Vi vil også gerne vertikal

 

Vi har svært ved ikke at sælge vores millésimer. Fordi de er efterspurgte, og fordi vi ikke har så mange.

Det er dermed ikke nemt at opbygge eget ønotek. Eller lad os bare kalde det samle år. For at vi kan udvide vores horisontale smagninger med vertikale.

Vi vil vi gerne både kunne smage sortimentet men også dets udvikling over år.

Begyndelsen til en flok
Så vi prøver at være virkelig standhaftige, og nu begynder det faktisk at ligne lidt.

Vi kan lave århundrets smagning. Grunden er primært at århundredet ikke er så gammelt. Lad det nu ligge. Der skal mindst tre til en flok, ikke sandt:

Altså:

Blanc de Blancs 2002, 2004 og nu 2006.

Selection 2000, 2002, 2004 og 2006.

En ældre serie af de gamle
Huset Lanson der er specialist i ikke at malogære sine vine - det giver dem normalt længere levetid - har netop sendt en serie ældre champagner i handelen for at vise mærkets evne til år uden rynker. Den ældste er fra 1976 og den yngste fra 1997.

Det, synes jeg jo, må være fantastisk. Vi har næppe selv tid til at kunne præsentere sådan en samling. Det er vanskeligt som årsunge. Vi er i vores fjerde år, Lanson har over 200 år bag sig. Til gengæld arbejder vi os stadig fremad mod at være både herrer i eget hus og over egne årgange.

Hvorfor nu alt det ståhej? Ældre vine smager anderledes. Det gælder også champagner. Og det er dejligt at smage hele spektret, når man først er i gang. Det bliver nærmest et must. Lidt ligesom at se den nye James Bond. Bortset fra at det er bedre.

Du hører nærmere, når vi skal smage hele flokken. Skriv gerne til den tid, hvis du vil med.

Beskæringens første tempi udsat

 

At beskære vinstokke er en langvarig opgave. En hektar, en måned. Bortset fra at sådan er virkeligheden ikke.

Engang gjorde Alain det hele på én gang. Det var for at undgå gåturen gennem parcellen mere end én gang. Praktisk når arbejdet var hobby.

Nu afvikler vi jobbet i tre omgange. Fordi den bedste beskæring er så sent som vi har tid til at vente.

Altså:

1: Forbeskæring, hvor vi skærer alt det af, der når over wiren, som ses på billedet.
2: Den gamle stamme skæres væk.
3: Finbeskæringen, hvor vi styrer plantens produktion. Tæller knopper.

Første afdeling havde vi forestillet os at begynde i denne uge. Forbeskæringen. Sådan gik det ikke.

I stedet endte Alain og nevøen med at bruge den afsatte dag til at reparere den sav, vi kan montere på vores lille vinhjælper.

Styk for styk sætter maskineriet ud. I år var det savens tur til ikke at starte. I det mindste strejker de ikke alle samtidig, og det lykkedes vist at få fyren repareret til næste uge. Hvor forbeskæringen dermed fortsætter. Eller begynder.

Forbeskæringen fjerner de øverste 20-30 centimeter af vingrenene, og det er en større hjælp end man skulle tro. De få centimeter betyder at vi undgår at skulle hive grene ud af den dobbelte wire i spalieret. En bevægelse der - udført hele dagen - godt kan sætte sig i armene ved aftenstide. Det er dermed indsatsen værd.

Vinhøsten slutter officielt

 

I dag slutter årets vinhøst i Champagne helt officielt.

Jeg har nu ikke set nogen i vinen længe. På trods af at anden generation druer hænger på vinstokkene. På trods af at de fleste har manglet kilo hvilket helt konkret betyder lavere indkomst.

Den sene generation af druer har imidlertid ikke samme kvalitet som den første. Og selvom druerne smager fint, er de ikke gode nok til en fremtid som champagne.

De ender dermed som fugleføde.

Det er i øvrigt ikke kun her i Champagne, at årgang 2012 er mindre. Samlet set ender udbyttet i hele Frankrig på 40,6 millioner hektoliter, og det er en nedgang på tyve procent. Historisk lavt.

Den gode nyhed er at kvaliteten i Champagne i 2012 stadig tegner historisk godt.

Champagnebar på champagnedag

 

I dag er det international champagnedag.

Det vidste du nok ikke.

Jeg synes heller ikke det giver meget stor genlyd i Champagne. Det er nok fordi eventen er international. Så international at Øresunds tvillingebyer får hver sin boblebar.

København og Malmø
For københavneren har dagen muligvis også en vis national betydning. Den der er nær Kogens Nytorv kan i hvert fald lige så godt smutte ind ved d'Angleterre og snuppe et glas af den nye Balthazars 150 forskellige champagner.

Ifølge Politiken begynder flaskepriserne ved 800.

Personligt er jeg mere interesseret i hvilke champagner den nye bar sælger glasvis og til hvilken pris. Det kan være det kommer på Facebook.

Til den anden side af Øresund skal der da forresten også lyde et velkommen til en helt ny Champagnebar.

Pinot og Rosé
Her har vi champagnedag hver dag. Enten i glasset eller med arbejde der leder frem mod at nogen kan få noget i glasset.

I denne uge har vi arbejdet på Pinot Noir og smagt på Noirs&Blancs og Rosé d'Assemblage og så er jeg da også i gang med at planlægge hvem der skal have hvad og hvornår samt hvordan det eventuelt er muligt at samles om en smagsprøve.

I virkeligheden har det nok snarere været international champagneuge. Rigtig glædelige bobler i de gode glas. Lad os bare få nogle flere af den slags!

Farvel og goddag: Nye årgange

 

Årene går, flaskerne ligeså. Vi har netop fået trykt det tredje årstal til at klistre vores årgangschampagner.

Blanc de Blancs og Selection. Begge 100 procent Chardonnay-champagner.

2002 til 2004
Vores første år var 2002, og det var en virkelig god Blanc de Blancs.

Nogle år senere overtog det næste år - med en vis tristesse, fordi 2002 var så god - og fordi den følgende overgang, 2004, jo slet ikke var det samme.

To år yngre, og meget mere stram i det. Tilknappet og noget svær at få i tale, syntes jeg dengang. Damen havde brug for mere tid. Fik hun bare det, kunne hun sandelig også folde sig ud i glassene.

Så meget så kasserne også begyndte at få ben at løbe afsted med. Så meget så vi faktisk er ganske tæt på at befinde os i samme situation som med 2002'eren. Årgang 2004 trækker sig snart baglæns bukkende, takkende væk fra scenen.

Nyd jeres sidste flasker af årgang 2004. Der er ikke mange flere at købe hos os. I kan også gemme flaskerne yderligere nogle år.

2004 til 2006
Trist er det vel ikke. At sælge er trods alt det vi lever af. Men alligevel. Nu skal vi så til at vænne os til 2006. Demt hjælper gevaldigt at den allerede ligger godt i munden. Stadig syrligt, men mere indladende end jeg husker 2004'eren i begyndelsen.

Også Selection og Tradition - der dog ikke er en millesime - står for et årsskifte.

Tradition i den nye årgang har jeg smagt en enkelt gang, og det var et behageligt genglimt af den første omgang Tradition, vi solgte. Den var rigtig god, og foreløbig den der har passet mine smagsløg bedst.

Jeg glæder mig til at lære den bedre at kende henover de næste måneder. Også for mig forbliver det lidt af et eventyr at opdage såvel nye flasker som kendte typer fra nye år. Jeg håber sandelig det samme gælder alle jer.

 

Stram før åben
Påny bliver det spændende at følge 2006'erens udvikling.

Hverken 2002 eller 2004 afslørede straks de nuværende, indre kvaliteter. Men lige pludselig mildnede det ellers stramme udtryk af syre. Champagnen åbnede sig og åbenbarede en yderst behagelig Chardonnay-drue. Der er dem, der mener, at det nærmest er som at drikke slik. På den gode måde altså.

2006'eren virker allerede mindre syrestrunkt og stram end de to forgængere. Jeg er helt sikker på at den har en ankomst i fin stil foran sig. Tag gerne godt imod den.

Småvin: Vi planter Pinot Noir

 

Formiddag i Loisy-en-Brie: Høj sol. Virkelig høj sol med blå himmel og brændte farver ad libitum og 300 små rødvoksede pinde der skal i jorden.

Eftermiddagens 20 grader kunne ellers godt få den slags fiduser til at tro at sommer er i vente. Nattefrosten lurer imidlertid på os alle, og der er god grund til at tro at den slår til senere på ugen. Så kan de lære det.

De små pinde har vi hentet hos plantefætteren i Vertus. De får studset rødderne til nærmest ingenting, og kommer derpå i et af de uhyggeligt mange huller i øvre parcel i Loisy-en-Brie.

 

 

 

 

En vinstok består af to sammensatte dele: En stor amerikansk fod og en lille fransk fortsættelse hvilket redder den lille franske fidus fra en importeret plage der kommer fra den amerikanske side af Atlanten. Også kaldet Phylloxera. Den røde farve er voks, der klistrer det hele sammen.

Disse få centimenter fransk fidus er alt hvad vi lader stikke op over jorden.

Den store nyhed er så at vi planter Pinot Noir i stedet for Pinot Meunier, som ellers hidtil har huseret i denne parcel. Vi har hidtil haft cirka halvt Chardonnay og halvt Pinot Meunier med en smule Pinot Noir. Det vil altså nu ændre sig.

Alt i alt om cirka 10 år med den nuværende dødsrate. Træsygdommen Esca huserer i denne parcel, har gjort det længe og vi har ikke hidtil plantet, fordi vi ikke vidste hvad vi ville gøre. Derfor har vi mange mange huller at tage os af nu.

600 planter kom i jorden i foråret. Nu kommer 300 mere. Her er plads til 4-5.000 stykker så der er stadig et stykke vej til den rene Pinot Noir.

 

 

 

 

Vi beskytter de små vinstokke - 350 i alt - mod vinteren ved at anbringe en plasticklokke i en bambusstok udenom. Klokken bliver fyldt op med en ordentlig dyne jord, og så er den lille klar til at sove vintersøvn de næste mange måneder.

Naturperler

 

Vores grønne verden har aktiveret en stor del af farvepaletten.

 

I dag skal vi have en ordentlig flok små nye vinstokke i jorden i Loisy-en-Brie.

 

Jeg bliver vist nødt til at strenge mig gevaldigt an for også at få arbejdet.

 

Denne overdådige eksplosion distraherer mig let.

 

Vinterens nøgenhed lurer allerede i kulissen.

 

Så det er bare med at samle livet og de glade dage sammen, siden de nu er her for fuldt hejs i år.

Svampetid både her og der

 

Små gullige pletter mod grønne vinblade er ikke altid tegn på efterår.

Den der sætter sine øjne på stilke aner snarere end ser forskellen allerede mens bilen ruller ned ad den skumplede adgang til græsgangen mellem øvre og nedre Pinot Meunier parcel.

Mildiou - også kaldet vinmeldug - ser ud til at være tilbage i Chardonnay-vinstokkene.

Det ser sådan her ud:

 

 

Små gullige pletter på bladets overflade fanger blikket nok til at hoppe ud og kigge nærmere på sagerne.

Bagsiden af bladet bekræfter mistanken. Her spreder svampens plamager sig også i pletter. Blot er det ikke vinmelduggen, men oidïum. Den er lige så slem.

 

I øjeblikket er det ikke noget problem at have svampe i vinstokkene sådan som det var i sommer.. Vi lader stå til.

Det vil til gengæld kræve god kold vinter at dræbe de svampesporer der er årsag til miseren for ikke at få problemer med sygdommen næste sæson.

Overraskelsen er ikke stor.

Vejret er lunt og fugtigt. Kan man forestille sig større fest for en champignon? Skoven bugner: