01 May, 2007

På og af med trådene

 
Posted by Picasa
Selv Meunier-vinstokke, der er senest udviklet, har nu stængler på vej over den øverste trådrække.

Første maj holder alle fri i Frankrig. Dog ikke vinbønder i Champagne i dette vanvittige forår, hvor alt med stadig mere sikker hyppighed er en måned for tidligt på den. Det vil sige en måned tidligere end normalt.

Alain var i dag afsted for at tage trådene ned. De har været sat op for at mindske traktorens mulighed for at ødelægge trådene, der er i en meget dårlig tilstand i den øvre parcel.

Vinens korset
Vinen vokser ved et støttehegn, der er konstrueret således, at det er muligt at presse stænglerne ind mod midten med en dobbelttråd, man hægter fast på hver enkelt jernpæl.

Dog først, når vinrankerne har vokset sig lange nok. Indtil da får de lov at vokse, som de vil. Leve det frie liv.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Den dobbelte tråd har været gjort fast i hakket, Alain løfter den af og lægger den på jorden.

Planterne er nu så udviklede, at der ikke vil gå lang tid, før det bliver aktuelt at klippe topskuddene. Igen et arbejde, der normalt foregår i juni og da slet ikke i begyndelsen af maj.

På sin køretur i dag fra Verzy gennem Côte des Blancs til Loisy-en-Brie, hvor vores vinstokke gror, kunne Alain da også konstatere, at folk arbejdede overalt. Det vil sige, ikke kun weekendbønder - som os - men alle har travlt, fordi planterne gror i et uhyre tempo lige nu.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Chardonnay-planterne er langt fremme, Meunier er lidt langsommere, og i særdeleshed vores noget trist udseende cordon'er.

Processen ébourgeonnage er en saga blot, siger Alain. Det går ud på at pille overflødige knopper af, men der er ikke det, der ligner knopper tilbage. Stænglerne har allerede groet både 10, 20 og 30 centimeter, men er stadig så grønne og friske, at de nemt kan hives af. Det bliver formentlig næste weekends projekt at trimme.

Dedikerede eller blot almindeligt interesserede læsere kan sammenligne udviklingen med sidste år her.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

No comments: