Det er få dage siden, at årets druekvote i Champagne blev afsløret. Siden er det ikke gået stille af blandt alle dem, der måske for tidligt havde glædet sig til at se krisen presse champagnen ned i pris.
I 2009 vil der blive lavet 40 procent mindre champagne end året før med den aftalte druekvote. Det giver en mængde champagne, der nogenlunde svarer til det sidste års salg. Meget passende kunne man mene. Hvilke andre industrier overproducerer til et i forvejen overfyldt marked?
Alligevel skriver flere medier, hvordan vinbønderne her - det er for eksempel mig - hellere ser deres vindruer rådne op på vinstokkene, end priserne på champagne falde.
Ingen har vel lyst til at se priserne falde. Især ikke på en vin, der i forvejen sælges meget billigt i forhold til det store, manuelle arbejde, der er forbundet med at fremstille den. Champagnehusene har sat deres priser op den seneste lange velstandsperiode, det er imidlertid ikke tilfældet for vinbøndernes egne flasker. De billigste ligger under halvdelen af den pris, som de store huse tager per flaske.
Det er vel også derfor, at vinbøndernes salg stort set fortsætter som før. Dels holder prisen, dels er de som regel i direkte kontakt med kunderne, og kunderne er der stadig. Dem, vi kender, sælger, som de plejer, og nogle sælger endda rigtig godt. Lagrene er solgt i bund gennem de sidste års rekordafsætning, og derfor har mange brug for at fylde dem med ny champagne. Selv har vi brug for at opbygge lager fra bunden.
Stort set det sidste vinbønder har brug for er derfor at se frugten af et helt års manuelt arbejde rådne.
Her har mange mennesker ondt i ryggen og ondt i armen og ondt i håndleddet af igennem måneder at beskære vinstokke, der vokser i 1,10 meters højde. Hårdt fysisk arbejde om vinteren, hvor der kan være meget koldt i en vingård, såvel som om sommeren, hvor der meget varmt.
AOC-reglerne foreskriver imidlertid, at arbejdet skal udføres på denne måde. Vil man gerne lave champagne, er sved og hårdt arbejde vilkårene for langt de fleste, og derfor blandt andet bliver druer ret dyrebare. Jeg kender folk, for hvem det er en naturlig gestus under en vinhøst at bukke sig ned for at samle en klase op, som er landet ved siden af kassen. For at intet skal gå til spilde. Den slags detaljer har jeg fået bedre blik for i takt med, at jeg selv beskærer, binder op og afknopper næsten dagligt i et halvt år. Druerne er dermed også blevet dyrebare for mig.
I dén ånd har vinbøndernes repræsentanter søgt INAO, der administrerer AOC'er som for eksempel champagne, om lov til at plukke yderligere 4.500 kilo druer, der vil indgå i den såkaldt individuelle reserve. Det er en tank med vin, som vi alle har lov at opbygge som en slags forsikring mod naturens frost-, hagl- og andre -luner. Svaret er endnu ikke kendt, og det er derfor for tidligt at tale om druer, der - ikke rådner - men bliver klippet ned. Druer må ikke blive siddende, og de bliver derfor under alle omstændigheder høstet.
Vi håber personligt på med en eventuel tilladelse at kunne afslutte opbygningen af vores reserve. Den blev tømt til sidste dråbe i forbindelse med den meget ødelæggende forårsfrost i 2003, og siden har vi derfor ikke haft nogen reserve af betydning. Vi har med andre ord levet uden dette sikkerhedsnet, der er blevet indført på prøve, fordi Champagne med sin nordlige beliggenhed er meget udsat for for eksempel frost om foråret. Modsat hvad man kunne tro hjælper den almindelige opvarmning ikke her. Den har i virkeligheden gjort problemet værre, fordi vinstokkene udvikler sig tidligere, hvilket udvider risikoperioden.
Den individuelle resere har imidlertid et øvre loft. Hvis man har nået det, kan man ikke umiddelbart stille så meget op med de overskydende druer. Nogle har tænkt sig at plukke druerne alligevel. De er formentlig af rigtig god kvalitet - årgang 2009 tegner godt - og en bekendt har allerede nu sagt, at vedkommende har tænkt sig at plukke og vinificere og gemme den nye og forventede bedre vin på bekostning af nuværende vin, hvis kvalitet ikke er helt så høj. Det kan lade sig gøre, fordi ens totale mængde af vin først skal passe året efter vinhøsten. Vedkommende vil naturligvis få mere arbejde ud af denne frivillige kvalitetsforbedring men også en bedre vin, og det er jo netop, hvad alle krumspringene går ud på.
Læs også hos Decanter, hos Wall Street Journal og hos The Times. Også Vinavisen beskæftiger sig med champagnekvoten.
Mere endnu fra i dag hvor både Daily Record og Daily Telegraph og også The Guardian regner med billige champagne tilbud i britiske supermarkeder til jul.
Om billederne:
Billederne viser alle drueklaser på forskellige stadier mod den endelige opløsning. De rådner med andre ord. Tørrer derpå ind og ender med at være mindre end rosiner. Jeg holder meget af de forskellige skulpturelle former, drueklaserne får, jeg finder dem smukke, og kan bruge lang tid på at fotografere. Jeg har imidlertid aldrig lang tid, for jeg er på pletten for at beskære.
For en god ordens skyld må jeg hellere sige, at disse klaser tilhører årets anden generation druer, de såkaldte bouvreux, der ikke er modne under vinhøsten. De når under alle omstændigheder sjældent samme kvalitet som første generation, og derfor bliver de kun høstet meget sjældent. Vi plukker selv af dem, spiser dem, som de er, eller bruger dem i frugtkager. Jeg synes, at de har en dejlig balance mellem surt og sødt, og bruger dem derfor gerne trods deres mange små sten.
No comments:
Post a Comment