Vi bilder os nemlig ind, at vi har ganske gode glas i vores INAO-smageglas. De er meget større end champagneglas normalt er, og det giver os bedre muligheder for at dufte champagnen - eller vin - før vi smager den. Men smagen er også bedre end for eksempel i et traditionelt højt og smalt champagneglas.
Jeg kan ikke redegøre for grunden. Men gætter selvfølgelig på at luftkontakten må spille ind.
Går man så skridtet videre, og anskaffer sig et rigtig godt glas, løfter det vinen - eller champagnen til paradisets højder stort set.
Som nu torsdag middag, hvor vi sluttede en smagning af med et glas af vores champagne, Noirs et Blancs.
En fuldstændig vidunderlig oplevelse.
Vi sad og gættede på, at en ældre årgangschampagne. Den mindede os i den grad om vores egen Selection i dens gode udviklede stadium. Altså ikke yngre end 2004.
Smageholdet er jo konservative, og elsker i virkeligheden kun Chardonnay-druer, selvom de naturligvis ikke vil sige det på lige den måde. Og da Noirs et Blancs jo altså består af 70% Noirs, de fleste endda Pinot Meunier, som de om muligt elsker endnu mindre end Pinot Noir, så var facit ikke nemt at kapere.
Men vi havde jo alle smagt. Helt ærligt et lille mirakel af en champagne, som ikke giver sig ud for mere end den er. Det begynder at se ud som om det er alt for lidt. Måske skal den føre sig lidt mere frem.
Inden dette gudeglas havde vi skyllet ganen med tyve Chardonnay-vine, vi spiste intet, og det bidrager selvfølgelig til at stemme mundvandet i en bestemt retning.
Jeg tror, vi vil forsøge os med at servere Tradition - godt med stram Chardonnay-syre - og lade Noirs et Blancs følge trop for at prøve om vi kan genskabe oplevelsen. Det er altid mere kompliceret i selskab med hapsere. Men så må vi bare prøve flere gange. God weekend i boblernes favn.
No comments:
Post a Comment