Beskæringens første tempi udsat

 

At beskære vinstokke er en langvarig opgave. En hektar, en måned. Bortset fra at sådan er virkeligheden ikke.

Engang gjorde Alain det hele på én gang. Det var for at undgå gåturen gennem parcellen mere end én gang. Praktisk når arbejdet var hobby.

Nu afvikler vi jobbet i tre omgange. Fordi den bedste beskæring er så sent som vi har tid til at vente.

Altså:

1: Forbeskæring, hvor vi skærer alt det af, der når over wiren, som ses på billedet.
2: Den gamle stamme skæres væk.
3: Finbeskæringen, hvor vi styrer plantens produktion. Tæller knopper.

Første afdeling havde vi forestillet os at begynde i denne uge. Forbeskæringen. Sådan gik det ikke.

I stedet endte Alain og nevøen med at bruge den afsatte dag til at reparere den sav, vi kan montere på vores lille vinhjælper.

Styk for styk sætter maskineriet ud. I år var det savens tur til ikke at starte. I det mindste strejker de ikke alle samtidig, og det lykkedes vist at få fyren repareret til næste uge. Hvor forbeskæringen dermed fortsætter. Eller begynder.

Forbeskæringen fjerner de øverste 20-30 centimeter af vingrenene, og det er en større hjælp end man skulle tro. De få centimeter betyder at vi undgår at skulle hive grene ud af den dobbelte wire i spalieret. En bevægelse der - udført hele dagen - godt kan sætte sig i armene ved aftenstide. Det er dermed indsatsen værd.