Dyner og den grønne maskine

 

Sol fra den skønneste højblå septemberhimmel. Sådan lyder opskriften på vejret fra i hvert fald den seneste halvanden uges tid.

Det er godt for vores vindruer, der jo endnu mangler lidt varme for at få sukkeret lidt højere op.

Vinstokkene står stadig grønne, endnu ser vi ikke rigtig det begyndende farveskift, der meget ofte annoncerer vinhøstens begyndelse.

 

Det betyder også, at den grønne maskine - fotosyntesen - stadig kører, og at vi godt kan tilade at regne med, at druerne stadig ophober sukker, det vil sige modner.

Særdeles rart, mine damer og herrer, nu hvor vi nærmer os oktober, er det ingen selvfølge, minder jeg lige om.

Men druerne må jo altså klare den del af opgaven i selskab med solen. Imens ordner vi andre ting.

For eksempel huser vi en hel del folk. Det foregår i fem værelser på 1. etage, og de har ikke ofte set en kost det seneste år. Edderkopperne huserer mere end flittigt, og dem bad jeg så - lidt hårdhændet - om at flytte ud. Dynerne og tæpperne fik sig også en tur i den skønne klare septemberluft.

Opredningerne venter til næste uge. Jeg vil godt lige sikre mig, at de ottebenede er løbet den rigtige vej.