Tirsdag formiddag smagte vi årets nye vine sammen med den gruppe personer, vi normalt smager vine med hvert år.
Tit husker man bedst de sidste vine i en serie. Her bekræftet, og sådan er det ikke altid, selvom vi altid smager rødt sidst.
Meget rig Saignée
Allerede før vinhøsten tegnede Pinot Noir-druerne i for eksempel Montagne de Reims usædvanligt flotte.
Hele raden rundt - blandt dem der har udtalt sig - tegner vinene ditto dejligt. Det gør vinene også hos os, kunne vi altså konstatere.
Både Rosé de Saignéen, som har den ufokuseret dejlige farve for oven. Den er normalt ikke til at regne med, så det gør vi ikke. Til gengæld tror vi på smagen, og den er utroligt sammensat. Nærmest en eksplosion af jordbærmos, hindbær, solbær med flere. I sig selv ikke usædvanligt i denne type. Det dufter og smager blot af endnu mere end normalt.
Lokal rødvin
Coteaux'en - vores lokale rødvin - følger lige i hælene på Saignéen, hvad duft og smag angår. Det forekommer også normalt, de er trods alt lavet på nogenlunde samme slags druer ved maceration.
Rødvinen bruger vi til at give Rosé d'Assemblage farve. Opskriften på lyserød champagne er oftest en klar vin tilsat op til ti procents - for vores vedkommende - rødvin, og det hele overladt til hinandens samt gær og sukkers selskab i lukket flaske i nogle år.
Vinen har i øvrigt en usædvanligt flot og dyb rubinrød farve i år, hvor der har været mere pigment i drueskindet end vi plejer at se. Flere har sammenlignet med 2009, hvor druerne besad en tilsvarende fylde, omend mindre syre end i 2012.
Vi gemmer rødvinen som husvin til eget brug i de bedste år. Lige præcis fra 2012 vil det være besnærende at gemme maksimalt antal flasker, for vinen er allerede ganske tiltalende.
Fra Côte des Blancs kommer jo ingen stor Bourgogne eller Bordeaux. Der er en grund til at Champagne er kendt for champagne og ikke rødvin. For de flestes vedkommende for her er undtagelser. Vores coteaux er en let vin, der egner sit fint til en sommerskovtur eller et enkelt glas uden store armbevægelser.
Så vidt det røde. Vi har væsentligt mere af det klare.
Som en flok citroner.
Chardonnay-vinene er endnu meget syrlige. Det er for så vidt for tidligt at smage dem. Når vi så alligevel gør det på dette tidspunkt, handler det om at vores kunder, en stribe af de helt store champagnehuse kommer for at købe ind de kommende uge.
Handlen foregår altid sådan, at vi gemmer det, vi selv skal bruge, og resten vælger de så af. Det betyder ikke, som man af og til hører, at de køber de dårlige vine.
Vine, der ikke passer os godt, kan passe fint et andet sted. Det er spørgsmål om, hvilken slags vin man går efter, hvad den skal bruges til. Champagner er jo utroligt forskellige, og det begynder med utroligt forskellige, stille vine.
Men altså, foreløbigt er Chardonnay-vinene så sure, at det ikke levner plads til meget andet end oplevelsen af at bide godt igennem en citron. Og så ananas, som er en ret almindelig smag på dette tidspunkt af vinenes udvikling.
Mægtig parcel-vin
Vi smager en parcel-vin fra en af kollegerne, og det er også helt interessant.
Halvdelen er vinificeret på eg, og den anden halvdel på ståltank. Ege-vinen er en mægtig sag med banan og vanille, typiske elementer, når man vinificerer på denne måde. Noget overvældende.
Ikke specielt overraskende foretrækker de normalt bedste ganer vinen fra tank. Det er også den smag de er vant til, og foretrækker. Der skal rigtig mange sværdslag til at trække gamle cirkusheste i en anden retning, og det er også godt nok. Man skal ikke skifte rundt som vinden blæser. Retningen kan nemt nå at skifte inden champagnen kommer i handel fem år senere.
Jeg finder det først og fremmest meget interessant at smage begge dele. Det skal blive spændende at følge udviklingen over de næste år.
2012-vinene vender jeg tilbage til, et godt gæt er efter nytår.
