Ikke alt guld glimter

 

Halsen må gerne glimte i metal. Men skal det være gult guld eller er den sølverne mere elegant. I øjeblikket bruger vi Charlemagne, som er den i midten.

Vi har aflagt Syndikatet besøg, og denne gang fik vi sandelig smæk for skillingen. Jeg tror, det er tredje gang, at vi prøver at finde en top, der passer til vores bedste Blanc de Blancs champagne. Den bor i en anden flasketype end vores andre champagner, og derfor skal vi have fat i en særlig kort top.

I dag var skranken bemandet af en meget kreativ dame, der havde fuldstændig styr på sit varelager. Hun fandt den ene top frem efter den anden, da hun først havde forstået, at vores mystiske idéer udi påklædning af flasker var alvorligt ment.

Ingen har vist set noget lignende, når vi kommer med vores etiketter, og de ved ikke, om de skal grine eller græde, men de er under alle omstændigheder meget høflige. Vi mener selv, at vi har en ualmindelig fantastisk påklædning, der er båret af de rigtige idéer fra top til bund, og da vi gerne bevarer disse idéer hos os selv, forklarer vi så lidt som vi kan slippe afsted med indtil videre.

Den ekstra lille top er en kendt problemstilling. Nu skal vi blot tage stilling til, om den skal være bronze, guld eller marmoreret. Damen forærede også en ordentlig stak, som vi kan prøve at sætte på. Først når toppen er sat korrekt fast, kan vi danne os en ordentlig mening om, hvad der fungerer.

Når vi køber disse toppe, betaler vi samtidig afgift til den franske stat, og det er derfor, at vi henter dem hos vinbøndernes forening.

Vores top er ude af produktion
Værre viste det sig også, at vores Charlemagne-top i profileret guld ikke har overlevet sommerferien. (Pokkers, pokkers, ærgerligt pokkers en gang til, kunne de ikke have fortalt os, at den var på vej ud af produktion, da vi begyndte at indkøbe den for et halvt år siden.) Den sidder simpelthen ikke længere i mappen, og vi må nøjes med Ruinarts model eller finde noget andet.

Jeg holder meget af Ruinart, mindre af deres guldtop, der er alt for gul. I hvert fald til vores etiketter. Den vidende dame i skranken fisker en sølvtop frem. Det ville jeg aldrig have fundet på selv, og hun har helt ret. Sølvet minder mere om vores Charlemagne end Ruinarts guld. Dens profilering er mere tydelig men mindre boblende, hvilket var den oprindelige idé.

 

Charlemagne-toppen, som vi bruger nu. Til højre den korte top.
 

Sølvtoppen, som vel ender som Charlemagnes afløser på vores flasker.
 

Ruinarts guldtop, som er en anden mulighed.

Den udgåede top er et glimrende eksempel på alternativ integration. Det vil sige min alternative integration i champagneverdenen.

Alain har hele tiden anført, at Charlemagne-toppen ser gammeldags ud. Den sad nemlig typisk på vinbønders egne flasker i 1970'erne, og gik siden af mode. For ham ligner den derfor noget gammelt, som ingen ved deres fulde fem i virkeligheden bruger i dag.

Da jeg imidlertid kommer fra Danmark, og aldrig tidligere har set denne guldtop, associerer jeg helt anderledes. I stedet for noget gammeldags ser jeg bobler i gylden metalfolie. Indbegrebet af fest, bobler, champagne, luksus med mere. Jeg kan med andre ord dårligt forestille mig en bedre afslutning på vores flasker end netop denne top. Formentlig er jeg den eneste i Champagne, der associerer på præcis denne måde, og prisen er, at den pludselig ikke længere er i produktion.

Vi sælger stadig så få flasker, at det er for dyrt at udvikle vores egne toppe. Ellers var det selvfølgelig vejen frem. Nu må vi i stedet satse på kreativt tænkende skrankedamer som i dag. Så går det nok.