Om rådne druer II

Jeg har læst SÅ mange artikler om rådne druer på vinstokkene i Champagne, at de stadig sidder mig langt ud af halsen.

Hvor velgørende derfor omsider at læse en artikel, der ulejligheder sig med detaljerne og ikke kun sensationen. Det foregår på den engelske vinekspert Jancis Robertsens site her, og, hvad jeg selv skrev, finder du her. NB: Find artiklens sensation som halesmæk i bunden. Billede følger naturligvis.

På Jancis Robertsens site husker forfatteren, Giles Fallowfield - modsat alverdens største medier i kaliber Wall Street Journal, The Times og The Observer - at oplyse, at ingen efterladte klaser vil rådne op af den simple grund, at alt i henhold til AOC-reglerne skal klippes af.

Individuel reserve
Vinbønder - os selv inklusive - fik også per brev nogle dage før høststart grønt lys for at plukke stort ind til vores individuelle, blokerede reserve - den såkaldte rendement butoir - som er vores forsikring mod vejrmæssige katastrofer som hagl og frost.

Modsat hvad man kunne tro, er risikoen for frost fordoblet med det varmere vejr. Vi kan - i tilfælde af problemer - bevilges lov til at anvende vin fra denne reserve.

Denne særlige reserve har et loft på 8.000 kilo per hektar. Vi tømte den til sidste dråbe i froståret 2003 og har siden arbejdet på at genopbygge den. Høsten 2009 har således givet den et eftertrykkeligt boost op. Ifølge Jancis Robertsens site er gennemsnitsstørrelsen på denne individuelle reserve oppe på 4.900 kilo per hektar.

De overskydende klaser købte kooperativet for en halv euro per kilo - den pris, vi betaler plukkerne - for at sælge dem videre til anden brug.

Hellere flasker
Det skal nu ikke være nogen hemmelighed, at vi havde foretrukket rigtige flasker, som vi kunne sælge om fem år. Men da vi ikke selv sad ved forhandlingsbordet, kunne vi ikke træffe det efter vores mening rette valg: Forlad ikke forhandlingen med en dårlig aftale.

I stedet må vi belave os på at sælge mindre om fem år. Det er formentlig under alle omstændigheder mere end i dag, hvor vi stadig er små og nye.

Ingen har heller ulejliget sig med at oplyse, at der rent faktisk er folk her, der har plukket årets - ser-det-ud-til - ganske gode druer for at lave vin af dem til erstatning for anden vin. Højne egen kvalitet med andre ord. En af vores naboer er iblandt disse folk. Jeg ved af gode grunde ikke, hvor mange det drejer sig om.

Andre - og det nævner Jancis-sitet - vælger udelukkende at anvende førstepresningen - la cuvée - og droppe andenpresningen - la taille - af mindre fin kvalitet. Det giver selvfølgelig mere arbejde, fordi man så må plukke og presse flere druer for at få nok most. Men da en del folk på landet i Champagne går op i at lave et ordentligt produkt, gør de det alligevel.

Mumlerier og nedklippede druer
I landsbygaderne mumler Rygters Bureau allerede om, at vi ikke skal regne med en bedre kvote til næste år. Udenfor de franske grænser går debatten mere i retning af, hvordan aftalte kvoter som Champagnes kan være tilladt indenfor EU-systemet. Prisaftaler som tidligere tiders cru-stige, hvor f.eks. Grand Cru-druer blev aflønnet med 100% af en aftalt kilopris, blev stoppet for nogle år siden af præcis denne grund.

Jeg bliver lige i sandhedens navn nødt til at nævne, at jeg her i Montagne de Reims har set adskillige folk bruge weekenden på at klippe overskydende druer ned. De druer kommer til gengæld at rådne op i rækkerne mellem vinstokkene.

Sølver champagner

 

Nye toppe.

Vi har indtil videre ladt vores netop afsluttede vinhøst bag os. Er i stedet gået i gang med at forberede efteråret. Det handler om at sælge champagne i Champagne, hvor 40 procent af årets ekspeditioner finder sted i det sidste kvartal.

Af gode grunde - vi har endnu aldrig prøvet et efterårskvartal - ved vi ikke, om vores salgslagkage fordeler sig ligesom de andres. Men mon ikke?

Lige før vinhøsten blev vi ramt af problemstillingen
"ude af produktion". Vi har siden eksperimenteret lidt med de forskellige indkøbte toppe - coiffes - og har besluttet os for, at efterårets farver må være bronze til den årgangschampagne, der har sluttet sig til de andre tre i vores udbud, og sølv til de tre andre. Væk fra det gule, og ind med den mere diskrete elegance.

Jeg må se at få snuppet et portrætbillede af flaskernes nye look, når klistreriet er omme.

Goddag til en genfødt parcel

 

Pinot Meunier-klase fra vinhøsten fornylig.

Drueplukning i vores øvre parcel med Pinot Meunier har været en gennemført fantastisk oplevelse denne vinhøst.

Da vi overtog parcellen for tre år siden, var den mildt sagt en miserabel oplevelse: Vinstokke i sølle forfatning, sygdom og gennem lang tid beskåret på de mest mærkværdige måder for at sikre sig lidt frugt, hvilket helt tydeligt udpinte planterne. (Den tidligere lejer blev efter sigende rigeligt forsynet af ligegladhed på bunden af mangfoldige flasker. Ansvarlig type alkohol er ukendt). Læs her og her og her.

Nå, men dette triste syn blev min parcel, og vi har sammen skåret den helt ind til benet lige siden. Var vi i tvivl om noget, skar vi det hellere af end gav det en chance. Den behandling har tilsyneladende virket.

De syge planter er væk, hullerne langs spalieret tegner sig i hvert fald for sine 15 procent, og dem kan vi ikke rigtig stille noget op med, udover selvfølgelig at fylde dem ud med nye makkere.

Men de andre 85 procent, resten af vinstokkene har rekonstitueret sig. Helt efter bogen. En vinstok er en meget livskraftig plante, og disse Pinot Meunier har ligesom genfundet glæden ved at lave børn. I år plukkede vi 13.000 kilo per hektar i denne parcel, der de to foregående vinhøster har givet ikke engang 8.000 kilo per hektar.

Vi kan således udskyde at genplante denne parcel i hvert fald nogle år. Det er da fuldstændig fantastisk.

Vores vins videre vej

 

Druemost på bunden af en ståltank på kooperativet.

Det er første gang, vi prøver at følge vores druers videre vej gennem systemet. Fra druer til most og fra most til stille vin. Målet på sigt er at lave vores egen vin, og dette her et lille første skridt ud af dén vej.

Et ikke helt enkelt projekt, fordi en presse rummer lidt mere end vi når at plukke. Otte tons per presse mod cirka seks tons druer per dag. Den eneste måde at være alene i en tank er at indlevere otte tons på én gang, hvilket vi kun kan gøre med meget stor planlægning. I praksis ikke muligt denne gang, da vi kun beslutter for en tredjedels vedkommende, og beslutningstageren for de øvrige to tredjedele ikke er interesseret. Det hænger sammen med, at vi kun dyrker en del af druerne i familien. Resten regner vi med at overtage, når en fætter går på pension.

I stedet gør vi det bedste, vi kan: Vi holder øje med en tank med rødvin, hvor vi står for 3.000 af de i alt 8.000 oprindelige kilo druer, og tre-fire marcs Chardonnay, hvor vores druer udgør op imod halvdelen af totalen.

Planen er så at følge disse presninger - altså marcs - og se, hvad de bliver til, og derudfra skaffe os en idé om, hvor vi kan forbedre, og om kvaliteten i det hele taget.

Varmt insekt

En bærer af algiersk-fransk oprindelse fandt under vinhøsten et insekt, som han kender fra Algeriet.

Grønt som en græshoppe men med et hoved.

Et tegn på virkelig opvarmning eller blot et tilfælde?

Ret tilfældigt var det jo, at han, der har erfaringer til at genkende det lille grønne bæst, rent faktisk var til stede, da det kom forbi.

Jeg - og flere andre - forlod i øvrigt vinmarken den sidste dag, søndag, med en nærmest skambidt ryg. Der findes et insekt, der stikker, i vingården, også andre vinhøster har det været en plage på varme dage. Jeg bliver til gengæld aldrig bidt på selv de varmeste dage i juni og juli.

Den græsgrønne nordafrikaner har vi til gengæld aldrig oplevet før.

Team Vendange 2009

 

 

 

Årgang 2009

 

Vores del af vinhøsten er i gang.

Onsdag handlede det om at plukke disse blå Pinot Meunier i parcellerne ved Loisy-en-Brie. Først til den rødvin, vi bruger til at lave vores ene lyserøde champagne, nemlig Rosé D'Assemblage. Siden plukkede vi til de vine, som assemblagen vil blive sat sammen af.

De blå druer i parcellerne i Soulières blev plukket allerede den første dag, mandag.

 

 

Et høsthold består af teams på to, der plukker fra hver sin side af vinstokkene. Dertil kommer bærere, der tømmer spande fyldt med 10 kg druer ned i kasser, der rummer 50 kg.

Det tager ikke mange minutter at fylde en spand, hvis man arbejder lidt koncentreret, så bærerne må anbringe tomme kasser på forhånd for at kunne følge med.

De skal også sammen med Alain nå at fragte fyldte kasser hen til vingårdens udkant, hvor de bliver læsset i varevognen og kørt til pressen.

 

 

De mest umodne og grønne druer smider vi. Der er ikke rigtig noget håb om mere sol. Vejret er slået om. Det er køligere, og vi ser kun solen meget lidt.

Fra kooperativets presserum forlydet det imidlertid, at indholdet af sukker er rigtig godt - tættere på 11 end 10 og forlængst forbi de minimale 9,5 - spændende, hvad det skal blive til om nogle måneder. Det er druer af en modenhedsgrad som i kasserne.

Ifølge en af vores plukkere, der er ankommet direkte fra Beaujolais - temmelig meget længere sydpå - ser det lige så grønt ud dér. Jeg er stadig fremmed nok til at kunne undre mig, men forklaringen er jo blandt andet, at dette ikke er spise-druer men vin-druer. Hehe.

 

 

Pause hver formiddag og hver eftermiddag med baguette, charcuteri og industrikage og termokaffe.

 

 

Det er Evas første vinhøst, og vist også Mathieus. De synes begge, det er ret skønt at plukke vindruer, og ret overvurderet, at de er nødt til at dele saksene med Clement.

 

Vi plukker omkring 6.000 kilo druer om dagen, hvilket er den sædvanlige mængde.

Læs også en tysk drueplukkers indtryk.

Første rapport fra vinhøst

Vi er i gang med vinhøsten, og den forløber foreløbig ret normalt.

Vi har samme mængde folk, som vi plejer, og de kommer også til at plukke nogenlunde den normale mængde druer. Selvom den officielle kvote er lav i år, vil resten komme til at indgå som vores blokerede reserve.

En form for forsikring mod hagl og frost. Vin på en tank, som vi kan få lov at bruge af, hvis vi mister en seriøs andel af potentialet i den ene eller den anden form for vejrmæssig ulykke. Vores personlige blokerede reserve blev tømt totalt i 2003, og har været under opbygning siden. Den har et loft på 8.000 kilo druer per hektar, og jeg er såmænd ikke engang sikker på, at vi når helt derop selv i år.

Vi har selv været ramt af sygdomme vinskimmel, og selv august måneds varme temperaturer i det mindste har hindret svampen i at sprede sig yderligere, er 10-15 procent endegyldigt tabt. Det er op til plukkerne at sortere de svamperamte druer grundigt fra. De bliver simpelthen klippet direkte ned.

Det er foreløbigt den koldeste vinhøst, jeg kan mindes. Selvom temperaturerne plejer at være nede og vende omkring de 6-7 grader Celsius i de tidligste morgentimer, stiger de normalt ret drastisk, når solen får brændt sig igennem, og det plejer at være yderst behageligt til formiddagskaffen kl. 9.30. Her på nordsiden af Montagne de Reims har vi stort set ikke set solen i de sidste to dage, og faktisk er det småkoldt det meste af dagen. Temperaturen peger på den store, uldne vintersweater.

Kavaleriet skal også til vinhøst

La Garde Republiquaine skal til vinhøst i år.

Sætningen faldt mellem andre sætninger, der også handlede om vinhøst, da vi i går fejrede et par små fødselsdage med den del af familien, som vi arrangerer vinhøst sammen med.

Ordene fik mig godt nok til at spidse ører. Jeg ved jo, hvor besatte franskmænd er af securité og især da i høstugerne.

Republikanergarden er et ord, der bare lyder SÅ fransk. Jeg er dårligt nok klar over, hvem de egentlig er, men jeg fandt da ud af så meget som at de er usædvanlige gæster på disse kanter, og at hele delingen er til hest. Javel.

"Vores mål er at kunne reagere. Fra deres højere position har rytterne overblik i alle retninger, tre meter over jorden, hvilket sikrer en bedre dækning af sektoren, og fremfor alt kan de flytte sig hurtigt på en måde, man ikke nødvendigvis kan med et køretøj. En hest kommer frem overalt," forklarede Franck Badel, nytiltrådt capitaine for departementets gendarmer, forleden til vores regionalavis l'Union. (Læs artiklen).

Jeg ser det for mig... en rytter i trikolorefarvet operetteuniform, der sætter afsted i galop over vinrækkerne for at indfange en undvegen vinplukker med rod i papirerne. Noget af en opgradering. Normalt ser vi blåklædte gendarmes overalt i høsttiden. De kontrollerer folk.

Tolderne har også travlt. I 2008 fandt de 217 overtrædelser, herunder 117 under selve vinhøsten. Tolderne tjekker f.eks. at mængden af vin svarer nøjagtigt til den mængde druer, man har lov at presse. Ens carnet de pressoir skal være udfyldt med pinlig akkuratesse, og ligger der druer i pressen, man ikke helt nøjagtigt kan tilbageføre til den korrekte parcel, bliver hele molevitten kasseret i en eventuel stikprøvekontrol. Hvis tolderne har tid, kan de også finde på at måle mængden af alkohol i vinen. Man kan roligt tage denne kontrol alvorligt, den er grundig. (Læs mere).

Trods alle disse udkommanderede uniformer er vinhøsten en tid, der får mange til at føle sig usikre. 100.000 ukendte sæt hænder er godt nok også mange, og dertil sidder mange af dem på sigøjnere og folk, der rejser hertil fra Østeuropa. Med andre ord ukendte folk, hvilket får mange til at være på vagt.

Endnu en historie faldt til fødselsdagen. Om en vinbonde, der ledte efter høstfolk på nettet, og fik ansat en busfuld parisere. De havde imidlertid ikke tænkt sig at arbejde. De bad om at blive fyret efter én dag, så de kunne bruge det papir som bevis på at de er arbejdsløse.

Vinhøsten er også fuld af den slags historier. Blandt andet fordi det er svært at finde folk, der er til at regne med, og man er for det meste tæt på 100 procent afhængig af ganske mange folk. Vi har selv 12 ansat, som vi skal kunne regne med.

Vores egen erfaring er, at det hjælper, når alle har en fin uge. Det får de blandt andet, fordi vi alle lever og arbejder sammen i den uge. Spiser og drikker godt og taler godt sammen. Vi har de samme folk år efter år, og når de ikke har lyst længere, sender de andre. Den gode stemning kommer næsten af sig selv. Resten kommer sammen med champagnen.

La capitaine tilføjer også at hesten er et middel til mediation. Alle disse fremmede går naturligvis også med kniv. Men kavalererne har vel sabel.

Vinhøst på trapperne

 

Chardonnay-druer fra 2008. En årgang, som vist alle i Champagne venter sig meget af.

Vinhøsten er i gang i Vertus. Sådan her så det blandt andet ud for to år siden: Vinhøsten 2007 og én gang til.

På vores kooperativ ligger alle marcs - vinen fra en fuld presning - foreløbig mellem 10,1 og 10,8. Det betyder, at der foreløbig kun er presset druer med en meget flot balance mellem sukker og syre. Det tilladte er en kvotient på 9,5, det optimale er over 10.

Alain har i dag taget prøver i vores Chardonnay-parceller. De viser alle 8,5, men de har også stadig tiden for sig. Vi begynder at høste på mandag, og skal bruge de første tre dage i de blå druer.

Et af vores drømmeprojekter i forbindelse med denne vinhøst er at fylde så meget som muligt af en presse selv eller eventuelt sammen med vores naboer i Loisy-en-Brie. Idéen med det er at få en marc for os selv, sådan at vi for første gang vil kunne smage den, når det sidst på efteråret atter bliver tid til at smage på den stille vin. Vi får næppe mulighed for at være alene i en presse, men Alain mener, at vi vil være tilpas ude af trit med resten af medlemmerne tidsmæssigt. Hvis vi som de eneste afleverer blå druer på mandag, kommer vi under alle omstændigheder for os selv. Tilsvarende er der en god chance for at Vertus er færdig med Chardonnay, når vi begynder med samme muligt positive resultat.

At få vores egen eller næsten egen marc er også første skridt mod de eksperimenter, vi skal gøre, for på sigt at kunne lave vores egen vin af 100 procent egne druer. Hver enkelt parcel må vinificeres for sig, for at vi siden kan afgøre dens potentiale, efter at den har gennemført den første alkoholiske gæring.

Meunier nærmer sig 10 gode

 

Pinot Meunier i Loisy-en-Brie under vinhøsten 2008.

Alain har tjekket drueprøver i familiens tre forskellige parceller med Pinot Meunier-druer.

Tallene er 9,8 i Belles Feuilles-parcellen nær Souliéres og henholdsvis 9,4 og 8,6 i den øvre og nedre parcel i Loisy-en-Brie. Vieilles Grandmères hedder parcellen.

Tallet udtrykker det potentielle indhold af alkohol i den nye vin. Idealet er 10, og da en marc - mosten fra en presning - normalt er lidt under de drueprøver, vi måler, nærmer vi os noget nær det perfekte.

En varm august måned, der i denne uge er fortsat ind i september, gør indtil videre små underværker. Byder vinhøsten på dug fremfor regn, skal vi foreløbigt ikke bede om mere. Høsten er begyndt i den sydlige del af Marne. Alain har hevet kasser ned fra loftet. Vi begynder på mandag.

Vi har smagt en lille ny

 

Alain og en anden kooperant diskuterer den lille nye champagne.

Den forløbne weekend præsenterede koopeativets vinmager sin første lille ny. Det drejer sig om en brut champagne med et væsentligt højere indhold af Pinot Noir og Pinot Meunier end i det gængse miks. Den nye champagne indeholder 40 procent Pinot og 60 procent Chardonnay, hvor den almindelige cuvée ligger på 90 procent Chardonnay og 10 procent Pinot'er.

Den nye champagne er ny på mere end en måde. Da den er lavet af vine, primært fra høsten 2007, klarer den ganske vist de formelle krav for længden af en champagnes lagring. Den befinder sig imidlertid meget langt fra det sædvanlige produkt, der har lagret tre år mere i kælderen, og at det ikke er for sjov, smagte vi ganske tydeligt.

Det giver i virkeligheden slet ingen mening at have nogen mening om denne champagne, før den har haft et par år eller tre mere til at gøre sig interessant.

Imens vi venter på nyt fra champagnefronten, har vi sørme også smagt rødvinen fra 2008. Den er for første gang nogensinde - det er for mit vedkommende 10 år - et interessant bekendtskab. Hatten af for vinmageren Arnaud.

Normalt sælger vi ikke denne coteaux. Den koster næsten lige så meget som en flaske champagne, så den er sjældent interessant i dén sammenligning. Vi laver den jo ellers til brug i den såkaldte Rosé d'Assemblage. En lyserød champagne, der henter sin farve og en hel del duft og smag fra en lokal rødvin. Jo bedre denne rødvin er, jo bedre bliver roséen forhåbentlig også, så det var sørme skønt for en gangs skyld ikke at se sin genbo gennem glasset.

Det er endda lykkedes Alain at grave nogle champagner op fra kælderen fra for os hidtil ukendte årgange. Vi ved endnu ikke, om der er det store sus over dem. Det er nemlig 2001 og 2003. 2001 huskes mest for regn, hvilket sjældent gør gode ting for en vin, i hvert fald ikke i dén mængde. 2003 er omvendt hedebølgens men også forårsfrostens år, hvorfor den indeholder store mængder ældre reservevin. Det bliver den ikke dårlig af, men helt sikkert anderledes. Det får vel komme an på en prøve.

 

Hvem vil have et glas mere?

Om vinbønders hang til rådne druer

 

Rådne vindruer i Loisy-en-Brie, januar 200. I baggrunden er Alain ved at beskære (Mere nederst).

Det er få dage siden, at årets druekvote i Champagne blev afsløret. Siden er det ikke gået stille af blandt alle dem, der måske for tidligt havde glædet sig til at se krisen presse champagnen ned i pris.

I 2009 vil der blive lavet 40 procent mindre champagne end året før med den aftalte druekvote. Det giver en mængde champagne, der nogenlunde svarer til det sidste års salg. Meget passende kunne man mene. Hvilke andre industrier overproducerer til et i forvejen overfyldt marked?

Alligevel skriver flere medier, hvordan vinbønderne her - det er for eksempel mig - hellere ser deres vindruer rådne op på vinstokkene, end priserne på champagne falde.

Ingen har vel lyst til at se priserne falde. Især ikke på en vin, der i forvejen sælges meget billigt i forhold til det store, manuelle arbejde, der er forbundet med at fremstille den. Champagnehusene har sat deres priser op den seneste lange velstandsperiode, det er imidlertid ikke tilfældet for vinbøndernes egne flasker. De billigste ligger under halvdelen af den pris, som de store huse tager per flaske.

 

Rådne vindruer, Loisy-en-Brie i januar 2009 (Mere nederst).

Det er vel også derfor, at vinbøndernes salg stort set fortsætter som før. Dels holder prisen, dels er de som regel i direkte kontakt med kunderne, og kunderne er der stadig. Dem, vi kender, sælger, som de plejer, og nogle sælger endda rigtig godt. Lagrene er solgt i bund gennem de sidste års rekordafsætning, og derfor har mange brug for at fylde dem med ny champagne. Selv har vi brug for at opbygge lager fra bunden.

Stort set det sidste vinbønder har brug for er derfor at se frugten af et helt års manuelt arbejde rådne.

Her har mange mennesker ondt i ryggen og ondt i armen og ondt i håndleddet af igennem måneder at beskære vinstokke, der vokser i 1,10 meters højde. Hårdt fysisk arbejde om vinteren, hvor der kan være meget koldt i en vingård, såvel som om sommeren, hvor der meget varmt.

AOC-reglerne foreskriver imidlertid, at arbejdet skal udføres på denne måde. Vil man gerne lave champagne, er sved og hårdt arbejde vilkårene for langt de fleste, og derfor blandt andet bliver druer ret dyrebare. Jeg kender folk, for hvem det er en naturlig gestus under en vinhøst at bukke sig ned for at samle en klase op, som er landet ved siden af kassen. For at intet skal gå til spilde. Den slags detaljer har jeg fået bedre blik for i takt med, at jeg selv beskærer, binder op og afknopper næsten dagligt i et halvt år. Druerne er dermed også blevet dyrebare for mig.

 

Rådne vindruer i Loisy-en-Brie, januar 2009( mere nederst).

I dén ånd har vinbøndernes repræsentanter søgt INAO, der administrerer AOC'er som for eksempel champagne, om lov til at plukke yderligere 4.500 kilo druer, der vil indgå i den såkaldt individuelle reserve. Det er en tank med vin, som vi alle har lov at opbygge som en slags forsikring mod naturens frost-, hagl- og andre -luner. Svaret er endnu ikke kendt, og det er derfor for tidligt at tale om druer, der - ikke rådner - men bliver klippet ned. Druer må ikke blive siddende, og de bliver derfor under alle omstændigheder høstet.

Vi håber personligt på med en eventuel tilladelse at kunne afslutte opbygningen af vores reserve. Den blev tømt til sidste dråbe i forbindelse med den meget ødelæggende forårsfrost i 2003, og siden har vi derfor ikke haft nogen reserve af betydning. Vi har med andre ord levet uden dette sikkerhedsnet, der er blevet indført på prøve, fordi Champagne med sin nordlige beliggenhed er meget udsat for for eksempel frost om foråret. Modsat hvad man kunne tro hjælper den almindelige opvarmning ikke her. Den har i virkeligheden gjort problemet værre, fordi vinstokkene udvikler sig tidligere, hvilket udvider risikoperioden.

 

Rådne vindruer i Loisy-en-Brie eller måske Soulières, under alle omstændigheder januar 2009 (Mere nederst).

Den individuelle resere har imidlertid et øvre loft. Hvis man har nået det, kan man ikke umiddelbart stille så meget op med de overskydende druer. Nogle har tænkt sig at plukke druerne alligevel. De er formentlig af rigtig god kvalitet - årgang 2009 tegner godt - og en bekendt har allerede nu sagt, at vedkommende har tænkt sig at plukke og vinificere og gemme den nye og forventede bedre vin på bekostning af nuværende vin, hvis kvalitet ikke er helt så høj. Det kan lade sig gøre, fordi ens totale mængde af vin først skal passe året efter vinhøsten. Vedkommende vil naturligvis få mere arbejde ud af denne frivillige kvalitetsforbedring men også en bedre vin, og det er jo netop, hvad alle krumspringene går ud på.

Læs også hos Decanter, hos Wall Street Journal og hos The Times. Også Vinavisen beskæftiger sig med champagnekvoten.

Mere endnu fra i dag hvor både Daily Record og Daily Telegraph og også The Guardian regner med billige champagne tilbud i britiske supermarkeder til jul.

Om billederne:
Billederne viser alle drueklaser på forskellige stadier mod den endelige opløsning. De rådner med andre ord. Tørrer derpå ind og ender med at være mindre end rosiner. Jeg holder meget af de forskellige skulpturelle former, drueklaserne får, jeg finder dem smukke, og kan bruge lang tid på at fotografere. Jeg har imidlertid aldrig lang tid, for jeg er på pletten for at beskære.

For en god ordens skyld må jeg hellere sige, at disse klaser tilhører årets anden generation druer, de såkaldte bouvreux, der ikke er modne under vinhøsten. De når under alle omstændigheder sjældent samme kvalitet som første generation, og derfor bliver de kun høstet meget sjældent. Vi plukker selv af dem, spiser dem, som de er, eller bruger dem i frugtkager. Jeg synes, at de har en dejlig balance mellem surt og sødt, og bruger dem derfor gerne trods deres mange små sten.

Vi høster fra den 14.

 

Moden Chardonnay-klase fra superhøsten i 2008.

Vi begynder vinhøsten den 14. september. Som stort set ventet, da vi måske havde forestillet os den 12. for Pinot Meunier-druerne.

Det bliver i stedet den 14. Både Pinot Noir og Pinot Meunier må høstes i kommunerne Soulières og Loisy-en-Brie fra den dag, og Chardonnay fra den 16. Vertus åbner for alle tre druetyper allerede den 10. Det vil sige, at presserne på kooperativet vil være i fuld sving, når vi begynder.

I Verzy, Montagne de Reims, åbner høsten den 14., hvilket også var præcis, hvad vores normalt meget velunderrettede nabo fortalte os på gaden i morges.

Datoerne spreder sig over den 8. september som den tidligste til den 21. som den seneste. Tidligst er visse kommuner i departementet Aube i syd, senest blandt andet Verzenay i Montagne de Reims. Se alle datoer her.

Vinhøsten spreder sig normalt over højst to-tre uger. Hos os varer det cirka en uge.