Næsten 20 millimeter

 

Næsten 20 millimeter og 12 grader klokken otte i morges.

Noget af en forandring fra gårsdagens næsten 30 lumre grader efterfulgt af en kortvarig tordennat.

Hvad ligner det, når nu jeg har fødselsdag?

Fordelen er, at vi måske når et glas champagne sammen i stedet for hver for sig. Nu slipper Alain nemlig for det lede stykke arbejde, som det er at fragte 1200 liter vand ud i vinrækkerne til de 400 små og tørstige Pinot Meunier-planter, der har måttet klare sig på egen hånd den seneste uges tid.

En god bekendt her i landsbyen fortalte mig til morgen, at hun også har plantet vinstokke i begyndelsen af maj, og de har fået lov at klare sig selv. "Det går nok", har hun ladet sig berolige. I så fald er der virkelig ingen retfærdighed til. Alain har tilbragt en hel del aftentimer i maj måned med kunstvand(r)ing. Nå, men selvom vejret er en anelse trist for første gang i meget lang tid, er der trods alt også sporadisk blå himmel, og regnvandet gør godt overalt.

Selvportræt i sollys vingård

 

Det er faktisk min fødselsdag i dag. Den fejrer jeg blandt andet med ikke at tage i vinen.

Dette billede er fra et rigtig træt tidspunkt mandag. Da jeg var nået enden af mine første 2 x 200 meter Pinot Meunier, satte jeg mig på enden og tog nogle billeder i stedet. Blandt andet det her.

Eftermiddagen var mere overskyet, med ganske meget vind og dermed mindre varme og mere udholdelig.

Alt er nu løftet, men en del stængler er stadig ikke lange nok til at blive gjort fast, så der venter i hvert fald en gennemvandring af det hele mere, før hækkene er færdige for i år.

Tordennat

Mandag aften er der torden i luften over Verzy. Lynild henover den nu mørke nattehimmel. Regn på alle vejrudsigter, men foreløbig ikke i tordenrummelens kølvand.

Hey hallo, fem minutter senere: Nu regner det i dén grad. Forhåbentlig gider noget af det også godt at falde 50 kilometer længere sydpå. Jeg skal hilse fra vores 400 små Pinot Meunier og sige, at de er meget tørstige.

Marne er nu også officielt tørkeramt

Her i departementet Marne er vi nu også officielt tørkeramt. Det vil sige, 13 kommuner i det sydøstlige hjørne har fået restriktioner på forbrug af vand allerede i maj. Normalen ville være juli.

Dermed sparer 47 franske departementer - i alt er der 101 - seriøst på deres brug af vand. I Marne er det ikke forbudt landmænd at kunstvande, men de er blevet bedt om at begrænse sig.

Det skyldes tørken, der her i la Marne betyder, at vi stort set ikke har set regn i over tre måneder. De store mængder sne, der faldt i december, hjalp til at fylde godt op i de underjordiske depoter, men så tidligt som i februar var niveauet allerede faldet til under det normale.

Mandag er der annonceret varme - op til 30 grader - det skal nok blive muntert i vinen for en nordbo som mig, der har svært ved at holde mere end 25 grader ud - og med efterfølgende storm. Den slags har normalt vand med i bagagen, men lad mig se, hvad det kan blive til, før jeg jubler på forhånd.

Vi har set for mange grå skyer sejle andetsteds hen dette forår til at hoppe på den første den bedste vejrudsigt med regn.

Historien om mine rene negle

 

Stadig rene negle efter løftet i den øvre parcel i Loisy-en-Brie, maj 2011.

"Du har da ikke været på arbejde i vinmarken for nylig," lød det fra en af gæsterne til festen sidste weekend.

Det var godt nok også fem dage siden - seks dage helt præcist - at jeg havde været i vinen på det tidspunkt. men hvordan kunne han vide det?

Han havde såmænd blot bemærket min fremtoning. Et menneske, der lægger mærke til den afslørende detalje. I dette tilfælde mine rene negle.

Handsker, håndcreme og DNA
10 af slagsen på fingre, der er den naturlige forlængelse af et sæt nogenlunde glatte håndflader. Det hænger dog ikke primært sammen med manglende udendørs aktivitet, men handsker af alle mulige typer, god håndcreme i litervis og formentlig også til en vis grad arvemasse, eller hvad det nu hedder.

Alain, der har været i vinmarken seks dage om ugen de fleste uger siden nytår, har også for det meste rene negle. Han bruger også rå mængder af håndcreme, men hans hud har alligevel tendens til at sprække i perioder, og det er ikke rart, og svært at finde cremer, der kan hamle op med problemstillingen.

Jeg har ingen problemer med sprækker, heller ikke i 2010 hvor vi var nogenlunde lige meget afsted i vintertiden, som er den sprækkeligt set værste tid på året. Min tolkning er så, at min hud må have færre problemer med vejr end Alains. Men det kan selvfølgelig også være tilfældigt.

Det er faktisk kun under vinhøsten, at det er helt umuligt at undgå sorte negle. Selv om man arbejder med handsker hele tiden, kan man ikke undgå, at druesaft trænger igennem, og den lejrer sig sort under neglene og bliver siddende dér i nogle uger, inden den er slidt af igen.

Parcellen med cordon'er
Igen torsdag var vi begge afsted for at løfte den øvre parcel i Loisy-en-Brie. Jeg kom om morgenen, og Alain stødte til efter møde med revisor.

Det er parcellen med cordon'erne, som jeg jo har et svagt punkt for, i første omgang fordi jeg med den også fik mit navn ind i systemerne som vinbonde, siden fordi jeg selv har beskåret planterne fra den rene misere og frem til dens nuværende sunde fremtoning. Trods mangler i form af blandt andet mange huller i rækkerne, hvor planterne mangler.

Heldigvis fejler kvaliteten af det, der er, ikke noget. Udsigten herfra er også fortræffelig, og der er et eller andet over at bevæge sig ned gennem dens rækker, som ikke er det samme i den nedre parcel.

Rækkerne for oven er 100 meter og dermed kun det halve af de nedres længde. Det betyder, at vi afslutter en række næsten dobbelt så mange gange, hvilket giver en lille jubii-oplevelse hver gang, som er god at arbejde videre på. Vi kan rent faktisk godt bilde os selv ind, at det går fantastisk, også selvom vi har dobbelt så mange rækker foroven, og dermed lander på nøjagtigt det samme tidsforbrug.

Løftet slut
Løftet gik rigtig fint. Vi blev færdig i parcellen på en dag.

Planterne er fint beskåret og fint afknoppet, og det betyder blandt andet, at der ikke er meget på bunden, der vokser i alle mulige uautoriserede retninger. Samtidig har vi ventet så længe, at det fleste stængler er med i en længde, hvor de bliver samlet op af wiren, og dermed ikke skal sættes ind manuelt.

Da vi endnu ikke har hægtet alt fast med klemmer, er der stadig en del stængler, der skal sættes på plads igen. Jeg finder det stadig overraskende, hvordan vinden kan presse stængler, der er rigeligt lange til at nå med ind i wiren, ud igen. Jeg kan blot konstatere, at det er tilfældet, og at det først er, når jeg har anbragt en lille klemme på wiren mellem hver plante, at alt bliver siddende resten af sommeren.

Torsdag anbragte vi en hægte for hver to planter, og nu venter vi på, at de sidste stængler vokser sig lidt længere, før vi sætter de sidste hægter på. Dermed slutter årets palissering. Mon ikke et godt gæt er i løbet af den næste uge?

Dagen bød i øvrigt på flotiller af skyer, også dem med regn, og dertil temmelig meget vind. Men, nej, der var ingen regn til os. Det regner virkelig ikke i år.

Trods torsdagens indsats kan jeg konstatere, at neglene er fint rene, som jeg foretrækker det. Til gengæld er mine ringe mere eller mindre sorte. En kemisk reaktion mellem ringenes metal og et eller flere af de sprøjtekemikalier, der sidder på vinbladene fra tidens traktorture med især svampemidler.

Hvide negle og sorte ringe eller omvendt: Det er første gang, at jeg bliver mødt med denne indvending. Jeg fandt gæstens pointe rigtig god. Den holder bare ikke hele vejen.

100 meter løft i timen

I dag laver monsieur årsregnskab med revisoren, og så må madame ud at løfte videre i Loisy-en-Brie. Cirka 100 meter i timen er kadencen.

Jeg kan godt føle mig noget alene i verden, når jeg trasker op og ned af rækkerne helt alene. Alain har det på samme måde. Men i virkeligheden ved vi jo ikke, hvor meget arbejde de 10-20 mands teams, vi ser, har. Eller om arbejdet i deres parceller tidsmæssigt falder oveni hinanden, eller kommer lidt pø og pø, som det trods alt i ret høj grad er tilfældet for os, fordi de tre druetyper i tre forskellige parceller ikke er klar på helt samme tid. Kun næsten

Med 22 grader og blå himmel så langt øjet rækker, er der lagt op til en varm dag. Temperaturen mellem vinstokkene er nemlig en hel del højere end udenfor. Som at gå ind i sit hus. Når først blade og stængler vokser op, holder de godt på varmen.

Endnu er det ikke tid til det endelige løft, så jeg skal bare stikke vildfarne stængler på plads og presse en enkelt lille klemme på plads mellem hver anden plante for at holde lidt sammen på det hele. Det holder også lidt flere stængler på plads. De kan ellers have tendens til at falde ud igen, og det vil vi gerne undgå.

Alain går ellers bare og drømmer om at skære toppen, som han allerede har gjort i Chardonnay-parcellerne. Pinot Meunier er imidlertid endnu ikke klar.

Fortsat tre uger forud

 

En ordentlig vinrække efter løftet. den 16. maj 2011, Loisy-en-Brie.

Vi har set set det de seneste måneder, når vi har målt på vores egen vinplanter. Sammenlignet deres udvikling dette forår med de tidligere, og hver gang nået samme resultat.

Nu siger de centralt placerede teknikere - CIVC med det store, generelle overblik - så det samme. Den er stadig god nok: Tre uger tidligere på den end normalt, og tidligst af alt Côte des Blancs, Chardonnay'ens hjerteland, og især Chardonnay er early-bird i år.

Det seneste enchmark er selvfølgelig blomsterne, som jeg også har nævnt nogen gange efterhånden, og som er så vigtigt, fordi det dels først er efter blomstringen, at vi mere præcist kan se, hvad der bliver til druer, dels fordi den klassiske høstligning hedder:

Fuld blomst plus 100 dage = Vinhøstens begyndelse.

Det er sådan set bare at tælle fremad, og så lander man et sted sidst i august.

Interessant nok er de hundrede traditionelle dage gennem de senere år reduceret. Nu er det snarere 93, der skal lægges til det tidspunkt, hvor halvdelen af vinmarken er i blomst. Cyklus er altså reduceret med en uge. Vinhøsten er i snit rykket 20 dage frem sammenlignet med for 20 år siden. Begge dele hænger sammen med den generelle opvarmning.

Regn i vente, siges det

Tirsdag over middag, solen skinner, men nu er der faktisk meldt regn på vej.

Så meget, at Alain har afblæst den meget manuelle vanding af de små, voksede pinde i den nedre Pinot Meunier-parcel i Loisy-en-Brie. Nogle af dem er ellers ekstra bagud, hvad vandet angår, fordi vi har været væk i weekenden.

I stedet for propper han forvildede stængler tilbage bag den dobbelte wire med dobbelt funktion: Dels holder den nogenlunde orden i vinrækkerne, dels forhindrer den vind i at blæse for rundt med de sprøde stængler, der nemt knækker. (Mere om palissage/løftet)

Det gør de desværre også, når Alain - eller andre - rykker rundt med dem. Selv den forsigtigste hånd - og i vores firma er det altså min - ødelægger af og til en stængel, hvilket forhindrer den i at vokse sig længere. Det er heller ikke noget problem, hvis den er lang nok. Hvis ikke, vil den være svær at gøre ordentligt fast, og de druer, der skal udvikle sig på den, vil derfor være mere udsatte.

Når alle frugtbare stængler - dem med druer - er lange nok til at nå med, anbringer vi vi en lille klips, der holder de to wirer sammen til en dobbelt. Indtil da må vi gentage anbringelsesarbejdet, hver gang det har blæst.

Og endnu er stænglerne ikke lange nok til at løfte dobbeltwiren til den anden og øverste krog i spalieret. Palisseringen fortsætter med andre ord et par uger mere. Først når alle stængler er lange nok.

Hvad regnen angår, vil jeg godt lige se den komme, før jeg tror på den.

Traktor i stald

 

Vi har taget imod et nyt medlem af firmaets maskinpark, og det er foreløbigt parkeret ved siden af det oprindelige.

Alain og Alain har fjernet dens kabine, hvilket gør det lettere at springe ned fra den, hvis den er ved at vælte. Vores skrænter er dog heldigvis ikke ret stejle, og det mindsker selvfølgelig faren. Hvornår traktorfyren skal på græs - hos os er det af ukrudtstypen - er ikke lagt fast.

Jeg synes blot, at jeg ville vise jer, at den nu er hos os, og at operation plov derfor nu er kommet ind i en mere fremskreden fase end for nogle måneder siden.

Til jer, der ikke har læst med længe, går øvelsen med at pløje vinrækkerne ud på at mindske og på sigt droppe brug af ukrudtsmidler.

Nyerhvervelsen ses til venstre, skulle nogen (overhovedet kunne) være i tvivl.

Morgenfrost åd mindst 100 hektar

 

Disse varmekilder værner mod frost om foråret. Avize i CÔte des Blancs, Maj 2011.

Morgenfrosten i Côte des Blancs først i maj måned har kostet et sted mellem 100 og 200 hektar vinstokke dette års druer. For nogle dage siden modtog vi et papir med mere præcis information om omfanget, og det er ikke helt nemt at gøre op, hvilket allerede spændet mellem 100 og 200 mere end antyder. En usikkerhed på 100 procent var så vidt jeg husker - godt nok svagt - aldrig gået som angivelse i en fysikrapport.

Skidt med det. Vi kan se sporene overalt langs landevejen. Et par dage efter den fjerde maj fremstod frostens værk ganske tydeligt. En stribe af parcellerne langs landevejen mellem Oiry og Vertus står efterårsbrune i stedet for sommergrønne. Netop på det tidspunkt var vinstokkene - Chardonnay - med 8-10 blade og anlæg til vindruer fremme meget sårbare overfor minusgrader.

Spredt frostfelt
Interessant nok er frostfeltet ret spredt. Vi ser en frossen parcel et sted, der er helt omgivet af stadigt grønne planter på tilsyneladende tilsvarende parceller.

Kun af og til kan vi se den afgørende forskel fra bilen. F.eks er der i en parcel langs landevejen spredt et materiale - en form for træsmuld - i gangene mellem planterne. Lige netop her er planterne frosset, og vi gætter på, at dette materiale må indeholde væde, der er frosset. Parceller langs godsjernbanen gennem CÔte des Blancs er en anden ramt zone.

Også nypløjet jord er tilsyneladende en forværrende faktor, og det er jo ret interessant for os, der skal i gang med at pløje, og har i hvert fald en lavtliggende og frostudsat parcel (Til jer, der kender vores parceller, er det Crochettes i Soulieres ). Ikke overraskende er også græs, der tiltrækker fugtighed, et problem. Men det hjælper at holde det kortklippet.

Perspektiv på flere år
Når en vinstok fryser, er ødelæggelsernes perspektiv en hel del mere omfattende end blot den næste vinhøst. Et offentligt møde til efteråret er allerede annonceret, og her vil teknikere foreslå, hvordan man bedst muligt kan beskære sin frostramte plante for at genoplive den så godt og hurtigt som muligt.

I det sydligste departement i Champagne, Aube, er 20 procent ramt af frost, og også andre nordligt placerede vinmarker som de tyske er ramt af frost.

Blomstens sendebud

 

For fem dage siden så jeg årets første blomst. Eller mere korrekt: De indledende øvelser til årets første blomst.

"Det var vel en Chardonnay?" spurgte Alain let foruroliget.

Hist og pist har vi faktisk Chardonnay-planter stående mellem parcellens hovedfelt af Pinot Meunier. Fejlleverance i sin tid, men det kan vi ikke se på de små, voksrøde stumper, når vi planter dem, og når druerne omsider dukker op i det fjerde år, graver vi dem ikke op igen, men tager, hvad der er.

Blomst fra bunden
Jeg måtte bedrøve ham. Det var ikke en Chardonnay-blomst, men tre undseelige støvdragere på en kommende klase på en Pinot Meunier-fod. Tidligt stadium bevares, men trods alt blomst.

Blomsterne begynder altid fra bunden, og Chardonnay er næsten altid en uges tid tidligere på den end Pinot Meunier. Også i år, kan vi konstatere i naboparcellens Chardonnay'er.

Vinstokkene opretholder dermed foreløbig forårets sprint, nu også med blomster og stadig tre uger tidligere end "plejer".

Nu sidder du måske tilbage og undrer dig en anelse. Hvorfor var det med den lille blomst en trist nyhed?

Blomst og andet løft
At blomsterne kommer - gerne under varme, behagelige forhold med en let brise - er fint. Vi har blot altid en drøm om at blive færdig med at palissere, inden parcellen står i fuld blomst.

Blomstringstiden er et tidspunkt, hvor vi gerne vil undgå at rumstere rundt med for mange stængler, og i stedet lader blomsterstøvet passe sig selv.

Sådan går det imidlertid sjældent. Blomst foregår normalt samtidig med det andet løft, og det er således vel i virkeligheden foreløbigt det mest normale ved dette forårs arbejdsmæssige, fulde firspring.

Læs mere om blomstring: 2010: "Vinen i blomst" og "Fuld blomst" fra 2007.

Aldrig varmere forår end 2011

 

Alle taler om det på landet i Champagne, og sådan har det været længe. Det utroligt varme forår, som ingen har oplevet magen til nogensinde.

I begyndelsen - og her er vi vel tilbage i april - blev foråret 2011 sammenlignet med 2007, med 2003 og sågar med 1976 for de længst huskende. Selv var jeg barn, og boede så langt fra endnu i Frankrig.

Regn i 1976
De gamle landmænd husker året, og de siger blandt meget andet, at 1976 var anderledes end 2011, fordi det regnede i marts.

2003 var året med først meget voldsomt ødelæggende forårsfrost (48 procent af Champagnes vinmarker) og dernæst mange ugers hedebølge, der kostede tusinder af ældre franskmænd livet. I 2007 var foråret også usædvanlig tidligt, varmt, med ditto vinhøst.

Mangel på vand
2011 er af en anden kaliber. Det er alle vist enige om efterhånden. Vi har stort set ikke set vand i over tre måneder nu. De få dryp, det er blevet til, har givet så godt som ingen vand. Jorden slår revner, og kornets strå er alt for korte. Alle andre vækster end vinen lider under tørken.

I vinen ser vi dog allerede begyndelsen til en pænt stort mængde sideskud - manuelt arbejde om nogle uger, hvor de skal klippes af, derfor holder vi øje med dem - og Alain mener, at deres mængde er tegn på, at selv vinstokkene er stressede.

Tørkeramt Frankrig
I Frankrig er der nu vandingsforbud i 28 departementer, godt hver tredje.

Året 2011 er varmt. Det nye er ikke varmt år. Det nye er at opleve tre ekstremt varme år i løbet af 10 år, hvor der tidligere ville have været et eller slet ingen.

Læs også "Tidlig vinhøst".

Godt salg i champagne

Champagne sælger godt igen. Fremgangen i marts 2011 er på 10,2 procent.

Måned for måned bliver salgstallene gjort op for de tre grupper: Champagnehuse, vinbønder og kooperativer, og det går op, og det går ned, men alt i alt trods alt kun op. Det rullende salg de foregående 12 måneder fra april 2010 til marts 2011 nåede op i i alt 324,9 millioner flasker champagne.

Der er stadig et stykke vej op til den absolutte rekord på 339 millioner flasker i 2007. Men det kravler da opad, og det skal interessant at se, hvordan salget og i hælene på det priserne vil udvikle sig resten af året.

Vores har været uændret, siden vi begyndte i kriseåret 2008, og vi har heller ikke umiddelbart nogen planer om at sætte dem op, selvom markedet begynder at se lidt mindre besværet ud.

Loisy er løftet

 

En ordentlig vinrække efter løftet. den 16. maj 2011, Loisy-en-Brie.

Mandag i Loisy-en-Brie. Vi har løftet begge parceller nu, og jeg synes jo, det gik fint.

Tidspunktet var velvalgt, for de længste stængler er nu akkurat så lange, at nogle af dem er på vej til at hægte sig fast i naborækkerne. Altså er det fint at få orden på dem inden.

Kunsten er først at gennemføre dette stykke arbejde, når de fleste stængler er lange nok til at nå med op bag wiren. Ellers skal vi sætte dem fast manuelt i løbet af de næste uger.

I år bestemmer vi under alle omstændigheder ikke alt for meget selv. Det gælder bare om at arbejde, når vi kan.

Senere på ugen er der lige nu meldt om storme, og så er det en klar fordel at stænglerne sidder gjort fast, så de ikke blive rumsteret for meget rundt med at voldsomme vindstød, der let knækker de sprøde stængler. Men i øvrigt ingen regn.

 

Sådan så de mest tilgroede rækker ud i dag inden løftet. Nu er der atter orden.

Jeg knækkede til gengæld ikke alt for mange under dagens arbejde, hvilket af og til elers kan være en nærmest ubærlig del af dette job, fordi det ofte koster druer. Man skal ikke pille for meget ved spidserne, der meget nemt knækker, og så vokser de ikke længere. Det betyder ikke noget, hvis de er lange nok til at nå ind i spalieret. Hvis de omvendt er for korte, kan de være svære at få gjort fast, og så sidder eventuelle druer ret ubeskyttet.

Alain fortsatte med at fjerne ekstra stængler i den øvre parcel. Et arbejde, der egentlig normalt foregår før løftet, men som vi har været tvunget til at udskyde i år, fordi løftet skulle ske nu.

I naboparcellerne med Chardonnay-vinstokke har folkene i dag løftet til øverste niveau. Det gemmer vi til næste uge. Vores Pinot Meunier er ikke helt så langt fremme.

Flere biller fra løftet (2010).

Tre rækker kløver fremfor græs

 

Et sort kabel og tre rækker kløver ved Avize, Côte des Blancs, den 8. maj 2011.

Drop det sorte kabel. Her er det de tre rækker med kløver i stedet for græs, der skal fange dit blik.

Vi skal have sået et eller andet i nogle af vores vinrækker. Sidst vi prøvede, slog væksten fejl, og nu - efter at vi har fået kørt jord ud i nogle af rækkerne - er det på tide at prøve igen. Måske ikke lige nu under tørken, men siden så...

Alain er ret glad for tanken om kløver i stedet for græs. Idéen er, at kløver tilhører kvælstof i stedet for at bruge det. Det gør græs, og derfor må vinen kæmpe med græsset om adgang til kvælstof.

Kløver er desværre blot ingen mulighed på skråninger, fordi det er glat, og vi skal kunne færdes med en traktor. Med andre ord ingen kløver på de øvre parceller, men måske på de nedre, hvis hældning er meget moderat.

Det giver i hvert fald stor lyst til at forsøge at se andre med den samme idé.

To nye værelser stærkt på vej

 

Efter nogle måneders arbejde begynder de to nye værelser samt badeværelse og toilet i vores høsthus at aftegne sig.

Faktisk så tydeligt, at de ret realistisk skal i brug den kommende vinhøst. Mon ikke vi dermed i år til alles glæde vil kunne isolere snorkerne, sådan at andre kan få lidt mere søvn, end de plejer. Det vil i hvert fald være op til dem selv, og det i sig selv er en forbedring.

 

 

 

 

Arbejdet i gang

Kunstvanding på vores måde

 

 

Flere gange har I hørt om vores 400 nyplantninger. Og om tørken, som ingen har set magen til meget meget længe om nogensinde. Om nødvendig kunstvanding.

Vi har plantet dem, fordi vi har brug for dem. Ellers kunne de - som flere af jer har nævnt - jo godt have tilbragt somren i et koldt kælderrum, og vi kunne så have haft nogle timers arbejde mindre.

Men nu er de i jorden, og de har brug for at drikke tre liter vand om ugen. Det får de så på denne måde. Tre aftener om ugen tager Alain ud med denne tank, som rummer 400 liter vand, og giver de små, hvad de skal have.

Det bliver spændende at følge, hvordan de kommer fra start.

 

 

Alt tegner til tidlig vinhøst

 

Loisy-en-Brie, Olivier, David og Gérard, vinhøsten 2010.

Vi regner nu med vinhøst i august som et stort set etableret faktum.

En af vores parcel-naboer af den ældre generation går og snakker om start allerede den 20. august, muligvis dog snarere Côte des Blancs end os, der normalt begynder nogle dage efter. Men alligevel: Vinhøst inden skolestart er specielt.

Alain er gammel nok til at kunne huske vinhøst først i oktober. Siden er det rykket adskillige uger frem, og i de 10 år, jeg har fulgt med mere eller mindre aktivt, har datoen for det meste ligget omkring den 20. september.

Vinens fænomentale start fra sidst i marts er stort set ustoppelig, når den først er sat i gang. Som en buldrende tog. De sidste dage har kølige nætter bremset væksten, men stænglerne er stadig uger foran normalen.

Tidlig vinhøst betyder blandt andet, at årets kommende teak skal kontaktes, så vi snart har en idé om, hvem vi kan regne med. Det betyder også en roligere tid for vores familie, hvis vi gennemfører drueplukningen, inden skolen begynder igen først i september. Vores unger er nu så store, at de elsker at hænge ud med de yngste af høstfolkene.

 

Sidste måltid ved sidste års vinhøst (2010), hvor vejret var smukt i september.

Afknopning blev til afstilkning

 

Vi fjerner stadig overflødige knopper, og første gang nogensinde er vi kun ganske få dage efter Annie, den pensionerede fætters kone, der stadig passer halvdelen af vinmarkerne.

I mellemtiden er der dog ikke længere tale om at fjerne knopper.

De knopper, der sådan her ud den 15. april...

 

 

... har nu en lille måned efter nået denne imponerende længde.

Det betyder selvfølgelig, at der ikke længere er alt for mange af de lyserøde knopper, vi hurtigt knipser af. Nu skal vi i stedet have hovedet ind i gren- og blad-helvedet og finde ordenen i det hele.

Alle stængler uden druer er uinteressante, og de er heldigvis stadig helt bløde og lette at hive af. På fødderne vokser også af og til en del stængler, og dem fjerner vi også de fleste af.

 

Afvejningen er som altid helt klassisk: Jo mere præcist, vi arbejder, jo længere tid tager det. Alain arbejder hurtigt ud fra et ræsonnement om, at det der skal væk sidder bestemte steder på foden, og det mærker han sig frem til uden at tjekke. Jeg undersøger, hvad der er hvad, før jeg hiver af, men det går ud over hastigheden, der er næsten den halve af Alains.

I år er der mange druer, og helt imod teorien også druer på nogle af de grene, hvor vi ikke ville forvente at se dem. Sådan er der så meget. Naturen gør altid, som det passer den, og det er højst forunderligt at følge årenes variationer. Altid det samme og dog konstant nye variationer.

Planen er at blive færdig i begge parceller i Loisy-en-Brie, så vi kan begyndte med det første løft på mandag (tjek link for at se, hvor meget væksten lige nu ligner den i juni 2010). Vores naboer begyndte deres løft mandag, og det passer os fint at se, da de arbejder med den lidt tidligere-udviklede Chardonnay. Det gør vi også, det vil sige, det gør Annie, og hun regner med at begyndte løftet onsdag i selskab med sin mand, pensionisten, der ikke desto mindre næsten dagligt ses i traktor eller varevogn, og den anden Alain.