Nu kan vi pløje

Firmaet Tange-Gérard er nu indehaver af ny traktor.

Ny og ny: Det vil sige ny, gammel traktor. Indkøbet er så spritnyt, at jeg ikke har haft mulighed for at fotografere herlighederne. Dyret kommer fra vores foretrukne brugt-leverandør, naboen.

Tiptop i orden udstyr
I en bittelille landsby som vores kender man en hel del til folk også uden at kende dem, og denne herre udmærker sig ved at være om muligt endnu mere fanatisk med sit udstyr end Alain. Vi ved med andre ord, at det, han sælger, er blevet holdt i en tiptop stand. Vi deler i forvejen diverse udstyr med ham.

Denne nye, gamle traktor er åbenbart mindst 10 år yngre end den gamle, som må være museumsklar. Nu er jeg ikke den store ynder af alle de her vinmuséer, som en hel del vinbønder med skiftende dygtighed indretter på en basis af deres gamle værktøj. Personligt elsker jeg vinen, men jeg finder det ikke ret interessant at studere sådan en bunke gammelt hjerne som madame har stablet op med skiftende grader af kunstnerisk finesse. Så... det gør vi nok ikke... selvom Alain har snakket om at vi skal over at kigge i bunken med le grand-pères udstyr fra krigens tid.

Plovjern i flere udgaver
Den nye, gamle traktor kan pløje. Den har endda både et nyt og et gammelt plovsystem, så vi kan pløje af hjertens lyst både mellem vin-rækkerne og under, så vidt jeg da har forstået. Det bliver nok ikke mig, der kommer til at stå og bakse med plovjernene. Men jeg synes, det er en virkelig god nyhed. Faktisk er det ikke så længe siden, at vi overhovedet begyndte at snakke om, at vi skal pløje parcellerne.

Nu kan vi formentlig allerede fra næste år begynde at pløje og dermed skære yderligere i mængden af ukrudtsmidler. Måske endda droppe det helt. Til gengæld giver det endnu en tilbagevendende opgave i nu tre hektar vin, men det med at finde tid til alt det, som vi gerne vil, skubber vi indtil videre bare foran os.

Læs også "En plov må man have".