Ikke at den gør det. Billedet er fra 2010.
I 2013 har vejret besluttet at skære tænder én gang igen, og mandag var der derfor skruet helt ned for lux'en.
Efter temperaturer på femten-seksten grader flere gange i sidste uge og også søndag - siger de - begyndte mandag morgen med sne. Alain fortalte om enorme snefnug med et omfang - ikke rumfang - på størrelse med en bordtennisbold. Det er alligevel stort. Han nåede desværre ikke at fotografere dem. Her i Verzy havde de helt normal størrelse for den slags fænomener. Jeg gad ikke. Jeg synes ikke om snefnug i marts.
Siden slog vejret i stedet over i regn kombineret med kulde.
Sådan har det tænkt sig at fortsætte de kommende dage: Ned til minus otte grader om natten og op til et par grader om dagen. Med ny måne mandag kan trenden fortsætte ugen ud og måske den næste med. Hvis vejret omkring nymåne er stabilt nogle dage, vil det ofte fortsætte i to uger, lyder den bondelærdom, vi følger, og som ofte passer ganske godt.
Det ligner vinteren, der ikke vil stopppe. I 2005 besøgte jeg katedralen i Reims med en veninde, og det gjorde et vist indtryk at aflæse bygningens indre temperatur til minus syv. Om dagen. Mindre end to uger senere var alle forårsblomster sprunget ud og sommerfuglene fløj i min have. Man kan vel altid håbe på et lignende mirakel.
Også i år har flere dage har været solrige og allerede lune. Vinen er så småt ved at gøre sig klar. Det indre af grenene er grønt af saft i stedet for vinterens brune og grå. Det betyder, at jordens temperatur er på vej op, og at det har sendt saften samme vej. Lige meget hvad vejret byder os. Selv sne.
Og det er jo meget betryggende, når man trækker vinterfrakken, lufferne og den uldne hat på én uge mere. Eller to.
No comments:
Post a Comment