundede, mens han husker Chardonnay-druerne som af stor finesse og en overraskende afrundethed. Det sidste forbinder man normalt slet ikke med Chardonnay.
Alt i alt vine af højt niveau og champagner med mulighed for lang levetid.
Vi får se. Hvem ved? Måske vil årgang 2013 mest af alt bare ligne sig selv.
No comments:
Post a Comment