Byens besøgsdage

 

I Reims kan vi i denne weekend studere byens arv. Borgernes rigdom, hvis de vil det sådan. Selv gør jeg på sin vis denne byens og jordens arv til min egen, selvom den jo slet ikke er det. Jeg kan bare ikke lade være.

Der er så meget, der er fint og flot og spændende.

Som nu Carnegie Biblioteket.

Det er ikke fordi, jeg går derind for at finde bøger. Det er ligesom lidt for utilnærmeligt til tegneserier, ikke?

At vi sidste år alligevel fandt vej derhen, skyldtes strejke på det andet bibliotek, og bøgerne skulle afleveres, så vi lagde alligevel vejen forbi, og det blev jeg rigtig glad for.

 

 

 

Biblioteket er bygget, da det totalt-ødelagte Reims skulle genrejses efter Den Første Verdenskrig.

I 1920'erne var Art Déco'en den moderne stil, og derfor er der så mange huse fra netop den tid i Reims. Her er alt fra imposante offentlige byggerier, over fornem herskabsstil til mere almindelige huse med to vinduer til gaden og garage til de allerheldigste. Ofte i denne fint dekorerede stil, der stadig sværger til geometrisk enkelthed.

Vi havde så ofte i forvejen kørt forbi Carnegie-bygningen, som jeg fandt meget yndefuld og fin. Den dag fandt jeg ud af, at den er meget mere. Den fineste lille totalt gennemførte juvel og med udstillinger, så enhver kan have ærinde i den, også uden at komme med tegneserier under armen.

Bygget for fredspenge
Bibliotekekt er bygget for en donation fra Carnegie-fonden - til støtte for international fred - og blev indvidet i 1928. Både den franske præsident og den amerikanske ambassadør var til stede. Blandt mange andre.

På det tidspunkt har Reims stadig skullet kæmpe sig i gang efter ødelæggelser af meget voldsom og total karakter. Jeg forestiller mig, at indvielsen af en sådan bygning af sådanne mænd må have haft et symbolsk skær af noget Fugl Fønix, der endelig igen kan rejse sig af asken.

 

 

Biblioteket er bygget af byens stadsarkitekt til Reims' samling af manuskripter og sjældne bøger, der tidligere befandt sig på byens rådhus. Det brændte i 1917.

De gamle dokumenter befinder sig stadig på Carnegie, der - en renovation senere - er så ung og uspoleret et skue som nogensinde.

 

Nu kender jeg jo godt Carnegie, så jeg har fundet andre interessante sager i programmet:

1) Rekonstruktion og Art Déco i Reims, med bus

2) Villa Douce, rue de la Paix (Art Déco)

3) Palais du Tau, ved siden af katedralen, med udstilling om Katedralens store Rose, der ikke har været restaureret siden 1914.

4) Katedralen, den kommer vi aldrig udenom, hvorfor skulle vi også det? Jeg har endnu aldrig været oppe i Syd-tårnet, det er der mulighed for i dag for den, der kan få plads.

Rigeligt med gamle sten til én enkelt weekend. Der er nemlig også åbent og gratis adgang mange steder søndag.


Du kan også besøge Den gule Enkes barndomshjem.