Fredagsflasken

 

Vi får gæster i dag. Et lille selskab der turnerer rundt i vores område for at smage en masse vin. Det vil sige champagne, og vi har også lagt nogle flasker på køl.

Det handler det om stemning, tid, tidspunkt men fredag eftermiddag betyder også en sidste køretur for at samle børn op fra skole, og da mange har tidligt fri er der ekstra meget trafik. Glassenes størrelse og fyldthed er derfor stærkt begrænset for mit vedkommende.

Tur til vinen
Vi har arbejdet i det fri det meste af ugen. Til fredag er der til overflod budt på heldagsregn. Vi får se. Jeg havde ellers tænkt mig at slæbe gæsterne med derned hvor det hele begynder.

Alfa og den største del af Omega efter vores mening. Hvor var vi måske her i Champagne uden vindruer? Enhver kan købe sig til en kælder efter alle kunstens regler. Men ingen kan lave champagne uden druer.

Den modsatte vej
Arbejdende cuveries er ikke det store hit at vise frem. Gæringen udvikler blandt andet også gassen CO, og den er lugtfri og livsfarlig at indånde. Derfor arbejder folk selvfølgelig alligevel i disse rum. Udluftning findes, og man behøver heller ikke slå rod ved hverken ståltank eller egefad.

Vi regner desuden med at disse folk til overflod har fået fremvist både kældre og alt hvad der hører vineriet til. Men få hiver folk med i vinen. Marken er typisk ikke lige ved hånden, og gummistøvler og mudder på firehjulstrækkeren pletstøver af en eller anden grund champagnens møjsommeligt opbyggede og glamourglaserede image. Pænt tøj er under alle omstændigheder sjældent nogen fordel.

Det er så der vi har valgt den stik modsatte vej.

Tid eller temperament
Et tidsspørgsmål: Vi bruger vores tid på og i vinen i stedet for at skabe en drøm om den. Men i virkeligheden er det nok også et spørgsmål om personlighed. Vi foretrækker den historie vi har i stedet for den vi kan skabe.

Nu ringer det på døren. Hen og hive den første flaske frem på bordet. Der kan den stå og finde stueformen mens vi hilser på hinanden. Køleskabskold er lige lovlig lidt. Kassekold er lige lovlig meget. Kunsten er her middelvejen i den kølige ende. Champagne i en nøddeskal. Tørstig behøver man til gengæld normalt aldrig at være, og jeg kan heldigvis tage revanche i aften hvor jeg har egen chaufføse.