27 May, 2007

Fuld blomst

 
Posted by Picasa
Blomstrende Chardonnay, Loisy-en-Brie.

Vores vinmarker står i fuld blomst, og det betyder, at vi nu kan sjusse os frem til den første sandsynlige dato for årets vinhøst. Den følger i snit 94 dage efter blomstringen.

Mit bud er derfor omkring den 20. august. Hvilket er fem dage efter den 15. som var CIVC's første og kvalificerede bud.

Vinmarker blomstrer imidlertid ikke på samme tid. Vores planter havde kun de første blomster ved fødderne i sidste weekend. Denne weekend blomstrer mindst halvdelen af planterne, og blomsterne sidder fordelt over hele planten.

Da jeg ikke ved ikke præcis, hvornår blomsterne er begyndt, vælger jeg derfor at lægge 90 dage til lørdag - i stedet for 94 - og når så uge 34, der begynder med den 20. august.

Vejret er i øvrigt langt fra optimalt. Mens vinen blomstrer, ønsker vi os varmt, tørt og stille vejr for at sikre så god en befrugtning som muligt. I stedet må vi nøjes med megen blæst, tordenvejr indi mellem med virkeligt store hagl og forholdsvis køligt vejr omkring de 15 grader.

"Det er aldrig godt, når vinen blomstrer i maj", lyder Alains yndlingscitat i øjeblikket. Han har hørt det fra nogen gamle - læs erfarne - vi får se.

 
Posted by Picasa
Blomstrende Meunier, Loisy-en-Brie.

No comments: